Finderberetning
I forbindelse med et besøg i Skagen omkring Kristi Himmelfart bød morgenen den 19. maj 2023 på overskyet og tungt vejr, hvilket kunne være opskriften på en del trækkende småfugle selvom vinden manglede. Forventningerne var derfor ret høje, da Erik Dylmer og jeg satte os på den østligste klit på Grenen. Den svage vind gjorde, at der ikke var nævneværdig lyd af brusende bølger, så derfor kunne vi godt sidde tæt på havet og samtidig høre kaldende småfugle. På den måde kunne vi dække både hav og bagland og samtidig sidde alene fremfor på en af de andre klitter, hvor der stod mange andre birdere. Er der for meget hyggelig snak, kan det være svært at høre svage kald fra småfugle, så hver ting til sin tid.
Morgenen var endnu ung, da jeg kl. 05.08 fik jeg øje på en 2K storlom, der kom trækkende fra nordøst og vinkelret ind mod kysten. Lyset var endnu dårligt og jeg så den kun forfra, så jeg kunne ikke umiddelbart afgøre om det var en Islom eller en Hvidnæbbet Lom. Den var måske blevet skræmt op af en kutter, der sejlede mod vest et stykke fra kysten. Lommen nåede at smide sig tæt på kysten ud for Sandormsvinget inden Erik fik fundet den. Idet den landede begyndte den med det samme at dykke, hvorfor den de næste minutter kun sås glimtvis, inden den igen var under, og vi skulle lede efter det næste sted, hvor den kom op til overfladen. Imens vi søgte efter den for at få den artsbestemt, meldte Dante Shepherd den som en ubestemt storlom over Zello, og kort efter fik vi alle mulighed for at se den godt fra siden, hvor det blev klart, at det var en 2K Hvidnæbbet Lom. Heldigvis blev den liggende i det samme område tæt på kysten i over en time inden den kl. 06.14 lettede og fløj mod vest. Vi prioriterede at forlade klitten og gå ned på stranden for at komme tættere på. På et tidspunkt valgte lommen at tage en pause i dens fouragering for i stedet blot at ligge stille på havet. Det var en kæmpe oplevelse at se de fineste detaljer i den specielle dragt tæt på.
Se video af den Hvidnæbbede Lom
her.
Tilbage på klitten forsatte morgenen, men trækket af småfugle kom aldrig rigtigt i gang, så jeg satte mig jævnligt med ryggen mod land og fokuserede på at kigge ud over havet. Her var der løbende bevægelse i en del Sortstrubede Lommer, der tilsyneladende fløj et stykke, landede, og hvor nogle derpå drev tilbage, mens andre trak videre. Det betød, at det faktisk var svært at tælle dem, men til gengæld var det muligt at studere proportioner og dragtdetaljer på de rastende fugle.
Stilhed før stormen kl. 09.12 i Skagen den 19. maj 2023. I baggrunden står bl.a. Alex Sand Frich og Dante Shepherd. Foto: Kent Olsen.
Kl. 09.48 bemærkede jeg en 2K ”Sortstrubet Lom”, der svømmede tæt på kysten ud for os. Den virkede kortere i kroppen og lå umiddelbart højere i vandet med en relativt påfaldende høj og fyldig hals og et lille hoved sammenlignet med en typisk Sortstrubet Lom. Den viste umiddelbart heller ikke en hvid lårplet på bagflanken og så ud til at være ret brunlig på kinden bag øjet. Den dykkede jævnligt, så det tog lidt tid at få bekræftet det umiddelbare førstehåndsindtryk. Den så spændende ud, men inderst inde troede jeg selvfølgelig ikke på, at det kunne være en Stillehavslom, men forventede, at den ville ændre fremtoning og til sidste vise sig at være en Sortstrubet, hvor varmeflimmeret blot havde snydt mig. Den følelse blev bestyrket af, at næbbet virkede lidt kraftigt, og at jeg ikke umiddelbart kunne se, at den skulle have en mørk hagerem. Tvivlen var betydelig. Kunne størrelsen og formen bare skyldes individuel variation hos Sortstrubet Lom? Jeg havde endnu ikke nævnt den for Erik, der sad ved siden af mig, men pludselig bemærkede han den og studsede også over dens udseende. Da den kort efter stoppede med at dykke, for i stedet at ligge stille på havet, blev det dog klart, at den vitterligt ikke havde en hvid lårplet på bagflanken, og at den i afslappet tilstand holdt næbbet skråt opad som en Rødstrubet Lom.
