Datoen bør rettes til: 24.3 2006 - de er dugfriske.
Bemærk meget kort hals og lille, mørkt "barnehoved" med erkendelig gul øjenring, slank krop og meget lange vinger - samt rosa næb med hvid næbnegl. Del af flok på 4 eks. trækkende ved Gedser idag!
Hej Klaus.
Er det ikke lidt ”sjovt” med den kraftige tegning på bugen? Jeg er bestemt ikke den store ekspert i gæs, men på en hurtig søgning på nettet gav omkring 100 fotos af adulte fugle af Dværggås, og ingen havde så meget tegning på bugen som disse fugle. Dværggæssene havde tilsyneladende kraftigst tegning midt på bugen, hvorimod det på Blisgæs sidder mere jævnt fordelt og ofte går op imod flankerne.
Jeg syntes som du, at ansigtet vitterligt virker mørkt og halsen kort på denne fugl, men den vender jo også hovedet ned af, så det kan nok snyde lidt. Ser man fotoet af de fire fugle, oplever jeg dem faktisk som mere langhalsede, og knapt så smånæbbede.
Jeg kan godt se at fuglen har lidt øjenring, men på dette foto overbeviser det mig ikke om at det var Dværggæs vi så i dag.
Historien til fuglene er at vi opdagede 4 gæs i Ederfugle-sporet, de kom flyvende imod os i fint medlys. De to gamle fugle havde fra første øjekast stor blis (noget vi begge har oplevet med Blisgæs på samme måde før), men da fuglene virkede små blev vi ekstra opmærksomme. Der var ikke andre fugle til at sammenligne størrelse med, hvorfor det er noget svært at blive helt klog på. Jeg var meget opmærksom på at se efter øjenring, men så den aldrig i felten, og Klaus koncentrerede sig om at tage dette foto, så derfor blev fuglene aldrig bestemt i felten.
Jeg har ud fra dette billede meget svært ved at være sikker på andet end at fuglene var gæs med blis, for dertil har jeg ikke erfaring nok.
Mvh
Rasmus Strack
Hovedets farve er ret vitgig: Hovedet er ensartet sortbrunt, hvor Blisg¨ås har noget lysere hoved, hvor der typisk er en mørk grænse umiddelbart bag blissen. Hver gang Dværggås er opdaget i flokke af Blisgæs har det været påfaldende. Bugpletternes form ligger indenfor Dværggåsens variation.
Blissens form og udbredelse ser ud til at passe, ligesom det meget lille næb, der i øvrigt havde en dyb rosa farve hvor hvid negl var tydelig.
Den gule øjenring fremgår - Blisgæs med maximal øjenring har jeg endnu ikke set den så kraftig hos.
De påfaldende lange vinger og meget korte hals - og de i flugten meget hurtige vingeslag - understøtter yderligere bestemmelsen. Alle 4 fugle havde identisk form, størrelse og flugt, hvorfor bestemmelses retfærdiggøres.
Som det vist tidligere er diskuteret i en tråd her på netfugl, så var de gæs der oprindelig blev brugt til det svenske dværggåse-udsætningsprojekt en blanding af dværggæs og blisgæs. Derfor er der desværre en del blisgåse-gener i den udsatte bestand af svenske "dværggæs" der overvintrer i Holland, i modsætning til de rigtige, naturlige, vilde dværggæs der trækker mod sydøst om efteråret.
Nu Knud nævner det, så blev informationen vist bragt engang sidste vinter. Jeg må indrømme at dette ikke var i tankerne omkring denne observation.
Nu er spørgsmålet tilbage: hvor dominerende er de gener af Blisgæs i den nuværende bestand af Dværggæs fra projektet?
De bugpletter, som Rasmus efter internetsøgning fandt lidt foruroligende, kan teoretisk stamme herfra. Angående søgninger anbefales det interesserede at finde gamle bøger, tidsskrifter og fotos frem som supplement til de nyere elektroniske søgemuligheder (hvor mange fejlbestemte fugle ligger der på diverse hjemmesider??? - ikke alle hjemmesider er så "sobre" som den herværende.
