Beskrivelse: Et stensikkert efterårstegn - er det, når Murløberen dukker op på husmurene i den kirgisiske landsby. Medio oktober ligger sneen tæt i artens sommerbiotoper i højder omkring 3.000 m.o.h. Faktisk blev der iagttaget fire denne smukke efterårsmorgen - og flere kunne utvivlsomt støves op, hvis tiden ellers havde tilladt det. Ligeledes kunne billederne sikkert være blevet solpæne - men Murløbere har det altså med at opholde sig i skyggen. Og godt det samme... for arten er lige fed - skygge eller ej. Denne fugl var ikke alene. Dens makker eller mage fouragerede længere henne ad husmuren. Ind i mellem fløj de hen til naboejendommen udstødende de særegne høje fløjtekald, som arten ofte opdages på når man vandrer i bjergene om sommeren. Morgenens første fugl fugl kom sommerfugleflaksende forbi rosenhusets forhave, og kan vel egentlig godt kaldes en matrikelart, uden at det lyder for højrøvet. Iøvrigt dagens anden nye af slagsen, idet en flok sortstrubede drosler netop havde slået deres fjerfolder i baghavens æbletræer.