Denne måge bemærkede jeg under forbikørsel, idet jeg troede der var tale om en Sildemåge. Jeg havde for nogle dage siden set en Britisk Sildemåge sammen med to intermediusser, på samme mark. Den viste sig dog overraskende anderledes ved nærmere eftersyn. Det firefarvede næb med gult, rødt, sort og hvidt på spidsen, var slående. Fuglen havde desuden gule-gulorange ben, sort peberkornsøje a la Kaspisk Måge, men med ret tydelig rød orbitalring, som især var tydelig foran og bagved øjet. Størrelsesmæssigt var fuglen tydeligt mindre og mere strømlinet (sporty) end Sølvmåge, og desuden længere bagtil a la Sildemåge. Svingfjersspidserne var desuden mindre end på Sølvmåge. Da fuglen lettede fulgte jeg den et pænt stykke tid, mens den langsomt med de andre måger i blandet sidelys gik ind over markerne. Det var tydeligt, at hele hånden var stort set ensfarvet sort, som en sort trekant, hvor der ikke umiddelbart var hvidt at se ud over en enkelt prik yderst. Der var klart mere sort i svingfjerene end Middelhavssølvmåge.
Umiddelbart tænkte jeg Armensk Måge, da fuglen ikke virkede så Kaspisk Måge-agtig med flad pande og langt næb som Steppemåge og havde desuden sort øje, men mente at huske at barabensis også kunne have fire-farvet næb. Derfor blev fuglen meldt ud som måge med karakter svarende til en af disse. Mågebogen var ikke ved min side.
Jeg har ikke erfaring med Armensk Måge, kun med Steppemåge, som jeg ikke syntes det ligner, hvorfor jeg er meget interesseret i kommentarer fra folk med erfaringer med denne måge. Jeg har kun er teoretisk kendskab til fuglen, og kan sige at den opfylder en del af kravene, men er ikke i stand til at vurdere hovedform, næb nuancen på oversiden m.m. Speciel ser den i hvertfald ud!
OZG
Jeg har heller ikke nogen erfaring med disse former, men efter et kig i mågebogen ser alle karakterer som du beskriver og hvad der kan ses på billedet ud til at stemme med armensk måge! Barabensis ligner, men denne skulle have grå tunger i hånden og ofte mere grålige ben samt mere rødt på næbbet, ofte også på overnæbbet. Havde den det? Den meget sorte plet med lille plet på p10 passer også bedst på armensk måge da barabensis har mere hvidt her. Alt i alt en meget spændende fugl, men som de store måger varierer er det altid svært at være helt sikker.. Dertil kræves nok bedre billeder, også af den spredte vinge.
Mvh
Kristoffer
Hej Ole
Du savner nok lidt feedback på denne måge, men vi er nok mange der sidder tilbage med en fornemmelse af, at nu begynder det at knibe med ens hukommelse og evner. Jeg har set Armensk måge og husker den meget som din måge. Det er en vildt flot måge, med det flerfarvede næb. Jeg kan ikke se ud fra dine fotos, hvorfor det ikke skulle være en sådan. Problemet er uden tvivl østlige former af sølvmåger, der kan have sådan et næb. Som eksempel kan nævnes Trondheimsmågen, der længe var mistænkt California, denne måge er også lille og smart, og har også nu på andet år sorte og røde tegninger på næbbet (det skal dog siges, at denne vist ikke er endelig bestemt, men den er bare lidt hen ad denne måge, dog uden at være så ekstrem), derfor nævner jeg den. Jeg har også selv set steppemåger, der så udfarvet ud, med flerfarvet næb (dette er vel tegn på første ad.) Men jeg har aldrig set det i det omfang, som din måge har - så jeg forstår udemærket, at du tænker på armeicus. Jeg synes Kaspiske måger varierer meget i størrelse og jizz, og det er måske svært at bruge som mere end indikator. Mit bud må være, at det er svært at sige, at det ikke er sådan en ud fra disse billeder, men måske lige så svært at sige, at det er sådan en og ikke barbensis eller ekstrem steppemåge (eller hybrid). Jeg ved dette ikke er til meget hjælp, men flot fundet er det, og ikke mindst en meget spændende fugl. Det bliver spændende at høre, om der er andre, der kan sige noget mere konkluderende.