Dværggås fra det svenske projekt kan næppe betegnes som "hybrid Blisgås X Dværggås", da der klart må være dominans af Dværggås i dem. Rent andefuglemæssigt stiller det spørgsmålet hvor mange fjer der må afvige på en given fugl for at den ikke længere kan regnes som artsren. Hvilket igen kan komplicere bestemmelsen af fugle så meget, at ingen vover at rapportere.
Derfor er det måske vigtigt at diskutere: hvor mange karakterer skal en fugl have før den er artsbestemt - og hvilke karakterer er det vigtigste?
I det aktuelle tilfælde er min personlige vægtning at hovedets farver (kombinationen af ensartet mørkt hoved og gul øjenring har jeg aldrig set hos Blisgås, så godt som altid hos Dværggås), blissens udbredelse og næbbets tegning - kombineret med meget lange vinger og lille størrelse - rækker til at bestemme fuglen til Dværggås. Jeg tror ikke på at hovedets farvekontraster påvirkes af hovedstillingen.
Lidt uenigheder skaber grobund for konstruktiv kritik. Nogle kunne måske fortolke indlæggene som at den ene observatør falder den anden i ryggen. Det tror jeg ikke der er tale om her.
Efter min mening er der tale om 4 Blisgæs, grundet for meget sort på bugen og for langt næb. Iøvrigt virker det som om at benfarven er pink (orange på Dværggås), desuden er kroppene for lange. Dværggås skal have øjenring, Blisgås kan.
Det ville være fint med en referance til, hvad det ville betyde hvis benene var lyserøde (pink) - en spændende iagttagelse, når nu benene rent faktisk kke kan ses på dette billede. Hvis feltbestemmelse skal diskuteres seriøst, kræves indlæg med lidt større tyngde og bevisføring.
Det var nu nogle af de 4 flyvende fugle hvor jeg mener man kan ane benfarven, det er ihvertfald mindst lige så tydeligt som den mulige af nogle fornemmede øjenring.
Det er interessant at fuglene kunne være plaget af hybridgener. Jeg syntes selv at fuglene et pænt stykke hen ad vejen minder mest om Dværggås (øjenring, hals, krop-vingeforhold m.m.), men så er der alligevel et par ting, som allerede nævnt, der springer i øjnene som værende mere Blisgås, nemlig næb og bugtegninnger.
Jeg blev selv alvorligt snydt af en ung Blisgås på Mandø sidste år, som bl.a. havde meget lang hånd, i særdeleshed i flugten, hvorfor jeg mener, man skal være forsigtig med at vurdere denne karakter på enkeltfugle. Disse fugle ser dog alle særdeles langhåndede ud, hvilket jeg syntes taler for Dværggås.
Opklarende spørgsmål til KMO: Du siger følgende: "Bugpletternes form ligger indenfor Dværggåsens variation".
Er det viden du har fra feltobs af Dværggæs, museeumsindivider eller artikler. Jeg har aldrig set Dværggas med noget nærmer sig denne udbredelse, ej heller på fotos.
MVH/OZG
Det er ikke bare den kraftige øjenring og det næsten ensfarvede mørke hovede, som betyder noget ved adskillelse af Dværggås fra Blisgås.
Dværggåsens øje er stort, udstikkende og sidder ret langt fremme mod næbbet. Det giver fuglen et åbent og nysgerrigt, næsten naivt udtryk i ansigtet. (Tydeligt på dette billede)
Blisgæs har små, dybtliggende øjne, som typisk sidder ret langt tilbage og højt på hovedet. Ansigtsudtrykket er "lukket" og næsten afvisende - bistert.
Næbneglen er stor og lysende på denne fugl - som typisk for Dværggås. Blisgås har også hvid næbnegl; men den er lille i forhold til næbbets størrelse og kontrasten til næbbets grundfarve er normalt lille.
Forskelle på kroppens og vingernes proportioner mellem de to arter er ret tydelige i felten; men kan være
vanskelige at fortolke på fotos.
Det forekommer mig, at kroppen er smal og spinkel i forhold til meget lange vinger. Armen er næsten lige så
lang som hånden. Disse Bramgåse-agtige proportioner er typiske for Dværggås.
