Cabot’s Terne – en overset mulighed?
Denne artikel skulle egentlig have været den første af to artikler vedrørende problematiske terner. Men DENNE artikel valgte undertegnede altså at publicere først alligevel, ganske enkelt fordi koblingen mellem de to terneartikler var bedre i denne rækkefølge. For som det også er beskrevet i indledningen til den førnævnte artikel, så var det en ny opdagelse for mig, da jeg i sommers gennemgik terneafsnittet i den nye ”Seabirds – The New Identification Guide” skrevet af Peter Harrison, Martin Perrow og Hans Larsson. At Splitterne og Amerikansk splitterne (Cabot’s Terne) nu repræsenterer to selvstændige arter. Glæden over at have fået et såkaldt sofakryds blev hurtigt afløst af ærgrelse over, at jeg ikke havde brugt lidt mere tid til at kigge på Splitternerne under to efterårsbesøg i Texas. Mine billeder fra de to rejser gav heller ikke noget i forhold til Cabot’s Terne, da jeg med al tydelighed havde fokuseret på andre terne og mågearter ved Den Mexicanske Golf. Men et par videoer fra vadefladerne på South Padre Island gav lidt pote. På videoerne kunne de kendetegn, som bliver beskrevet i den føromtalte ”seabirds”, fint bekræftes. Endda syntes jeg, at Cabot’s Terne adskilte sig markant fra, hvad jeg kender fra den europæiske splitterne. Men var det virkelig så ”nemt”?
Svaret på spørgsmålet er et helt klart nej, det er bestemt ikke nemt. Men ej heller umuligt. Derfor er det mit håb, at denne artikel kan bidrage til, at man lige kigger lidt ekstra på sine Splitterner, når chancen byder sig.
Adult vinter Cabot's Terne. Denne artikel er båret af mange fotos, der velvilligt er udlånt af en lang række fotografer. De mange billeder har været af afgørende betydning for nemmere at kunne anskueliggøre forskellene på de to arter. Foto: Digital Plume Hunter. Florida. 25.december 2019.
God læselyst.
Forekomst i Europa
Cabot’s Terne er truffet to gange i Europa. Begge fund drejer sig om ringmærkede fugle. Fælles for begge fund er, at de begge er blevet ringmærket som redeunger i henholdsvis North Carolina og South Carolina, USA, og fundet døde samme år i Europa. Første fugl blev ringmærket på Cape Lookout d. 23. juni 1978 og blev fundet død d. 23. december 1978 på Verse Meer, Noord Beveland, Zeeland i Holland. Anden fugl blev ringmærket som redeunge d. 25. juni 1984 nær Beaufort og blev i første omgang indrapporteret telefonisk til British Trust for Ornithology som dødfunden nær Hay-On-Wye, Powys i Wales ved juletid. Det blev dog senere konstateret, at fuglen faktisk var blevet fundet af en skovrider i Newhouse Wood, Herefordshire allerede d. 28. november. Hvilket i sig selv var usædvanligt, da dette område er et godt stykke fra nærmeste kyst i det vestlige England. Fundet repræsenterede faktisk det kun tredje fund af splitterne for området, uanset arts- eller raceforhold!
På baggrund af de to fund af ringmærkede fugle, samt at de to ternearter ligner hinanden så meget, må man antage, at arten kan være overset i Europa. Da arten ligner splitterne meget, må det formodes, at en Cabot’s Terne med største sandsynlighed vil gå under radaren hos danske såvel som andre europæiske birdere. Det kan dog, trods de mange ligheder, alligevel undre, at der ikke siden de to omtalte ringfund er gjort yderligere fund i Europa. Og derfor kan det måske også diskuteres, hvor oplagt Cabot’s Terne er som ny art for landet…
Men med en øget opmærksomhed på især sene efterårs Splitterner eller vinterfund af ditto, stiger chancerne også for, at det en dag lykkes at finde denne mega sjældenhed. Og der har da også været flere forsøg på Cabot’s Terne i både England og Holland, siden de første artikler om feltbestemmelse blev publiceret. Se bare DENNE fra England.
Splittet i to!
Cabot’s Terne blev splittet fra ”vores” Splitterne i 2011. Og fik dér status som selvstændig art. Dette blev understøttet af DNA analyser, hvor det faktisk fremgik, at Cabot’s Terne er tættere beslægtet med Aztekerterne end med den europæiske Splitterne. Og at europæisk Splitterne er helt sin egen. Cabot’s Terne er en polytypisk art; nominatformen ssp. acuflavida yngler i USA og i Det Caribiske Hav, og ssp. eurygnathus - måske bedre kendt som Cayenneterne - yngler i Sydamerika og overlapper med nominatformen i det Caribiske Hav. Og disse to danner tilsyneladende en hel del blandingspar i overlaps-zonen i det Caribiske område. Se DENNE artikel der omhandler "hybridisering" mellem Cabot's Terne og Cayenneterne i overlapszonerne.