Hej Peter
Tak for kommentaren. Som du rigtigt nok antyder, er jeg lidt forundret over den manglende feedback, men det har vel sin forklaring. Måske manglende erfaring med arten, måske lidt forståelig berøringsangst. Jeg undrer mig ligeledes over den manglende interesse for fuglen i går i felten, idet kun én lokal og én tilfældig gæst, fandt fuglen interessant nok til at lede efter. Dog ringede flere fra Øen. Det havde været rart med en god flok fuglekiggere – så havde vi med stor sandsynlighed genfundet fuglen mellem de rastende måger i Kjelstområdet. Måske var det blot en for underlig melding, som ikke rigtigt gav mening på en mark ved Billum. Måske var det bare fordi, det var en stor måge?
Anyway, jeg har kigget området igennem i dag (det samme har MOS), ind til videre i uden held. Der er masser af måger i området i dag, flere end i går, hvilket sandsynligvis skyldes en skiftende vind med mere styrke. Jeg vil nu atter drage til Kjelst - den må være derude et sted.
OZG
En meget spændende måge, som jeg diskuterede med OZG umiddelbart efter observationen. Når jeg ikke har skrevet før nu skyldes det aftenskoler disse to dage samt Skånebesøg idag.
Håber det kan lade sig gøre at få yderligere fotos, herunder flugtfotos af mågen. Jeg har svært ved at se nogen form for hjemlig måge i den, og tror heller ikke på California Gull, da øjet er for lille. Dette passer dog meget fint på såvel Armensk måge som på barabensis - to meget ens former, hvor det ikke ville undre, hvis de var nærmere beslægtet end antaget. Da jeg sidste år fik set en del Armenske i tyrkiet havde de et smart touch af Sildemåge (ret slanke med rundt, venligt hoved og smalle, sildemågeagtige vinger), ikke mindst grundet den massive sorte vingespids, kun med en lille hvid plet på den yderste håndsvingfjer. Vingetegningen hos barabensis er normalt med lidt mere antydede lyse "tunger" ud i hånden. En vigtig karakter er næbbets form: afhugget med rund spids hos Armensk, slankere med jævnere buet spids hos barabensis. Begge former kan have lige så kontrastrigt firfarvet næb som denne.
At analysere lidt flere nyere fotos af de to former mod hinanden tager dog en del tid, som jeg ikke har haft de sidste dage. Så snart jeg har tid skal jeg nok vende tilbage. Men en strejfgæst så langt væk hjemmefra skal naturligvis behandles forsigtigt.
PPOs billede fra Vansøen på følgende link, viser en hoved- og næbform som ligner meget Billumfuglen: http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=10597
Hvis den ender med at blive kaldt en Armensk måge, vil der så ikke være tale om en ny DK-art ?
I mågebiblen behandles den som sådan.
Det er spændende, om der kommer nogle flugt fotos.
Jo, Armensk Måge er p.t. anerkendt som en selvstændig art af BOURC. Læs mere her: http://www.blackwell-synergy.com/doi/full/10.1111/j.1474-919X.2005.00483.x
Har nu checket lidt yderligere materiale, hvilket ikke gør mågen mindre spændende!
Den meget runde hovedform, det mørke øje og det multi-farvede næb passer perfekt med fotos af Armensk Måge-fotos taget i tyrkiet sidste år i maj på ynglepladserne længst mod øst. Næbbets sorte ligger noget over gennemsnittet i maj men passer meget fint med næbtegningen vinter og tidligt forår; tidligt på vinteren dominerer sort så meget, så man har svært ved at se rødt på gonys.
Barabensis er nærmeste forvekslingsmulighed indenfor "rene" måger. Disse har om vinteren et lignende mangefarvet næb, men fra februar er de sorte tegninger reduceret i forhold til Armensk, og mange har gult næb med rød gonysplet, omens visse fugle også i yngletidne har lidt sort. Øjet er normalt lyst, men hos nogle få er det mørkt. Lægger man mulitifarvet næb sammen med mørkt øje er sandsynligheden for Armensk klart størst! Da hovedformen hos barabensis generelt er anderledes - med fladere isse ala cachinnans - er det lidt svært at argumentere for barabensis.
Fuglene generelle slanke bagparti samt mørkegrå overside er identisk med fugle fotograferet i Tyrkiet (men kan også passe på barabensis).
Mågebestemmelse kan drives ud i absurditeter. En hybrid SælvmågeXSildemåge kan have lignende størrelse og oversidefarve samt benfarve, men næppe næbtegning og mørkt øje i tilgift.
Sammenfattende kan siger: hvis denne måge blev set ved østlige Middelhav eller indlands i østlige Tyrkiet ville man have taget fuglen som en ret typisk Armensk.