Blisgås er muskuløs med ret kraftig krop og normalt forekommer armen noget kortere end hånden.
Proportionerne er som en lille Grågås.
Er der i øvrigt nogen oplysninger om geografisk variation i bugpletternes størrelse på Dværggås? Kunne det tænkes
at østlige bestande har større bugpletter ?
Der er sket ganske store forandringer i flere gåsearters bestande og overvintringsvaner de senere år.
Tundrasædgæs og Blisgæs dukker pludselig op i det sydlige Danmark i langt større tal end tidligere ... og Dværggæs er kendt for at følges med Blisgæs.
Familiegrupper af Dværggæs er jo ved at blive et årligt fænomen i Østdanmark: Holløse Bredning, Vestamager og Falster
har haft rastende fugle. Findes der fotos af disse?
Konstruktive kommentarer og kritik kan man lære meget af. Mange vigtige feltkarakterer er gennem tidens løb blevet fundet netop ved en kritisk gennemgang af fugle,der ved første øjenkast ikke er helt lette.
Da RS har gennemgået et stort antal fotos på internettet har jeg selv søgt i litteraturen samt i egne feltnoter efter lidt nyt, der kan kaste lys over bestemmelse af Dværggæs.
Bugpletter. Det er korrekt, at Dværggås i reglen har smallere pletter, begrænset til bugen sammenlignet med Blisgås. Jeg hævder dog, at karakteren ikke er 100%. Et fotos i Sjöfågelsguiden (version 2002, side 16) viser en familiegrupper fra Kasakhstan hvor de to adulte har mindst samme udbredelse af sort mod flankerne som på de to adulte fra 24.3 2006. I feltnoterne er hos langt de fleste bemærket samme smalle pletter som antydet af RS. En fugl fra rosvang, NOrdjylland i okt. 1996 havde dog klart mere udbredt sort på bugen.
Hoved: vigtigt! De fleste Dværggæs har klart mørkere hoved end Blisgæs- bare Grønlandsk Blisgås har så mærlt hoved hos flertallet. Her er Netfugls arkiv af meget stor hjælp - og kan direkte ses af interesserede.
Øjenring. Nogle få blisgæs har om foråret en gul øjenring, der dog er smallere og omkring et mindre øje end hos Dværggås. Et glimrende eksempel på en "brille-blisgås" ses på foto fra Ballum Enge 8.1 2006 (af Søren Nygaard) på Netfugls galleri.
Hos Blisgås ses normalt en sort grænse bag blisset. Den kan også anes hos Dværggås, men grundet hovedets mørkere farre fremstår den som minndre tydelig.
Øjenringen hos Dværggås ses på ret tæt hold, og kan klart anes omkring et stort øje på den fotograferede fugl fra 24.3 2006.
Blis. Under gennemgangen af fotos fandtes at blissen hos mange Dværggæs også ved undernæbbet er bredere end hos Blisgæs, og hos nogle går hele vejen rundt om undernæbbet. Langt de fleste Blisgæs har blis til overnæbbets rod - ofte er undernæbbets græse omgivet af sort, men hos nogle ser den ud til være antydet som hvide partier ved undernæbbets basis. Jeg har indtil videre ikke fundet Blisgæs med så bred hvid indramning af undernæbbet som hos en del Dværggæs.
TM har redegjort for en del anvendelige jizzkarakterer, med referance i Lars Jonnssons glimrende illustrationer i hans felthåndbog. Disse illustrationer er nok de, der bedst fremhæver artens karakteristiske barneansigt.
En del Dværggæs har et varmt kanelbrunt anstrøg på forhalsen (lidt ala den lysere på baghalsen på Kortnæbbet Gås). Dette er betydeligt sjældnere hos den generelt køligere farvede Blisgås.
Ang. svenske projektgæs checkedes Porjekt Fjällgås´ hjemmeside. Her findes en Dværggås med "foruroligende" stort næb, i jizz næsten mellem Blis- og Dværggås. Dette underbygger ideen om, at der i projektets tidligere dage har været blisgæs inde over og vende - og gør naturligvis ikke feltbestemmelses lettere.