Cabot's Terner med Cayenneterner. Én og samme art, på billedet herover begge repræsenteret af klassiske "rene" individer, og en enkelt fugl med blandingskarakterer i højre side af billedet (midterste fugl). Særligt i området hvor de to overlapper, forekommer fugle med blandingskarakterer relativt almindeligt. Foto: Karla Pérez. Kaimare Chico, Venezuela. 26. oktober 2008.
Udover at det biologiske slægtskab er vidt forskelligt fra Splitterne, udviser Cabot’s Terne også en række forskelle i dragtkarakterer, der burde muliggøre feltbestemmelse af en Cabot’s Terne i Danmark. Også på trods af de to arters næsten identiske udseende. Der har siden splitningen af de to arter kun været udgivet ganske få artikler om feltbestemmelse af Cabot’s Terne vs. Splitterne, og siden splittet er der sket meget, for med adgang til et stadigt voksende billedmateriale på internettet samt en forbedring af den digitale kvalitet af fotos, bliver det kun nemmere at finde materiale, der kan understøtte feltbestemmelse samt artikler om disse problematiske arter, der har så mange fællestræk.
Nordamerikanske birdere har siden opsplitningen af Cabot’s Terne og splitterne haft held med at finde europæisk Splitterne i USA. Endda med flere fund måske. Læs om de Nordamerikanske fugle HER og HER. Et af de nordamerikanske fund drejede sig også om en ringmærket fugl, og i dette tilfælde var der tale om en Splitterne, der var blevet ringmærket i England. Så der er også interesse i Nordamerika om, hvordan man kan feltbestemme en gæstende Splitterne fra Europa blandt amerikanske Cabot’s Terner. Der har som bekendt ikke været fund i Europa af Cabot’s Terne siden det tidligere omtalte fund fra England i 1984. Men med øget fokus og kendskab til de to arters forskelligheder kan det jo være, at der snart bliver lavet om på den europæiske fundstatistik. DETTE fund kan dog godt gå hen, og blive det første fund af Cayenneterne i Vestpalearktis og dermed det kun 3. fund i Europa af Cabot's Terne. Husk på, at Cayenneterne og Cabot's Terne er én og samme art.
Udbredelse
Cabot’s Terne har sin hovedudbredelse på kysterne ved den Mexicanske golf og Caribien, hvor størstedelen af den samlede bestand yngler. Arten træffes året rundt i den Mexicanske Golf og Caribien, men nogle af de Nordamerikanske fugle trækker sydpå om vinteren til bl.a. Colombia, Ecuador og Peru. På den amerikanske østkyst anses Cabot’s Terne som en fåtallig til sjælden gæst i staterne nord for Virginia.
Terner i vinterdragt. Foto: Frank A. Kocsis Jr. Florida. 14. oktober 2007.
Cayenneterne, Thalasseus acuflavida eurygnathus er en race af Cabot’s Terne. Cayenneterne har generelt en sydligere udbredelse end Cabot’s Terne. Racen træffes som ynglefugl langs kysterne i det nordlige og østlige Sydamerika, og den nordligste bestand findes på de Hollandske Antiller i Caribien. Det lader til at Cayenneternerne der yngler i Caribien og på de Hollandske Antiller, ofte danner par med Cabot’s Terne, og der findes mange individer med blandingskarakterer i netop dette område. Det er tydeligt, at jo længere sydpå man kommer des mere rene bliver Cayenneternerne i udseendet. Ifølge DENNE artikel ekspanderer Cayenneterne mod nord.
Udbredelseskort for Cabot's Terne og Splitterne. Cabot's/Cayenneternens udbredelse i Nord - Mellem og Sydamerika. Splitternens udbredelse i Europa, Sortehavet og Kaspiske Hav. Orange: Sommer yngleudbredelse, Lilla: Træffes hele året og Lyseblå: Overvintringsområde. Kort via Google/Animalia.bio.
Cabot's Terne på overvintring blandt Præriemåger i Peru. Foto: Klaus Malling Olsen. Peru. ultimo november 2014.
Hvor og hvornår i Europa?
Det helt klare svar til hvor og hvornår, der skal kigges efter Cabot’s Terne er: Hvor som helst og ALTID!
For som det er omtalt tidligere, så har de to første europæiske fund drejet sig om ringmærkede fugle, og derfor kan der kun opfordres til altid at gøre en indsats for at få aflæst ringmærkede Splitterner, når muligheden byder sig. Det kan jo være, at det netop er sådan, at den første Cabot’s Terne bliver fundet i Danmark. Og selvom sandsynligheden er lille for at finde megaen gennem aflæsning af ringe, så er det alligevel altid spændende med aflæsninger uanset hvad.
Adult ringmærket Cabot's Terne. Med nutidens kikkert og fotogrej er det blevet nemmere at feltaflæse ringe og dermed stiger chancerne betydeligt for nogle spektakulære genmeldinger! Og det kunne måske være sådan at den første Cabot's Terne bliver fundet i Danmark. Foto: J. Partington, Merrit Island, Florida. 29. marts 2010.