Spännande att se en så armenicus lik trut(för det liknar den nämnligen)" här hemma"! Det är ju som Klaus säger, att om man såg den, eller ett foto av den från Israel eller kanske bättre, på häck plats, skulle ju tvekan inte vara stor. Nu står den ju på dansk jord (och en trut är det ju, med allt vad det innebär) och situationen blir en annan, och särskilt då gällande en potentiell armenicus! Nog har man sett en och annan rundhuvad barabensis, kanske inte med den kombinationen, näbb form/teckning och mörkt öga. Ole nämner "klart mer sort i svingfjerene end Middelhavssölvmåge", det skulle jag vilja se!
JanJ
Tak for diverse ekspertindlæg, selvom det ikke er mange som har deltaget i debatten
Jeg har kigget adskillige billeder igennem af Armensk Måge L. (?) armenicus, Steppemåge L. (?). barabensis og lignende måger fra Tyrkiet, Israel, Golfstaterne m.m., samt studeret noget litteratur, selvom dette er sparsomt og i vid udstrækning begrænset til ’weblitteratur’. Så vidt jeg kan se, ligesom de folk med erfaringer, jeg har været i kontakt med, ser meget ud til at passe på en ret klassisk Armensk Måge.
Fuglen er som sagt særdeles rundhovedet, med stejl pande. En karakter som ikke ses i samme omfang hos Steppemåge (SM), og er en af de karakterer, der er kendetegnende for Armensk Måge (AM). Hos sidstnævnte kan (formentligt hanner) sagtens have langt grovere og mere fladpandet hovedfacon, som det ses ved SM, men hos fugle med søde runde hoveder (formentligt hunner), er SM næsten udelukket.
Det samme gælder for næbformen. Her kan AM sagtens tangere SM mht. næblængde, og de større individer af AM har typisk meget kraftigt næb, som både er tykt og langt. Der findes desuden en række næbmæssige mellemformer, som stort set er identiske for begge typer, men, hvor det Kaspisk Måge-agtige, lange og tynde næb er en karakteristisk ekstrem for SM, således er det korte, ret tykke og afrundede næb karakteristisk for AM, præcis som Billum-fuglen.
Næbtegningerne svarer meget præcist til AM. Det firfarvede næb er en karakter som forbindes med begge typer om vinteren, men, iflg. ovenstående indlæg af KMO, så svarer mængden af sort præcist til det, man kan forvente sig af AM i det tidlige forår, hvor SM oftest mister det sorte på næbbet allerede i februar, selvom enkelte beholder en smule sort.
På Billum-fuglen var øjet helt sort omgivet af rød orbitalring, hvilken var tydeligst umiddelbart foran og bagved øjet. Hos SM er øjet gult, med varierende grad af mørk pigmentering (iflg. ”Gulls”) med en pigmenteringsgrad på 0-80%, hvilket vil sige, at øjet tager sig mørkt ud i felten i de mest ekstreme tilfælde. Hos armenicus er øjet mørkt i 90% af tilfældene, i en nuance fra gråbrun til mørkebrun. Kun i 10% af tilfældene (iflg. ”Gulls”) fremstår øjet lysere sølvbrun til gul med lidt mørk pigmentering. En helt mørkøjet peger altså ligeledes mest på AM.
Den mørkegrå overside, som gjorde at fuglen skilte sig tydeligt ud fra de omkringstående Sølvmåger, og gav associationer til Britisk Sildemåge, er en karakter som stemmer med både AM og SM. Det er ikke umiddelbart muligt at adskille disses rygfarve fra hinanden.
Benfarven, som var gul til orangegul, svarer til både AM og SM. Hos begge beskrives benfarven som gul til orangegul.
Svingfjerene var karakteristiske på fuglen, og noget som skilte sig ud i såvel flugt, som på den stående fugl.
På den flyvende fugl tog hånden sig ensfarvet sort ud, som en sort trekant, med blot en enkelt hvid plet næsten yderst på den yderste håndsvingfjer, a la Baltisk Sildemåge. Det at hånden tog sig ud som en sort trekant, med afskåret kontrast ind mod vingen, peger i retning af AM. SM viser her mindre brat overgang, og har i stil med Sølvmåge en ’tunget’ kontrast mellem sort og gråt. Mængden af sort i vingespidsen var desuden tydeligt mere end det ses hos Middelhavssølvmåge.