Vi var nødt til at komme tættere på og forlod derfor straks klitten i løb. Da vi nåede ned på stranden, var lommen igen i gang med at fouragere, så den dykkede hyppigt og sås kun godt i korte glimt, samtidig med at den kom længere og længere væk fra kysten. Men efter små ti minutter havde vi fået styr på fuglen. Den kortere afstand end fra klitten gjorde, at der var mindre varmeflimmer, hvilket fik fuglen til at gennemgå en øjeblikkelig forvandling. Pludselig var næbbet helt perfekt lille og spinkelt modsat det første indtryk, ansigtet venligt med brune øredækfjer, som gjorde den hvide kind påfaldende lille. De brune øredækfjer var tydeligt forbundet med en mørk smal hagerem, der gik på tværs af undersiden af hovedet mellem struben og halsen. Alle væsentlige karakterer for Stillehavslom kunne således bekræftes samtidig med, at den lyse øjenring kunne ses på telefonens skærm på den video jeg stod og optog som dokumentation, imens jeg iagttog den. Jeg noterede også, at der var en tydelig kontrast mellem den blege lysegrålige nakke og baghals og de mørkere sider på halsen, hvilket fremstod i en grad jeg ikke synes at kunne genkende hos 2K Sortstrubet Lom.
Se videoer af Stillehavslommen her:
#1,
#2,
#3,
#4, og
#5. Selvom de er taget med telefon gennem teleskopet på stor afstand, så illustrerer de meget godt fuglens karakterer og JIZZ.
Jeg ringede straks til Alex Sand Frich, der sad på klitten vest for os. Jeg havde brug for en second opinion. Idet jeg kom igennem, var han allerede klar over, hvorfor jeg ringede. Det viste sig, at det var blevet bemærket af flere andre birdere på Grenen, at vi stod på stranden og arbejdede med noget. Alex og Dante havde undret sig over, hvad vi kiggede på. Alex havde i første omgang slået det hen med, at det nok var de rastende måger vi tjekkede, mens Dante havde kigget videre i vores retning. Her havde han efter lidt tid bemærket lommen, der lå ud for os, og han havde ligeledes straks fået en mistanke. Efter at have kigget på den fra deres klit, havde Alex forsøgt at ringe til mig, men han fik ikke forbindelse. Måske på grund af dårlig dækning på stranden. Da jeg kort efter ringede til ham, gik det hurtigt op for mig, at inden nogen af os havde sagt det, vidste vi begge, hvad vi skulle tale om. Det var magisk og en forløsende lettelse.
De kom hurtigt ned på stranden sammen med de øvrige fra klitten og kunne bekræfte karaktererne. Sagen var klar og Danmarks anden Stillehavslom var en realitet. Lommen dykkede meget og bevægede sig hurtigt vestover parallelt med kysten, hvorfor vi var nødt til at løbe langs med stranden hver gang den var under, for at holde os ud for den. I minutterne efter nåede mange andre også ned på stranden, men kl. 10.28 lettede Stillehavslommen og fløj ind i Kattegat sammen med to Sortstrubede. I flugten var Stillehavslommens proportioner og adfærd påfaldende lig en Rødstrubet Lom, idet den slog med hovedet, bevægede det op og ned, og kroppen var kort og mere kompakte end hos Sortstrubet Lom. Samtidig var det tydeligt, at den manglede en hvid lårplet på bagflanken.