Det mest oplagte bud på et dansk fund er dog alligevel nok en fugl fra enten det sene efterår eller et vinterfund. Dette er på baggrund af, at de to tidligere beskrevne fund af Cabot’s Terne i Europa er fra det sene efterår eller vinter. Det oplagte bud på hvor et dansk fund skal gøres er naturligvis: den jyske vestkyst fra Vadehavet til Skagen, men i virkeligheden er alle lokaliteter i spil, særligt når man husker, at det eneste engelske fund blev gjort i en skov langt fra nærmeste kyst. Så en afkræftet fugl, der har krydset Atlanten ved hjælp af en storm, kunne jo tænkes at dumpe ned nærmest hvor som helst.
1k Splitterne eller 1k Cabot's Terne? Er denne terne artiklens rygende pistol? Har du styr på hvordan man kender de to arter fra hinanden? Denne terne er fotograferet i Hanstholm den 4. januar 2020. Art og fotograf bliver afsløret længere inde i artiklen.
Ude i Europa skal et fund jo nok gøres et sted på den lange Atlanterhavskyst. Eller helt oplagt på Azorerne, hvor mange Nordamerikanske arter jo som bekendt bliver fundet årligt. Cabot's Terne har da også været i tankerne, hos birderne på Azorerne før og det kommer den sikkert igen, se bare DENNE terne fra øerne, der via aflæsning af ringen afslørede sin art og rejse.
Denne artikel vil derfor mest være koncentreret om feltbestemmelse af Cabot’s Terne vs. Splitterne 1k/2k samt 3k/3k+ samt adulte fugle i vinterdragt. Da det må anses som de mest sandsynlige dragter at skulle forholde sig til ved et fund i Danmark. Og formentlig også de ”nemmeste” at feltbestemme Derfor vil helt friske ungfugle samt adulte fugle i yngledragt kun blive gennemgået kort.
Feltbestemmelse af Cabot's Terne
Det er helt afgørende, at man har en forståelse af de forskellige fjergruppers placering. Først og fremmest, for hurtigt at få ternen korrekt aldersbestemt, og dermed, at man som observatør også hurtigt herefter kan fokusere på de vigtigste kendetegn og derfor får chancen for at få dokumenteret de afgørende kendetegn, hvis man skulle være så heldig at støde på en suspekt Splitterne i det sene efterår herhjemme. Eller når man pludselig støder på en afvigende Splitterne på terneøen på Agger, når Splitterne kolonien kigges igennem.
Ved observation af en mistænkt Cabot’s Terne i Danmark vil det være af afgørende betydning at lave feltnoter/skitser, som er ledsaget af mange (gode) billeder til at understøtte en SU beskrivelse. For det at kaste sig ud i at feltbestemme en Cabot’s Terne i Danmark, eller et hvert andet sted i Europa, vil uden tvivl afføde en del diskussion og skepsis om fundet/bestemmelsen, da de fleste nok ikke har forskellene på de to arter helt inde på lystavlen. Og netop derfor skal dokumentationen sidde lige i skabet.
Alle sene Splitterner oktober-december-januar bør være i alles obsklasse, og sådanne sene fugle bør som minimum forsøges fotograferet. Alle Splitterner med afvigende dragtkarakterer bør ligeledes observeres med skærpet opmærksomhed, samt fotodokumenteres så godt som muligt. Men man kan være sikker på at høste uanet og uendelig stor anerkendelse, hvis man finder en Cabot’s Terne i felten hvor som helst i Europa.
Fokuspunkter på en stående Cabot's Terne/Splitterne, gældende for alle aldre: 1). Få styr på halen for aldersbestemmelse. 2). Håndsvingfjer, få styr på fældning samt kanter på yderfanerne. 3). Tertiærer, tjek for juvenilt udseende. 4). Nakkefjer, få styr på mængden af lyse spidser og kanter på disse. 5). Isse og pande hvide på juvenile Cabot's og på både Cabot's og Splitterne vinterdragts fugle, men også i 1. sommerdragt på begge arter. 6). Næbspids, få styr på den gule næbspids gule udbredelse, for aldersbestemmelse. 7). Næbbasis, obs på om næbbasis er kraftigt. 8). Overvingens dækfjer, kig efter juvenile fjer, ofte har Splitterne mørke juvenile fjer i sin 1. vinterdragt.
Fokuspunkter på en flyvende Cabot's Terne/Splitterne, gældende for alle aldre: 1). Håndsvingfjer, få styr på om de er slidte eller friske. 2). Armsvingfjer, Kig efter mørke armsvingfjer. 3). Overvingens dækfjer kig efter mørke spredte mørke dækfjer på 1. vinter fugle 4). Vingens små dækfjer, Kig efter mørk forkant på vingen på yngre fugle. 5). Håndsvingfjerenes underside. Kig efter udbredelsen af mørk bagkant på håndens bagkant. 6). Alula kig efter om disse er tydelige. 7). De små hånddækfjer, kig efter om disse er lyse og kiler sig ind imellem mørk alula og mørke Store hånddækfjer. Denne karakter kun gældende for fugle i 1. vinter. 8). Store hånddækfjer, tjek om disse er juvenile (mørke) eller lyse for aldersbestemmelse. Øvrige karakterer som: Hale, næb og nakkefjer har samme fokuspunkter på flyvende fugle som på stående.
