Korttået Træløber virker tit mere smudsig gråtonet end Træløber, ikke mindst på grund af den grå underside, der her er i smuk kontrast til hvid strube. Dette er artstypisk!
Næbbet virker længere end Træløbers, og bagtåen kort og krum.
Tegningen på vingen, herunder de tydelige hvide spidser på håndsvingfjerene, ses. Den "gyldne vinkel" på vingen, der på fotos kan være anvendelig, synes at variere en del, og en tegning som relateres til Korttået Træløber, har jeg flere gange set hos Træløber. "Vinklen" kan godt være svær at have med at gøre, da den jo sidder på en måde, man aldrig bliver vant til fra andre fuglearter (det skulle da lige være Gulddrossel). Mere "konventionelle" karakterer er lettere at se og lære sig, såsom øjenbrynstriber, vingebånd og lyse svingfjerspidser - dette gælder for fuglebestemmelse generelt.
.. og som nævnt på andet billede. Den lyse kant på alula sikrer at fornemmelsen er korrekt. Imodsæt til flere af de andre karakterer er denne ikke relativ.
Mvh
Lasse
Nej, og så er den enormt let at se... spøg til side. De to arter, der her i storbyens udkant kan studeres side om side, er set gennem flere år. Den lyse rand på alulaen er testet af folk med forstand på fjer; Svenssons grønne giver en udmærket vejledning i variationen, og hvis man nærgransker tekst og tegning finder man, at der findes få Træløbere med gennemgående lys rand - men ingen med tydelig bred.
Det er selvfølgelig let at overbetone sådanne "konkrete" karakterer. Undersidens farve er lige så konkret: ingen Træløbere har så ensartet grå underside i kontrast til hvid strube som Korttået), men den er betydeligt lettere at se end tegningen på en enkelt fjer. Især når fuglen bevæger sig i ryk op og ned f stammerne.
Kaldet bør også nævnes. Træløberens hyppigste kald (af mange!) er et tyndt, lidt solsorteagtigt kald, mens Korttået Træløbers typiske kaldserie begynder med et sortmejseagtigt "djyi", der gentages et par gange med stadigt kortere intervaller, og tit overgår i en lille serie på 8-10 kald. "Sortmejsekaldet" - der kan give mindelser til kald fra Hvidbrynet Løvsanger - er vidtlydende og klart. Man kan høre Træløber forsøge sig med lidt af det samme, men med træning lyder kaldet spædere og hæsere, og det overgår kun sjældent i en decideret kaldserie.
I sidste week-end var der god mulighed for at studere de to arter ved Damhussøen i København. Jeg har ved flere lejligheder noteret mig et supplerende kendetegn, som jeg synes virker godt under de fleste obs. forhold. Jeg har ofte noteret, at der for Korttået Træløber er tydelig farveforskel mellem den oftest meget rødbrune hale og den mere gråbrune ryg. For den Almindelige Træløber opfatter jeg rygfarven og halefarven meget ens rødbrun. "Nisseskægget" på den Korttåede kan ind imellem være svært at se, når dyret moser rundt på stammen.
MVH Lars
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.