Øhm, er der ikke en politik mod redefotos på Netfugl? Godt nok forlader vadefugle deres reder hurtigt men der er da næsten skalrester på kroppen af denne lille sag.

Helt på linie med Andreas' spørgsmål.... Arten er desuden udryddelsestruet, så hvad er forklaringen på redeforstyrrelsen? MVH - Lars

Nu kan jeg jo ikke svare for fotografen. Men jeg kan forestille mig at det I kalder forstyrelsen går ud på at man interesserer sig for grunden til tilbagegangen for denne art, og måske kan være med til at bevare biotoper både i yngle samt ikke mindst i vinterkvarteret.Dertil kræves viden og ikke bare en politisk holdning og en negativ indstilling til hvad andre ,der måske er lidt mere seriøse ,foretager sig.....

Nu tror jeg jo nok at billedet er taget under en DOF tur hvor de russiske guider mere end ivrigt viste ryle-ungen frem. Spørgsmålet er om sådan en praksis skal støttes ved at deltagerne, trods evt. protester mod fremgangsmåden, alligevel tager nogle billeder og at de derefter vises i fora som dette. Jeg kan ikke se hvad sådan en praksis kan bringe af viden der kan støtte arten.

...alt andet lige, er den jo kær sådan en daggammel Skeryle...!! v.h. Lars N.A.

...beklager at jeg kommer lidt sent ind i debatten om billedet af den lille skeryle , men det kom meget hurtigere på hjemmesiden , end jeg havde regnet med , så derfor…! Besindige folk som Palle og Eric har allerede givet deres besyv med , hvilket i vid udstrækning dækker , hvad jeg ville sige , men jeg skal da gerne prøve at uddybe: Billedet er ganske rigtigt taget på DOF turen til det nordøstlige Rusland sidste år , og nærmere bestemt på Belyaka Spit ved Ishavs-kysten – se evt. kort i tur-rapporten , som kan findes på både www.travellingbirder.com og DOF’s hjemmeside. Som Eric skriver , havde vi på turen selskab af den russiske biolog Ivan Taldenkov , som på den måde fik mulighed for at videreføre sit arbejde med monitering af bestanden af skeryler (se bl.a.: http://www.ruffordsmallgrants.org/rsg/Projects/IvanTaldenkov - men pas på , også her er der fotos af rede-unger!). Ud over det rent videnskabelige arbejde , har Ivan også været meget aktiv i bestræbelserne på at beskytte skerylerne på ynglepladserne. Blandt andet har han været med til at rede artens måske vigtigste ynglelokalitet ved Meinypilgyno , hvor den planlagte opførsel af en fiskeforarbejdningsfabrik midt i yngleområdet truede den samlede bestand. Min pointe er naturligvis , at Ivan ikke blot et af de mennesker som ved mest om skerylerne overhovedet , men at han også gør mere end de fleste for at bevare den efterhånden meget lille bestand af denne charmerende lille vadefugl. Mens vi var i rylernes yngleområde , var det Ivan som suverænt satte betingelserne for vores færden , og det blev strengt respekteret af samtlige af turens deltagere. Dette betød at vi fik nogle helt fantastiske oplevelser med fuglene under fuldstændigt betryggende vilkår , og intet af det vi foretog os deroppe , har jeg senere haft grund til at fortryde. Jeg ved ikke , hvor du har dine oplysninger om vores russiske guiders gøren og laden fra , Andreas , men jeg kan i hvert fald ikke nikke genkendende til din beskrivelse. Tværtimod blev vores besøg ved reden gennemført på den mest hensynsfulde måde muligt ; vi var således kun 3 mand , som fik lov til at følge med Ivan frem til reden , tage ét hurtigt billede , og straks trække os tilbage igen. Hele seancen var således , som Eric også skriver , overstået på få øjeblikke , og selve fotograferingen af ungen skabte altså ikke nogen ekstra forstyrrelse. Endvidere tjekkede Ivan omgivelserne grundigt for mulige prædatorer inden han nærmede sig reden , vejret var varmt og solrigt , så ingen unger risikerede at blive afkølet under vores kortvarige forstyrrelse , og endelig kan jeg med næsten 100 procents sikkerhed garantere , at dette var den absolut eneste menneskelige forstyrrelse af de ynglende fugle under hele yngleperioden på grund af lokalitetens afsides beliggenhed. Så jo , vi forstyrrede kortvarigt fuglene , men fotograferingen gav altså ingen ekstra forstyrrelse , og det hele foregik på en måde , som jeg fandt fuldt forsvarlig. Jeg kan selvfølgelig sagtens respektere , at folk af principielle grunde er modstandere af rede fotografering ; normalt er det da heller ikke noget jeg beskæftiger mig med , først og fremmest for ikke at forstyrre ynglende fugle , men også fordi rede-fotos som regel er ret kedelige. Netfugls politik angående fotos ved reden skal jeg ikke gøre mig klog på , men af nyligt udlagte billeder på hjemmesiden kunne det vel tænkes , at både lunderne fra Færøerne og Klaus Dichmanns fine slørugle-billede er taget nær reden. Jeg kunne derfor forestille mig , at det bliver vurderet fra gang til gang , og med hensyn til skerylerne mener jeg altså , at redaktørerne har truffet det rigtige valg , idet fuglene ikke har været forstyrret unødigt , og så er ungerne af skeryle altså noget helt specielt – du har ret Lars , den var kær! Arten ser jo desværre nu ud til at være på vej til at forsvinde helt , og antallet af ynglende fugle i det område vi besøgte har da også været i alarmerende tilbagegang fra 38 par i 1987 til 14 par i 2005 – og tilsyneladende endnu færre par i 2007 da vi var der. Årsagerne til tilbagegangen kan der jo spekuleres over , men , som Eric skriver , er der masser af gode potentielle ynglelokaliteter i det nordøstlige Rusland. Det er nok derfor snarere ødelæggelsen af vådområder langs trækruten , som har haft den største indvirkning på den katastrofale tilbagegang for skerylen. Den meget omdiskuterede landindvinding ved Saemangeum i Korea , som tidligere var artens vigtigste rasteplads , blev desværre færdiggjort i april 2006 og kan meget vel vise sig , at blive det sidste søm i kisten. Jeg ved ikke om den store underskiftindsamling for at få genetableret området stadig er i gang , men gå meget gerne ind og tjek på : http://savethewildanimals.blogspot.com/2007/08/help-resuce-vital-wetland-for-migrating.html , og lad os så håbe på at skerylen overlever , for jeg er sikker på , at vi alle er enige om , at det ville være et stort tabe hvis den skulle forsvinde….! Mvh. Jon