Juvenil Cabot’s Terne vs. juvenil Splitterne
Juvenil Cabot's Terne. Denne har tydeligt gult næb, hvilket ikke er usædvanligt for juvenile Cabot's Terner. Dette adskiller sig fra juvenil Splitterne, som aldrig får så udbredt farvning på næbbet. Dog er det almindeligt forekommende på juvenil Splitterne med lysere grålige skærekanter og undertiden er disse svagt gultonede. Bemærk iøvrigt den hvide pande/isse. Foto: Frank A. Kocsis Jr. Florida. 6. august 2007.
Cabot’s Terne adskiller sig allerede markant i udseende fra den europæiske Splitterne i sin friske juvenile dragt. Faktisk er det nok her forskellene er størst mellem de to arter af splitterner! Dog er det med største sandsynlighed aldrig en dragt/alder, der bliver aktuel i Danmark. Men man kan jo aldrig vide, om der på et tidspunkt bliver fundet en ungfugl, der udviser blandingskarakterer i en dansk Splitterne koloni, hvilket jo i sig selv er meget usandsynligt.
Juvenil Cabot's Terne. Forskellene på de to arter i deres juvenile dragt, adskiller sig markant fra hinanden. Bemærk den hvide pande og isse, hvilket er en karakter som Cabot's Terne allerede har som helt juvenil. Splitterne får først hvid pande og isse meget senere. Næbbets farve på Cabot's Terne er ret variable, hvor nogle individer har næsten helt gule næb. Hvor denne fugl er udstyret med et ret typisk næb med lyse skærekanter. Ryggen fremstår overvejende lys med spredte mørke spadeformede tegninger. Nogle individer har flere og mørkere fjer på ryggen end denne fugl. Men alle med de karakteristiske spadeformede tegninger. Tertiærerne er også markant anderledes i forhold til Splitterne, hvor Cabot's Terne har "udfyldte" mørke tertiærerer med brede hvide kanter. Vingens dækfjer fremstår hvide og utegnede. Bemærk iøvrigt også de spættede lyse ben, hvilket også er en karakter der ofte ses på juvenile Cabot's Terner. Foto: Frank A. Kocsis Jr. Florida. 30. juli 2007.
Juvenil Splitterne. Forskellene på de to arter i juvenil dragt, er som nat og dag! Bemærk den groft tegnede ryg, hvor ryggens fjer har tydelige V-tegninger i tætte rækker. Vingens dækfjer har ligeledes mange V-tegnede fjer. Tertiærerene har tydelige tegninger og kun smalle hvide kanter. Panden og issen er mørke. Juvenile Splitterner får som regel først hvid pande og isse senere, når de nærmer sig deres 1.vinterdragt. Næbbet på juvenile Splitterner har ofte lysere skærekanter, men får aldrig helt gule næb som det undertiden kan ses på Cabot's Terne. Benene på denne fugl er ret typiske for juvenil Splitterne. De er overvejende mørke med en svag olivenfarvet skygge. Foto: John Queen. Barassie Beach, Skotland. 8. juli 2017.
Juvenil Splitterne i flugt. Her ses en tydeligt "skællet" ryg, med ret tætsiddende mørke fjer som strækker sig helt ned over overgumpen. Overvingens dækfjer er tætbesat af rækker af V-tegnede fjer. Armsvingfjerene er velafsatte med mørkefjer, der danner en mørk vingebagkant. Pande og isse er mørke. Foto: Anne Carrington. England, 31. juli 2019.
Juvenil Cabot's Terne i flugt. Giver et mere "rent" indtryk. Bemærk den lyse ryg med mere spredte mørke fjer, set i forhold til Splitterne. Ryggens mørke fjer er "udfyldte" og med spadeformede tegninger. Overgumpen er renhvid uden mørke fjer, i kontrast til mørke halefjer. Overvingens dækfjer er utegnede, med undtagelse af de små dækfjer, der danner en markant mørk streg på forvingen. Armsvingfjerene er markante og velafsatte sorte, der ligesom forvingens små dækfjer står i kontrast til overvingens ellers lyse dækfjer. Panden og issen er hvide i kontrast til de sorte fjer i nakken. Foto: Frank A. Kocsis Jr. Florida. 6. august 2007.
Juvenil Cabot's Terne i flugt. Bemærk igen det rene indtryk. Hvor overvingen igen er helt uden tegninger på dækfjerene. Armsvingfjerene er markante og sorte og danner en solid vingebagkant. Håndsvingfjerenes underside har en ret massiv og bred sort kant. Foto. Kevin Giannini. Wrightsville Beach, Wilmington, North Carolina. 5. august 2020.
Juvenil Splitterne i flugt (med adult). Denne fugl er næsten i 1.vinterdragt og har fået hvid pande og isse. Bemærk at de sorte fjer i nakken er med en del grålige spidser, hvilket giver et mindre kontrastfuldt udtryk i hovedet. Fuglen har stadig mange juvenile fjer på ryg og dækfjer. Ligesom der også er juvenile tilstede i overgumpen. Næbbet er endnu ikke fuldt udviklet, og er stadig lidt kortere og kraftigere end den adultes næb. Der kan desuden anes en meget lille lys næbspids på den juvenile fugl. Splitterner og Cabot's Terner har et kortere og kraftigere næb i deres juvenile stadie, hvor de først får en færdigudviklet næbprofil i 1. vinterdragt. Foto: Barry Farquharson. Arbroath, Skotland. 23. august 2020.