Stående virkede fuglens håndsvingfjer generelt sortere end Sølvmåges, og med tydeligt mindre svingfjersspidser, a la det man ser hos Middelhavssølvmåge. Spidserne ser dog en anelse større ud, end det ses på mange fotos, men igen er dette vel meget variabelt, som det er hos både Sølvmåge og Middelhavssølvmåge. På magikbirds.com findes AM med lignende hvide svingfjerstegninger.
På den stående fugl er det ligeledes muligt, at se den yderste håndsvingfjer fra undersiden på den bageste vinge. Der ses det tydeligt, at der er et lille hvidt vindue, hvilket svarer fint til begge typer. Så vidt jeg kan se på diverse fotos sidder pletten oftest lidt længere inde på fjeren, med lidt mere sort yderst, men det kan formentligt også variere. Måske er spidsen en anelse slidt.
Hybridfugle skal man altid overveje. Som allerede nævnt ovenfor er SølvmågeXSildemåge en oplagt kombination at have med i overvejelserne. Det samme gælder MiddelhavssølvmågeXSildemåge. Begge kombinationer burde hypotetisk set kunne afstedkomme en fugl som er lille, aflang og mørkrygget, som har små hvide svingfjersspidser og meget sort i hånden, med gule ben og et sødt hoved. To definitionsmæssigt lysøjede måger, kan dog næppe producere en mørkøjet, som oveni købet har firfarvet næb. Kombinationen Armensk MågeXSteppemåge utænkelig, idet deres respektive yngleområder ligger meget langt fra hinanden, og deres overvintringsområder overlapper kun marginalt.
Jeg vil mene at fuglen er en ret typisk Armensk Måge (med det forbehold, at jeg ikke har erfaring med den) begrundet i, at alle kendetegnende tilsyneladende er på plads, endda på mere eller mindre klassisk vis. Der er intet som tyder på en hjemlig mågeart, ej heller en hybrid mellem disse. Mængden af sort på næbbet, mørkt øje, hovedform, næbform og vingespids er alle karakterer som peger på Armensk Måge frem for Steppemåge. Armensk Måge er dog uhyre sjælden på disse kanter (kun et ’claim’ fra Østrig), og selvom træktid kunne passe med et forlænget træk, og der har været hård østenvind i perioden op til, er der ingen tvivl om, at godkendelse af et så ekstremt fund, med rette, vil fordre en ualmindelig pletfri dokumentation. Dertil er dokumentationen muligvis for manglefuld.
OZG
Hermed, på opfordring, et link til det fjerde foto af fuglen som blev uploaded et par dage senere:
http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=10746
Netfugl has received the following comment from Mark Reiss regarding the ID of the Armenian Gull.
Regarding identification of Armenian Gull in Denmark.
I am very convinced that this bird is an Armenian Gull and clearly not Steppe Gull. Maybe this has already been stated as I have absolutely no idea on the contents of this ongoing discussion. My danish is a little rusty :-). Anyway I base my conlusion on the following facts:
The headshape alone clearly rules out Steppe Gull. I have studied both species/subspecies intensely at numorous birding sites in the Middle East and never seen such round-headed and feminin appearance in this gull. This is not a character mentioned as hard evidence in any litterature but a very usefull character indeed as Steppe Gull never shows such a steep forehead and clearly rounded head. Such extremes are Armenian and probably female. Male Armenian Gul does however show less steep forehead resembling Steppe but it does not seem to work the other way around.
The identification gets even clearer when looking at the bill. The characteristic head shape combined with a stubby and quite broad bill makes things very clear. Extreme Steppe Gulls approaching round-headed profile tend to loose "cuteness" due to longer and less stybby bills. The shape of this bill – stubby with almost blunt tip - is according to my experience close to impossible in Steppe Gull. The amount of black on bill also strongly suggests Armenian as Steppe in this time of year shows no black at all in most cases.
Another reliable identification criterion is eye colour. Steppe Gull only rarely shows such a dark eye. Armenian almost always do.
The limited amount of white in the tertial tips of this bird is striking in comparison to the surrounding Herring Gulls. This character also strongly supports Armenian Gull as Steppe Gull shows broader white tips resembling Herring Gull. This is another great character not proporly described in literature.
Caracters supporting both Steppe and Armenian are leg colour, shade of grey in upperparts, much dark in wingtip, small white primary tips, little white mirror on P10 (visible) and elongated hindparts. Hybridization is really not an option as no two gulls I can think of could create a typical Armenian Gull.
I hope this is usefull.
Mark Reiss, Tel Aviv.
markr@ezilon.com
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.