Denne Havørn er antageligt en 2k og Klaus (Malling Olsen) har været så venlig at komme med følgende kommentar: "Antageligt en 2k. fugl, dog er armsvingfjerenes fældning mindre freskreven end man ville forvente hos hjemlige fugle, da højst en enkelt armsvingfjer må være skiftet - armen ser faktisk juvenil ud. Men bugen ser reelt slidt ud - formentligt med store
indslag af meget nedslidte, og derfor hvidlige kropsfjer. Sådanne "retarderede" fugle ser man sjældent herhjemme - jeg kan kun mindes
en enkelt fugle af lignende udseende (engang i firserne ved skagen). Derimod
så jeg flere sådanne fugle i Japan vinteren 2001, hvilket kunne antyde en
geografisk variation, der indtil videre ikke er klarlagt. Din fugl er således meget interessant, da den "bygger bro" mellem vores og Østasiens havørne rent udseende-mæssigt."
VH/Michael
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Ørnevåge - en relativ almindelig ynglestandfugl i Kirgisien - og nabolandene. Denne fugl gav ingen bestemmelsesproblemer, men der iagttages rigtigt mange individer med stor dragtvariation, der kan give alvorlige bestemmelseskvaler. Faktisk er variationen så stor, at der bør arbejdes lidt mere med denne art - især i de områder hvor også Upland Buzzard forekommer; og det gælder bl.a i Kirgisien... Men som skrevet, typisk tegnede fugle volder ingen feltbestemmelses problemer - og er ren nydelse.
VH/Michael
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
For en halvgammel nordboer er 415 Rødhovede ænder i en flok et særsyn - men kort fortalt forekommer der flokke af Rødhovede ænder i Issyk Kul søen (dvs samme sø hvorfra disse er fotograferet) på over 8.000 fugle. Blot ikke så tidligt på vinteren - men et "plaster på såret" udgjorde denne flok naturligvis. Og med kaldende Evermanns Rødstjert, Azurmejse og Himalaya Jernspurv i baggruden - samt en fjern flok på ca.300 Hvidøjet And - lyder der ingen beklagelse fra undertegnede.
VH/Michael
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Billederne af Long-tailed Rosefinch er fotograferet på tung gråvejrstung vinterdag - en halv time før solnedgang. Og var i første omgang tiltænkt "rollen" som doku-foto, idet jeg mente at der var tale om 1.gangsobs fra Kirgisien. Men - arten er tidligere konstateret som vintergæst om end i meget lille antal - dvs. under 5 fugle er iagttaget.
Det kunne være interessant at vide hvorfra fuglene kommer. Antageligt er der tale om Syd-Sibiriske vintergæster dvs fra området syd for Baikal søen eller Altai-området. Under alle omstændigheder hra de trukket flere hundrede kilometer og det er i sig selv en præstation. De flyver nemlig umanerligt dårligt - jeg opdagede dem ved at høre en sælsom svirrende flugt fra "noget" der bevægede sig fra busk til busk. Til min overraskelse vist det sig altså at være Long-tailed Rosefinch. De fløj 1-2 meter over jorden i en "tung" svirrende og en kende besværlig flugt - svært at forestille sig hvordan hulen de kommer til Vesteuropa...
Fuglene var temmelig sky og gemte sig på bagsiden af de Havtornebuske hvor de fouragerede.
Under alle omstændigheder var det en god oplevelse der satte kulør på en ellers kedelig vinterdag, der ikke havde disket op med lignende godbidder - det skulle da lige være de øvrige fugle i Havtornebuskene; småflokke af Evermanns Rødstjert.
Der findes en rapport fra rejsen på www.travellingbirder.com
VH/Michael
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Denne Hvidkindet Værling er en enkelt fugle blandt mange artsfæller og repræsenterer ikke særligt godt den flok værlinger jeg stødte på efter en lang dag i bjergene. På vej mod Tamga, hvor jeg var bosat stødte jeg i en sen eftermiddagstime på en flok værlinger i nogle frugttræer langs vejen. Ikke noget usædvanlig syn - en flok værlinger, altså. Men normalt når man ser en stor flok værlinger er det som regel Bomlærker - og her var der tale om flere store flokke i træerne. Umiddelbart iagttog jeg da også flere Bomlærker, men i de sidste træer sad værlinger i hundredevis, som bestemt ikke var Bomlærker. Faktisk var det Hvidkindet Værling og hurtigt talte jeg over firehundrede Hvidkindede Værlinger og i de ævrige træer sad også adskillige Hvidkindede; så omkring femhundrede fugle er ikke forkert. Selv i Kirgisien er dette antal enormt. Arten yngler i området, men sædvanligvis lokalt og jeg kender måske 20 par i denne del af landet. Så der er antageligt tale om vintergæster nordfra. I de fælgende dage iagttog jeg flere flokke af Hvidkindet Værling, men ikke tilnærmelsesvis i samme antal - typisk 5-20 fugle. Der var også overvintrende Gulspurve, men interessant nok var det, at flokkene af Gulspurv og Hvidkindet Værling IKKE var blandede. Det var som regel enten-eller. I sidste del af perioden blev det gradvis koldere og antallet af Gulspurve steg omend begge arter jævnligt blev iagttaget.
Lyset denne eftermiddag var dårligt og typisk næsten forsvundet, og et par dage efter var flokken forsvundet. Så bedre fotos må vente til en anden god gang.
Men 500 Hvidkindet Værling i een flok, var nu temmelig... vildt.
VH/Michael
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.