Juvenil Splitterne. Denne er på vej i 1. vinterdragt. Pande og isse er ved at blive hvide og på ryggen bliver de juvenile fjer erstattet af vinterdragtens grå fjer. Tertiærerene viser stadig de juvenile tegninger. Næbbet er endnu ikke færdigudviklet og er stadig relativt kort og kraftigt. Foto: Shane Jones. England. 31 august 2020.
Juvenil og adult Cabot's Terne. Den juvenile fugl giver et næsten adult indtryk, ryggen har kun ganske utydelige juvenile fjer og vingens dækfjer ligner til forveksling den adultes. Tertiærerene er markante og mørke med brede hvide kanter. Pande og isse renhvide i skarp kontrast til de sorte nakkefjer. Benene er lyst spættede og næbbet kort og kraftigt. Foto: Frank A. Kocsis Jr. Florida. 19. juli 2007.
FOKUSPUNKTER PÅ JUVENIL CABOT'S TERNE:
- Har hvid pande/isse fra start, Splitterne har mørk pande/isse og får først senere hvid pande og isse.
- Ryggen er overvejende lys med store "spadeformede" mørke fjer, med god afstand mellem dem.
- Tertiærerne er udfyldte og mørke med brede hvide kanter, helt uden grove tegninger.
- Næbbet har ofte gul farve med variabel udbredelse.
- Overvingernes dækfjer helt uden juvenile mørke fjer.
- Armsvingfjerene danner en tydelig og kraftigt tegnet sort vingebagkant.
- Benene er ofte spættede med gul-orange pletter.
Første vinterdragt 1k/2k Cabot’s Terne vs. Splitterne
Det kunne meget vel blive en Cabot’s Terne i sin første vinterdragt, der blev fundet i Danmark, da begge de Europæiske fund har været fugle i deres første vinterdragt. Og man kan sagtens forestille sig, at en Cabot’s Terne kunne blive hjulpet til vores breddegrader via et kraftigt efterårs storm lavtryk over Atlanten. Derfor bør alle sene splitterner i Danmark tjekkes grundigt. Forskellene er relativt små, men hvis man ved, hvilke detaljer der skal kigges efter, kan man hurtigere koncentrere sig om at få set disse vigtige dragtdetaljer og dermed også få lagt vægt på at få fotodokumenteret og beskrevet disse. Ønskescenariet ville være at finde den mistænkte Splitterne fouragerende og rastende i en vestjysk havn eller på en strand, hvor det er muligt at komme på tæt hold til foto og for at studere fjerdetaljer nærmere. For der kræves ret gode obsbetingelser for at kunne konstatere de vigtige detaljer. Glem derfor alt om forbiflyvende Splitterner på havobsen, her er obsbetingelserne med sikkerhed for dårlige til at kunne konstatere de vigtige dragtdetaljer.
Herunder gennemgang af 1k/1.vinter Cabot’s Terne vs. Splitterne.
Ovenstående billede illustrerer ret godt, hvor stor individuel variation der kan forekomme selv i små grupper af Splitterner. På billedet ses fire Splitterner: to adulte fugle, med en juvenil fugl samt en 1k/1. vinter fugl bagerst. De to adulte fugle viser forskel på langt de er i fældningen. Forreste adulte fugl har helt mørke håndsvingfjer, som formentlig først er færdigfældet sidst på efteråret eller i løbet af vinteren. Den anden adulte fugl er længere fremme i sin fældning af håndsvingfjerene, hvor kun de yderste endnu ikke er fældet. Den juvenile fugl er helt frisk i sin juvenile fjerdragt. Den bagerste fugl er ligeledes en unge fra samme sommer, men er helt sikkert udklækket tidligere end den anden. Denne forskel på de unge fugles udklækningstidspunkt ville sikkert også medføre forskelle mellem de to fugles udseende i fjerdragterne (slid og juvenile fjer), hvis de kunne ses side om side, senere i efteråret eller følgende vinter. Dette bør tages med i overvejelserne, når man observerer 1k/1. vinterdragts Splitterner/Cabot's Terner om efteråret og vinteren. For slid og fældning vil med sikkerhed være forskelligt mellem fuglene på billedet (også de adulte) vinteren over. Foto: Dougie Edmond. Musselburgh, Skotland. 6. september 2019.