En del af kommentarerne her refererer til bestemmelse af arten i almindelighed. Tag et kig på Netfugls arkiv - "there´s more to the picture than meets the eye", som Neil Young udtrykker dagen.
Jeg synes også, at hovedet minder meget om Dværggås, men jeg har sgu ærlig talt svært ved at forklare den markante bugtegning.
Som KMO vil jeg mene, at det nok godt kan ses hos ekstremer af Dværggæs - men her ses det jo hos to fugle!
Om det er billedet der snyder eller om det er gæssene, tør jeg således ikke rigtig udtale mig om.
Kys fra SeK
PS: Måske ville det hjælpe med en forstørrelse af den anden adulte!?
En forstørrelse af adult 2 er netop tilsendt Netfugls arkiv på foranledning af SeK.
Det virker måske underligt at to fugle skulle have så udbredt sort bugtegning, men kig i den nævnte version af Sjöfågelguiden - her optræder to fugle med mere end gennemsbitligt sort sammen. Måske har intensiteten af mørkt betydning ved pardannelsen? Så meget vi ikke ved endnu!
Som KMO anfører er der et foto i omtalte guide (også kendt som "Flight identification of European Seabirds"), hvor den ene adulte synes at have mindst lige så meget sort på bugen som de to adulte i denne familieflok.
Jeg erindrer desuden en Dværggås i fangenskab (det kendte burfuglehold i Øsløs, vejlerne!), som havde forvirrende meget sort på bugen (Så vidt jeg husker mere end nogen af de fotograferede fugle!) - Måske nogen andre kan huske den?
Det er lidt besynderligt, at det eneste foto som er fremskaffet af en Dværggås med tilsvarende sort på bugen, er et som er taget i tilsvarende vinkel som gedserfuglene (direkte nedefra!).
Kan vinklen snyde?
Det virker i hvert fald mere logisk for mig, at vinklen snyder fremfor at mængden af sort har indflydelse på pardannelsen.
Fuglene på de publicerede fotos fra Gedser er så tætpå, så jeg ikke tror vinklen snyder. Udbredelsen er reel nok.
Hvis nogle har adgang til Lehn Schiølers storværk fra 1930érne kan der være ny-gammelt at hente her. Beskrivelserne af svømmefugle i denne bog (samt af rovfugle) er nok de mest grundige der er publiceret. De er dog i væsentlig grad indhentet på Zoologisk Museum, så et besøg her kunne bringe en del information for dagen, også angående de finere dragtdetaljer, der blev publiceret her på webben igår (før Netfugl det meste af søndagen var nede).
Jeg er ret overbevist om at det drejer sig om Blisgæs. Jeg synes at næbbet er for stort og langt og den hvide næbnegl kan ikke bruges som karakter til adskillelse af de to arter. Jeg mener at det mørke hoved er en vanskelig karakter at bruge på et flugtfoto da det vel i begge tilfælde (hvad enten det er Blis- eller Dværggæs) vil virke mørkt mod den lysere hals. I virkeligheden er det vel et mørkere ansigt og baghals som er karakteristisk på Dværggås, hvor Blisgås mere fremviser lidt mørk øjenskygge (øjenstribe) mod lidt lysere omgivelser. Der er i al fald min oplevelse.
Derudover savner jeg en kompakt hals på fuglene. Jeg synes at den virker tynd.
I øvrigt vil jeg henvise til dette billede: http://www.xn--gravl-yua.dk/cpg/displayimage.php?pos=-909 som jeg selv har taget i Vejlerne i år. Jeg mener at det viser de samme kontraster og proportioner som Gedserfuglene, men det drejer sig om helt sikre Blisgæs. Bemærk i øvrigt forskelle i udbredelsen af blissen.
Bedste hilsener HHN
Det er svært at modsige en autoritet som KMO, der jo er en af Danmarks dygtigste ornitologer gennem tiden, men i dette tilfælde stiller jeg mig også ret tvivlende overfor Dværggåse-bestemmelsen. Dværggåsens næb er kort - det er stort set lige så højt som det er langt, og på billedet virker fuglen ganske enkelt for langnæbbet til at være en dværggås.
jeg synes heller ikke at hovedet er tilstrækkeligt rundt og halsen kort nok til at være en dværggås
Mange hilsner
Søren Skov
Det er nok en god idé at kigge ekstra karakterer igennem, hvilket fra starten blev klart. Billederne eksisterer jo og kan beses igen og igen.
