Personlig aftale med fotografen er påkrævet for brug af foto
Art
Hedehøg (Circus pygargus) Montagu's Harrier -
Sjældenhed: Almindelig
Stemmer kan høres her (eksternt link)
Lokalitet:
Øland, NJ - Danmark
2008-07-18
Fotograf: Søren Kristoffersen - Se profil

Titel: 3K hun

Uploadet 2008-09-08 Publiceret 2008-09-08 Circus pygargus Montagu's Harrier
9 3936
Kommentarer
Benny Kristensen
9. sep. 2008 kl. 14:18
Hamrende flot serie af Hedehøg Søren, Tak fordi du deler dem med os her på netfugl ;-)
Lars Borremark
9. sep. 2008 kl. 18:36
Ditto her! Det er sørenjensme et flot billede. MVH - Lars
Søren Kristoffersen
10. sep. 2008 kl. 01:02
Mange tak!! Jeg deler hellere end gerne.. Bedste hilsner Søren
Søren Kristoffersen
10. sep. 2008 kl. 21:13
Fuglen blev ringmærket 6. juli 2006 ved Østerende Hede, Ballum (55.04N-08.40E). (Blå ring med bogstaverne EP). Det, at fuglen er en 3k-fugl forklarer måske, at det lyse bånd i armen er mørkere end det lyse i hånden - armen fremstår smudsig i forhold til adulte hunners næsten hvide bånd. Dragten virker, efter min mening, tilmed mere varmt farvet end ad. hun. Spøjst at en mellemstor rovfugl mindre end to år efter den selv lå i ægget selv sætter et kuld unger i verden. SKr
Henrik Møller Thomsen
11. sep. 2008 kl. 10:39
Er det normalt for Hedehøge at flytte sig så meget efter en yngleplads ? Jeg havde umiddelbart troet, at det var det samme par, der igennem snart en del år havde flakket rundt i dette område, eller måske en lille nordjysk bestand. Og som altid fine billeder, Søren.
Lars Maltha Rasmussen
28. sep. 2008 kl. 07:46
Det er normalt at hedehøge yngler som 2-årig. Hannen skal dog være mindst 3-årig da den står for den overvejende del af fangsten af byttedyr. Rekorden for flytning har en hedehøg hun ringmærket i Spanien og genmeldt som ynglefugl fra Ungarn. Hvor normalt det er med flytninger over større afstande, er vi først begyndt at kunne finde ud af, netop vha. farvemærkningen. Denne farvemærkede danske hun er den første hedehøg, der er blevet aflæst som ynglefugl og derfor er do jo meget interssant, at den dukker op ved Øland mere ca. 230 km i lige fra sit klækkested. Så vidt jeg har fået oplyst, skal man imidlertid tilbage til 2003 siden der sidst var ynglende hedehøge i dette område, men derfor kan det teoretisk godt være en han der tidligere har ynglet i området. Dette forekommer dig ikke særligt sandsynligt. Hedehøge er altså i stand til på kort tid at finde områder med særligt gode fødeforhold. Tænk på, at de i vinterhalvåret er i stand til at finde områder med græshoppesværme i Sahel-området der er mange gange større end Jylland. Jeg så selv parret og området minder temmeligt virkeligt meget om Ballum Enge. Der var netop i år en helt utrolig produktion af unger af gul vipstjert i områdets hvedemarker. Fra 2005-07 har jeg farvemærket 54 unger af hedehøg i Sønderjylland og disse er siden forsøgt systematisk aflæst på ynglepladserne. Det har dog hidtil kun resulteret i een observationen af en farvemærket hun i Ballum Enge i 2007, som desværre ikke ynglede og koden blev ikke aflæst. De meget få genfund kan måske tyde på at der er en relativt stor udskiftning af individer og en del flytninger over længere afstande. Derfor håber vi med indsatsen i 2008 i form af vingemærkningen af 25 unger, farvemærkningen af 15 unger foruden satellitmærkningen af en voksen hun og ung han (begge også med farveringe) at kunne få mange flere interessante aflæsninger og oplysninger i de kommende år. Jeg skal derfor opfordre alle til at holde ekstra godt øje med hedehøgene og tage gode fotos.
Peter Sunesen
28. sep. 2008 kl. 11:03
Hej Lars Du har givetvis en del spændende viden at dele ud af, men du er svær at forstå da dit sprog er "tåget". Fjerde linie må du meget gerne forklare meningen med. Bedste hilsner Peter
Michael Westerbjerg Andersen
28. sep. 2008 kl. 12:28
Hej Peter, Måske skulle du uddybe mere, da jeg ikke ser hvad der skulle være så svært forståeligt i LMRs fine beretning.Det er ikke så tåget endda - småfejl i form af slåfejl er ganske almindeligt forekommende fænomener i uformel korrespondance som ses på Netfugl. Bedste hilsner Michael Beds
Lars Maltha Rasmussen
28. sep. 2008 kl. 23:42
Hej Peter. Jeg er ikke helt med på hvad du ikke forstår. Jeg kan dog tilføje, at et af de forhold, der er af stor betydning, når man diskuterer effekten af en beskyttelsesindsats overfor ynglende hedehøge, det er i hvilken udstrækning unger vender tilbage til det område hvor de kom til verden. Foreløbige resultater tyder på at hanner er mere stedtro end hunner, men det er endnu ret usikkert, pga. det ret beskedne antal aflæsninger. Men sådan synes det at forholde sig i Frankrig, hvor man i flere år har arbejdet med vingemærker en et regionalt område. Man kan foreløbig konkludere, at skal ynglebestande af hedehøg sikres, så er det som minimum nødvendigt med en effektiv redebeskyttelse i afgrøder i vidtudbredte områder (dvs. internationalt). En mere langsigtet indsats vil være at sikre bedre økologiske forhold generelt i vores intensivt udnyttede agerland. Man kan se et foto af denne gamle hun da den var en nyligt flyvefærdig unge her: http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=23470

Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.

Annoncer