1k/1. vinter Cabot’s Terne har for nogle fjergrupper det, der bedst kan beskrives som en ”udskudt” fældning til forskel fra Splitterne. Typisk vil Cabot’s have sine juvenile tertiærer vinteren over, hvor Splitterne typisk skifter tertiærerne tidligere på vinteren, dog kan enkelte meget slidte tertiærer være til stede på Splitterne, også i senvinteren. Typisk bliver overvingens lyse og utegnede juvenile dækfjer på Cabot’s Terne bibeholdt vinteren over, hvilket resulterer i et mere ”slidt” indtryk set i forhold til Splitterne. Der typisk bibeholder flere af dens, mørktplettede dækfjer på overvingen vinteren over. Der tales også om, at tertiærer, armsvingfjer samt håndsvingfjer på Cabot’s Terne måske er mere bestandige end tilsvarende hos Splitterne, hvilket måske er er årsagen til denne ”udskudte” fældning. I nedenstående gennemgang af 1k/1. vinter fugle på fotos, følger nærmere beskrivelse af forskellene på de to arters dækfjer. De sorte fjer i nakken på Cabot’s Terne er også en god og understøttende karakter for feltbestemmelse, da disse fremstår sorte, uden gråt anstrøg og i skarp kontrast til den hvide isse og pande. På issen ses der typisk spredte sorte prikker. På Splitterne opleves de sorte nakkefjer mere ”grå sprængte”, hvor de sorte fjer har en grå-hvid spids/kant, der bidrager til et mere uskarpt og mindre kontrastrigt indtryk af dem, ligesom Cabot’s Terne har Splitterne også spredte mørke pletter i den hvide isse.
1k Cabot's Terne. Begge de europæiske fund, drejede sig om fugle i denne dragt. Og det kunne meget vel også blive en magen til der bliver den næste i Europa. Denne fugl viser flere vigtige kendetegn for Cabot's Terne i 1. vinterdragt. Vigtigst at bemærke er de juvenile tertiærer, der skiller sig ud ved at have "udfyldte" mørke centre og brede hvide kanter. Ryggen og vingens dækfjer er helt uden mørke (juvenile) fjer, som man ellers tit ser på Splitterne langt ind i vinteren. Dernæst viser hovedet også de ret typiske karakterer for Cabot's Terne. Hvid pande, hvid isse med spredte små prikker, i stor kontrast til de næsten helt sorte nakkefjer. Nakkefjerene har kun få svagttegnede lysere spidser i de ellers sorte fjer. Dette bidrager til at man får indtryk af en kraftigere og fyldigere nakketop, typisk for Cabot's Terne. Cabot's Terne har et, kraftigere næb (ved basis) end Splitterne, ydermere er ovenæbbet mere lige, som giver en anden næbprofil, end den man kender fra Splitterne. Cabot's Terne har således et lige og kraftigt næb. Splitternen har et spinkelt næb hvor overnæbbet er tydeligt buet, som giver det velkendte "dryp" fra næbspidsen. Man skal dog være varsom med at tillægge for stor betydning af næbbets profil på 1k-fugle først på efteråret. En fugl med disse karakterer, fundet på stranden ved Blåvandshuk i november, bør få observatøren(e) i højeste alarmberedskab! Foto: Susan Young. Delray Beach, Florida. 24. oktober 2016.
1k Splitterne i første vinterdragt. Det første der afgør alderen på denne fugl er næbbet. Med det samme kan det konstateres, at næbspidsen kun har en meget lille gul spids. Dermed er fuglen allerede alderbestemt. Næbbet syner iøvrigt lidt kortere og kraftigere end det man ser på ældre eller adulte Splitterner. Derfor skal man være varsom med at tillægge næbprofilen for stor betydning, i den første del af efteråret på 1k-fugle. Ved nærmere kig på fuglen kan der ligeledes ses enkelte juvenile tertiærer, der har tegninger som det tidligere er set på de juvenile Splitterner i afsnittet om juvenile fugle. Panden og issen er hvide med spredte små prikker. De sorte nakkefjer, har mange lyse spidser og kanter der medvirker til et mere udflydende og mindre kontrastrigt indtryk af hovedet. Dette er typisk Splitterne. Foto: H. Albicilla. England 21. oktober 2018.
1k Splitterne. Næbbet er typisk for alderen med en svagt tegnet lille gullig næbspids. Næbbet har fået en mere typisk "ældre" profil med tydeligere buning af overnæbbet. Nakkefjerene har mange lyse kanter og spidser, som er typisk for Splitterne. Der er stadig en del juvenile fjer tilstede på vingens dækfjer, hvilket er almindeligt på Splitterner selv sent på efteråret. 1k Cabot's Terne ville aldrig vise sådanne fjer. Der er ligeledes et par juvenile tertiærer som minder lidt om Cabot's Ternens. Dog ses der en mørk tegning i den hvide kant på den ene tertiær, denne tegning ses aldrig på Cabot's Terne. Foto: José Viana. Portugal. 19. november 2014.
1k Cabot's Terne. Næbspidsen er svagt tegnet, med kun en lille lys næbspids. Denne fugl kan måske ved første øjekast gå som en ældre fugl alene ud fra dette billede. I modsætning til Splitterne har Cabot's Terne ingen antydning af juvenilt tegnede fjer på hverken ryg eller vingedækfjer. Dette ses allerede i den helt juvenile dragt, hvor Cabot's Terne adskiller sig markant fra Splitterne, ved at have helt utegnede juvenile vingedækfjer. Disse juvenilt tegnede fjer, ville være tilstede i mere eller mindre grad på især Splitternens vingedækfjer med spredte mørke fjer, som oftest kan ses vinteren igennem. Læg især mærke til de sorte nakkefjer, der kun har minimalt med lyse spidser. En Splitterne ville normalt have mange lyse spidser på nakkefjerene, som medvirker til et mere udflydende indtryk af nakkefjerene. Tertiærerne på denne fugl er usædvanligt lyse, for en Cabot's Terne på denne tid af året hvor billedet er taget. De mørke centre på tertiærerne er reduceret til lidt mørkere skygge. Normalt ville 1k Cabot's Terne have markante juvenile tertiærer med de udfyldte mørke centre og brede hvide kanter bevaret vinteren over. Så der kan altså forekomme en vis variation. Foto: John Hoadley. Fort De Soto State Park, Florida. 8. november 2019.