Jeg var meget ærgerlig over, at jeg ikke med et samme havde meldt på Zello, at jeg havde en spændende lom. Men jeg var langt ind i forløbet af den overbevisning, at jeg måtte tage fejl, og jeg ønskede ikke at forstyrre de måske 200 mennesker, der på grund af Skagen Fuglefestival befandt sig i området og baglandet. Af frygt for at blive forårets grin og få folk til at spilde tid, ville jeg først være mere sikker, men umiddelbart efter vi var blevet sikre, så fløj fuglen. Derfor var jeg ovenud lykkelig, da Stillehavslommen efter nogen tid kom tilbage til samme sted ud for Sandormsvinget. Heldigvis havde bl.a. Andreas Egelund Christensen og Jakob Engelhard set en lom komme flyvende fra Kattegat, hvor det havde vakt deres mistanke, at den slog med hovedet og så ud til at mangle det hvide område bagerst på flanken. Heldigvis smed den sig på havet ud for Sandormsvinget og det viste sig, at det var Stillehavslommen, der var kommet tilbage. Her havde virkelig mange nu mulighed for at få set den, inden den skiftevis svømmende og dykkende gradvist kom længere og længere væk fra kysten, hvor den ca. kl. 13.46 forsvandt mod nordvest.
Spontan fest i Skagen Fuglefestival med Stillehavslom på Grenen. Foto: Kent Olsen.
På et tidspunkt stod der måske mindst 150 mennesker på rad og række på stranden og iagttog lommen, hvilket ud over at finde fuglen også var helt fantastisk at opleve. Glade begejstrede mennesker med en fælles passion, og som alle fik set en virkelig sjælden fugl. Der var spontan fest i festivalen. Selv var jeg inderligt stolt af, at jeg holdt fast i det første indtryk og ikke afviste den. Det var fedt, at Erik også havde bemærket den. Det var helt perfekt og jeg var resten af dagen ikke i stand til at samle mig om at kigge fugle og lignede nok mest af alt en solstegt julegris.
Ud over at finde Hvidnæbbet lom og Stillehavslom på samme dag, dele oplevelserne med mange dejlige mennesker, så var det også på anden vis en helt unik dag, da en ældre Islom i sommerdragt også rastede ud for Sandormsvinget sammen med Stillehavslommen. Dermed havde verdens fem lomarter, Stillehavslom, Sortstrubet Lom, Rødstrubet Lom, Hvidnæbbet Lom og Islom i løbet af dagen befundet sig inden for et område på ca. 200 X 200 meter ud for Sandormsvinget på Grenen og jeg havde selv fundet fire af arterne.
Beskrivelse
Mistanken faldt trods stor afstand nærmest øjeblikkeligt, da JIZZ og dragtens umiddelbare udseende gjorde, at fuglen afveg fra en 2K Sortstrubet Lom. Der var tale om en lille, mørk og rundhovedet udgave af Sortstrubet Lom og på en måde mindede den om en kombination af en Sortstrubet Lom og en Rødstrubet Lom. I flugten var Stillehavslommens proportioner og adfærd påfaldende lig en Rødstrubet Lom, idet den holdet hovedet højt, slog med hovedet, bevægede det op og ned, og kroppen var kort og mere kompakt end hos Sortstrubet. Den manglende hvide lårplet på bagflanken og det fine næb, der blev holdt skråt opad på den hvilende fugl, passede bedst på en Rødstrubet Lom, mens grundfarven passede bedst på en Sortstrubet Lom.
Uden at have noget at sammenligne direkte med, så fremstod den med en relativt kort krop med lang hals og fyldig nakke, lille hoved og spinkelt næb. Hovedformen syntes at variere en del med kropsholdning og adfærd, men hver gang den slappede af og ikke hele tiden dykkede eller pudsede sig, fik den et venligt ansigtsudtryk og en påfaldende rund hovedform med fyldig (nærmest oppustet) nakke og uden vinklet form som hos en Sortstrubet Lom. Når jeg så den direkte forfra liggende afslappet på havet, blev den 'Cobra-positur', der ofte forbindes med Stillehavslom, tydelig. Det skyldes, at halsen i nogle hvilestillinger kan være påfaldende lang i forhold til resten af kroppen og bøjet som en kobra, der har rejst sig, og fordi nakkesiderne og det øverste af halsen set direkte forfra buler ud til siderne. Karakteren fremhæves af at de mørke halssider bliver gradvist bredere op mod hovedet selv om det hvide fortil på halsen bevarer samme bredde. Den fremhæves også af det relativt lille ansigt sammenlignet med resten af hovedet, hvor øjet sidder relativt længere fremme mod næbbet end hos Sortstrubet Lom, hvilket bidrager til at baghovedet og nakken syner ekstra stort. Det samlede indtryk af den specielle hovedform og proportioner fremgår bl.a. i
denne video af Stillehavslommen. Tilsvarende fremhæves det af, at de mørke halssider er i kontrast til den lysegrå isse, nakke og baghals.