Det kunne være interessant med lidt kommentarer fra Sverige - især hvis det viser sig, at nogle af projektgæssene (som der formentligt er tale om) flyver rundt med forvirrende blisgåsegener i sig.
Det bør dog nok bemærkes at kendetegn som næbbets nøjagtige proportioner og blissens form må være ganske svære at afgøre med sikkerhed i den vinkel billedet er taget i. Det er i det mindste fint med en diskussion med mange væsentlige indlæg, som ikke ryger af sporet, men lægger nye facts og teorier på bordet.
Billederne er netop sendt til Niklas Holmström i Sverige - en af forfatterne til Sjöfågelboken. Håber dette kan bringe klarhed over fuglenes identitet - samt understøtte teorien om, at blisgåsegener huserer i de svenske projektgås.
Der ligger et foto af en anden dværggås som ikke er helt lige i øjet:
http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=4567
Den kunne også lede tankerne hen på dværggås med blisgener.
Det kunne da være spænende at høre hvad der er i vejen med den fugl Knud omtaler.
Kan du ikke gå ind på det foto og komme med dine kommentarer til den?
Jeg er nok ikke den store ekspert på området, men for mig ligner den fugl en Dværggås.
Mvh Rasmus
Min bemærkning blev foranlediget af KMO's beskrivelse: "Denne Dværggås er ikke blandt de mindste, og kan selv i blisgåseflokken være ret svær at finde - Rasmus opdagede den på øjenringen; blisset er ikke så lang som det kan være, og fuglen er ret stor."
Jeg er helt enig i at det langt overvejende er en dværggås, men KMO's bemærkning samt det at det drejer sig om en projektgås, kunne jo godt give mistanke om at blisgåsegenerne er slået lidt igennem - også på denne fugl. At der er blisgåsegener i de svenske projektgæs er jo dokumenteret.
Niklas Holmström skriver i mail 30.3 2006:
Jeg såg dessa bildar på netfugl.dk tidigare och visst luktar de fjällgäss, och samtidig känns de aningen smal- och långhalsade som bläsgäss. Svårt läge (och vinkel). När det gäller den mörka bandningen på buken, så är fjällgäss och bläsgäss av den grönlandska rasen flavirostris identiska (se bland annat Görans flavirostris-bildar på www.tristis.com). Välj Geese och sedan flavirostris. Jeg vågar inte uttala mej säkert om gässen på de bifågade bildar.
Jo. även om de svenska projektgässen har bläsgås-gener ser de än så länge ut som ordinäre fjällgäss. Ett tragisk projekt som är rejalt ifrågesatt av blandt annat Finland och norge, som med fog är rädda för at de svenska projektgäsen skal blanda sej med renrasiga fjällgäss.
Hej Alle.
Den sammenligning imellem bugpletterne på Dværggås og Grønlandsk Blisgås, som Niklas beskriver som identisk, har jeg svært ved at følge, når man i næsten alle håndbøger kan læse om Grønlandsk blisgås ”Adultes bugpletter er ofte bredere end hos albifrons, undertiden næsten sammenflydende.” I Sjöfågelguiden skriver de (med Niklas som forfatter) om Dværggås ”Den adulta fågeln har liksom bläsgåsen mörkfläckig buk, men vanligen i lite mindre omfattning”.
Og ja, jeg må indrømme at jeg har været inde på den hjemmeside som Niklas omtaler, men denne bekræfter kun hvad der står i håndbøgerne. Jeg har kun kunnet finde et foto (Sjöfågelguiden side 16) hvor Dværggås har bugtegning der kommer op på siden at Grønlandsk blisgås, dog kan jeg ikke bestemme de fugle med sikkerhed.
Jeg kan på baggrund af ovenstående, og på baggrund af ekspert udtalelsen, ikke forstå hvorfor de 4 gæs fra Gedser ikke bliver rettet til ”Blis-/Dværggås”.
Mvh
Rasmus Strack
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.