1k Splitterne. Denne fugl er nem at sætte alder på. Læg igen mærke til næbbets spids, hvor næbspidsen er farvet med meget lille gul spids. Næbbet ser iøvrigt ret spinkelt ud ved basis. Cabot's Terne ville typisk have et bredere næb ved basis. Men det er en karakter der måske nok ville være svær at blive sikker på, hvis man ikke har andre Splitterne typer at sammenligne med. Fuglen har adskillige juvenile fjer tilstede på vingernes dækfjer. Tertiærerne på denne fugl kan måske vække mindelser til 1k Cabot's Terne, hvis man ser den på afstand. Ved nærmere eftersyn, kan man dog se at fuglens tertiærer er meget slidte, og uden den brede hvide kant som ses på 1k Cabot's Terne. Så der kræves altså nærstudier af Splitterner der ses med mørke tertiærer, for at blive sikker på om der kan være tale om slid på disse. Foto: Nicholas Ferrary. Gibraltar. 21. november 2016.
1k Splitterne. Denne fugl er fra et senere tidspunkt end de foregående fugle. Igen ses en minimalt farvet næbspids, som igen er første tegn på en 1k Splitterne. Næbbet ser ud til at være færdigudviklet, idet at det nu har fået det velkendte "dryp" fra spidsen. Som jo kommer af det buede overnæb. Fuglens mørke nakkefjer ser meget tynde ud og den fremstår uskarp og udflydende. Der er få og meget slidte juvenile fjer tilstede på vingens dækfjer. De store hånddækfjer kan lige akkurat anes, og det ser ud til at disse kan være nye (lyse)? Tertiærerne er nyligt fældede og ligner dem man ser på adulte Splitterner. Det ser ud til, at der ligeledes er en igangværende fældning af håndsvingfjerene. Halen kan lige anes og her er der stadig mørke fjer tilstede. Foto: Nicholas Ferrary. Gibraltar. 20. december 2015.
1k Splitterne. Bemærk den lille lyse næbspids og den mørke hale, disse karakterer afgør aldersbestemmelsen. På afstand kan denne fugl godt blive taget for en ældre fugl. Selv på afstand er de lyse fjertoppe i nakkefjerene tydelige, dette er en karakter for Splitterne. Cabot's Terne vil vise en markant sort nakke, med stor kontrast til den hvide pande og isse. Foto: José Sousa. Sado Setubal, Portugal. 14. december 2016.
1k Cabot's Terne. Forskellene mellem de to arter mellem de to arter er markante. Cabot's Terne går i sin første vinter, igennem vinteren uden at fælde flere af de fjergrupper som Splitternen fælder i sin første vinterdragt. Og det bliver illustreret fint på ovenstående billede af en meget smuk 1k Cabot's Terne. Læg mærke til forskellene til de forrige billeder af 1k Splitterner fra samme periode på året. Bemærk at: Næbbet syner kraftigere ved basis, og at dette også er mere lige uden markant buning af overnæbbet. Næbspidsen er forsynet med en kun lille gul spids, akkurat som man ser det på Splitterne. De sorte nakkefjer er markante og i stor kontrast til det øvrige hoved. Tertiærerne er fortsat juvenile, hvilket gør sig gældende for næsten alle Cabot's Terner i deres første vinterdragt, selv langt inde i vinteren. Tertiærerne har "udfyldte" mørke centre der er omgivet af brede hvide kanter. Juvenile tertiærer ses kun meget sjældent midt på vinteren på Splitterner, og hvis der er juvenile fjer tilstede vil de fremstå med meget slitage. Derfor vil grundige beskrivelser af tertiærerne samt gode fotos af disse være af en meget høj værdi, på alle fugle i 1.vinterdragt. Foto: Jorge Obando. Venezuela. 22. december 2019.
1. vinter 2k (efter nytår)
2k Splitterne i sin første vinterdragt. Samme kendetegn gør sig gældende på denne nu 2k Splitterne som de forrige gennemgåede 1k Splitterner. Mørke håndsvingfjer adskiller denne fra adulte fugle, da disse oftest er fældede og helt friske på adulte fugle på denne tid af vinteren. De mørke halefjer og den lille gule næbspids afslører ligeledes at det er en 2k-fugl. De lyse tertiærer samt de lyse fjer i nakketoppen er de åbenlyse forskelle i forhold til Cabot's Terne. Foto: Carl Taylor. Cypern. 10. januar 2017.