Da den sås bedst gav Stillehavslommen indtryk af at have et påfaldende lille hoved mod den kraftige nakke og hals. Dertil havde den et fint bygget slankt næb med en ikke særligt kraftig næbbasis og således langt mere spinkelt i bygning end hos en gennemsnitlig Sortstrubet Lom og sammen med det lille hoved gav det fuglen et meget venligt udtryk. Når den lagde issefjerene ned særligt i forbindelse med fouragering, fremstod næbbet relativt langt. Når den i stedet slappede af, og rejste issefjerene, fremstod næbbet især påfaldende tyndt. Hovedtegningen var meget karakteristisk med brunlige øredækfjer. Hos en Sortstrubet er den mørke hætte mere eller mindre i niveau med undersiden af øjnene, hvorved øredækfjerene hovedsageligt er hvide. På Stillehavslom, som fuglen i Skagen, var øredækfjerene tydeligvis mørkere, og den brune farve strakte sig langt ned under øjet og gjorde at den hvide kind var påfaldende lille. De brune øredækfjer var forbundet med en tydelig mørk smal hagerem, der gik på tværs af undersiden af hovedet mellem struben og halsen. På videoer og billeder kan det ses, at lommen havde en smal lys øjenring i en grad, der ikke ses på Sortstrubet. Sammen med det lille hoved, spinkle næb og mørkere ansigt, var den lyse øjenring med til at frembringe det venlige og måske ligefrem ”nuttet” udtryk. Der sås en tydelig kontrast mellem den blege lysegrålige isse, nakke og baghals og de mørkere sider af halsen, hvilket fremstod i en grad, jeg ikke synes at kunne genkende hos 2K Sortstrubet Lom.
Når den slappede af og lå stille på havet, blev det klart, at den ikke havde en hvid lårplet på bagflanken, hvilket er en diagnostisk karakter for Stillehavslom. I nogle positurer fremviste den en jævnt brede hvide 'vandlinje' langs flankerne, hvilket er helt normalt og passer fint med arten. På billeder af den flyvende fugl sås det, at den havde et mørkt smalt bånd på tværs af undergumpen. Karakteren kan også forekomme hos Sortstrubet Lom af nominatformen, hvorfor den er af begrænset værdi om end på positivlisten.
Fuglen havde juvenile rygfjer med ret tydelige lyse kanter, hvilket er en karakter, der er blevet fremført som særligt fremtræden hos ung Stillehavslom, der således fremstår mere lysskællet som en grankogle på oversiden sammenlignet med Sortstrubet Lom, men på afstand er karakteren uden betydning, men ikke desto mindre sås en skællet ryg.
Forekomst
Fundet er det formentlig 31. i Vestpalæarktis og det andet i Danmark og i Skagen, hvor den første var en 2K, der sås den 13.-26. august og igen 14. september-17. november 2018 ved Grenen. Samtidig med det nye fund i Skagen befandt der sig en anden fugl i Skandinavien, idet en 3K sås sig ved Lista i Sydnorge 18.-27. maj 2023, hvilket var det 5. fund i Norge. Desuden sås en adult 18. maj 2023 ved Fetlar på Shetlandsøerne og en adult 21. maj 2023 ved Toormore i County Cork i Irland.
Med fire fugle i Nordeuropa, herunder to i Skandinavien inden for relativt få dage (18.-27. maj), kunne man godt få tanken, at der i den sidste halvdel af maj måske foregår et mindre forårstræk af stillehavslommer på denne side at Atlanterhavet. Arten bliver mere og mere almindelig på den amerikansk østkyst og ud over at vi får større fokus på arten kan noget tilsvarende meget vel ske i Europa. Vi skal derfor fortsat være opmærksomme.
Stillehavslom, 2K, Skagen den 19. maj 2023. Foto: Kent Olsen.
Stillehavslom, 2K, Skagen den 19. maj 2023. Bemærk påfaldende mørk overside og ensartet bred mørk flanke. Fuglen har kortvarigt trukket halsen lidt sammen, hvorved den fremstår ekstra kort. Foto: Kent Olsen.
Stillehavslom, 2K, Skagen den 19. maj 2023. Bemærk at lommen løfter hovedet og den har et smalt mørkt bånd på tværs af undergumpen. Karakteren kan også forekomme hos Sortstrubet Lom af nominatformen, hvorfor den er af begrænset værdi om end på positivlisten. Foto: Jonas Dencker Damborg Kjærgaard.
Stillehavslom, 2K, Skagen den 19. maj 2023. Fuglen ryster sig i luften, bemærk mørk "hagerem". Foto: Jonas Dencker Damborg Kjærgaard.
Stillehavslom, 2K, Skagen den 19. maj 2023. Bemærk smal lyse øjenring og mørk "hagerem". Foto: Erik Christophersen.
Tillykke med fundet Kent og som vanlig en grundig dokumentation af fundet.
For at have noget af ”alt materialet” samlet, så kommer der her et par links:
Henrik Haaning Nielsens beretning om landets første fund: Stillehavslom i Skagen
Henrik Haaning Nielsens beretning om de fem lomarter: Alle verdens fem lomarter blev set i Skagen i dag
Henrik Haaning Nielsens bestemmelsesartikel: Stillehavslom kontra sortstrubet lom
Og hvis man vil læse lidt om VPs første fund (og næsten alle andre førstegangsfund for VP), så er det side 206-207 i Joe Hobbs imponerende værk ”First Records for the Western Palearctic 1800”
Norges første fund kan man læse nærmere om HER.
Kære Kent
Tusinde tak for en meget fin beretning om fundet af Stillehavslom.
Jeg var der selv den dag og endte op med at få en fantastisk oplevelse. Det talte du og jeg også om på Bankes Marker inden præmieoverrækkelsen, som jeg i øvrigt forevigede.
Jeg synes, at der mangler en lille detalje for at "alt materialet er samlet", som Morten skriver.
Og det er den del, der handler om, at Rolf Christensen på dagen følger intenst med i optrinnet langt ude på stranden og i vandet fra Verdens Ende. Det får Rolf til at ringe til Alex Sand Frich og spørge ind til Lommen kl 10.11 i det øjeblik, han vælger at suse afsted og ned på stranden (jeg så og hørte det selv).Herefter går der noget tid ...stadig uden, at nogen overhovedet melder noget-som-helst på Zello ... men kl. 10.23 på Zello (Grenens Fuglestation) kommer Rolf med den ALLERFØRSTE melding om det, der foregår langt ude på stranden. Det er hele 12 minutter efter han forlader Verdens Ende.
Rolf melder, citat: "Der er Sortlom eller Stillehavslom svømmer vest Skagerak Sandormsvinget ret tæt på land". Og 3 minutter senere kl. 10.26 melder Rolf, citat: "Der er Stillehavslom ud for Sandormssvinget Stillehavslom Skagerak 2K".
Det tændte voldsomt bål i alle fuglekiggerne, og uden Rolfs fremadskudte aktion samt konkrete og rettidige meldinger havde mange fortsat siddet konfunderet tilbage og undret sig over, hvad dælen det var for et påstyr, der foregik på stranden.
Rolf Christensen fortjener derfor kæmpestor anerkendelse for sine geniale meldinger på Zello den dag - han har sgu sans for kommunikation til gavn for alle andre.
Som jeg bl.a. skrev på Skagens Fuglestations Facebookside: "...takket være Rolfs meldinger blev der i 2. omgang sat fut i et ihærdigt, insisterende og ret strabadserende arbejde, hvor især Jacob Engelhard og Andreas Egelund bidrog sindssygt effektivt i laaaang tid - jeg oplevede super kommunikation og samarbejde dernede på stranden, hvor også DOF ung hjalp til. Og ca. 1½ time senere blev Stillehavslommen genfundet ... pyyha!
Meldingen kom prompte fra Andreas Egelund på Zello ... og så myldrede det bare ind med fuglekiggere. I mine øjne var det Kents fund, Rolfs meldinger og samarbejdet mellem Jacob og Andreas, som gjorde, at langt over 100 fuglekiggere fik set Stillehavslom den 19. maj 2023".
Tillykke til Kent for at ædle Stillehavslom.
Mange hilsner
Peter Rasmussen
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.