2k Cabot's Terne i sin første vinterdragt. Se beskrivende tekst under forrige billede. Mange af de samme alderskendetegn gør sig gældende på denne fugl, også set i forhold til adulte Cabot's Terner. Bemærk de mørke tertiærer og deres tegning samt de sorte nakkefjer, der er helt uden lysere spidser/kanter. Det kan dog bemærkes, at de sorte nakkefjer tilsyneladende har opnået en vis slitage, da nogle af dem har fået en brunlig tone. Flere af vingens dækfjer er tydeligvis også ret slidte. Næbbet er desuden kraftigt ved basis. Foto: Mario Arana Garcia. Costa Rica. 22. januar 2020.
2k Splitterne. Denne fugl er vel på kanten af, hvad man kan kalde en 1. sommer, når man tager datoen i betragtning. Den er taget med her under 1. vinter fuglene for at illustrere forskellene mellem Splitterne og Cabot's Terne gennem hele den første vinter. Næbbet er spinkelt og stadig med en lille gul spids. Håndsvingfjerene er ufældede og står i kontrast til friske dækfjer og tertiærer. Halen er stadig mørk. Til forskel fra Cabot's Terne så gennemgår 1.vinterdragt Splitterner en fældning af vingens dækfjer, tertiærer og rygfjer, i løbet af vinteren. Og derfor vil en yngre Splitterne fremstå pænere i dragten tidligt om foråret, set i forhold til yngre Cabot's Terner, som ligeledes bliver set sidst på vinteren eller i det tidlige forår. Foto: José Sousa. Sado Setubal, Portugal. 5.marts 2010.
2k Cabot's Terne i sin første vinterdragt. Denne fugl er fra sidst på vinteren. Og her bliver det tydeligt, at unge Cabot's Terner har et ganske anderledes fældningsmønster set i forhold til Splitterne. Det er nævnt flere steder at yngre Cabot's Terne har en "udskudt" fældning hvor flere fjergrupper måske først bliver skiftet efteråret efter, altså mere end et år efter udflyvning! Dette resulterer i at disse yngre fugle fremstår ekstremt slidte sidst på vinteren og gennem deres første sommer. Fuglen herover kan vist bedst betegnes som "tyndslidt" i samtlige af de synlige fjergrupper. Foto: Oleg Chernyshov. Yucatan, Mexico. 19. februar 2013.
1. vinter i flugt - Cabot's Terne vs. Splitterne
Typisk 1k Splitterne i flugt. På vingens overside ses fine "perlerækker" af mørke fjer på dækfjerene. Armsvingfjerene har mørke centre, der danner en mørk vingebagkant. De store hånddækfjer er mørke som glider sammen med de små hånddækfjer og mørk alula, der tilsammen fremstår som et stort sammenhængende mørkere parti der ligeledes glider sammen med de mørk håndsvingfjer. Halen er mørk, de sorte nakkefjer har de tydelige gråhvide spidser og næbbet har kun lille gul spids. Alt i alt et helt klassisk eksemplar af en 1k Splitterne. Foto: Fergal Stanley. Dundalk, Irland. 12. september 2021.
1k Cabot's Terne. En ret klassisk 1k Cabot's Terne. På overvingen ses, at der ikke er perlerækker af juvenile fjer på dækfjerene. Dog med undtagelse af de små dækfjer, der danner en mørk streg på armens kant (forvingen). Armsvingfjerene har ret massive sorte centre der er i stor kontrast til vingens dækfjer. De store hånddækfjer er mørke og glider sammen med de mørke håndsvingfjer. Til forskel fra Splitterne har 1k Cabot's Terne meget ofte lyse små hånddækfjer, der danner en lys kile mellem mørk alula og mørke store hånddækfjer. Dette giver et indtryk af at alula er tydeligere og "isolerede" mørke. Denne karakter er en god og understøttende karakter, hvis alle andre karakterer ligeledes sidder i skabet. Personligt mener jeg at denne karakter, er af ret høj værdi. Men altså kun på Cabot's Terner i 1. vinterdragt, da alula og de store dækfjer jo senere i udviklingen ligeledes bliver lyse. Karakteren er ikke beskrevet i nogle af de artikler eller felthåndbøger jeg har læst. Og denne "karakter" skal måske derfor undersøges nærmere ved besøg på skindsamlingen, for at verificere om denne karakter også kan forekomme på Splitterne og i givet fald med hvor stor frekvens. Værd er det at bemærke at de lyse små hånddækfjer, tilsyneladende ikke forekommer på 1. vinter Splitterne, efter at have gennemgået et stort billedmateriale. Man skal dog være opmærksom på at 1. vinterdragts Cabot's Terner sidst på vinteren kan have slidte små hånddækfjer, hvor disse med sliddet bliver mørkere. Bagkanten af undersiden på håndsvingfjerene er temmelig mørk. Nakkefjerene ser helt sorte ud, hvilket giver indtryk af en fyldig nakketop. Næbbet har kun en minimal gul spids. Foto: Lora. Port Aransas, Texas. 18. september 2018.
1k Splitterne. Dette billede illustrerer fint hvordan de mørke håndsvingfjer "glider" sammen med de mørke store hånddækfjer, de mørke små hånddækfjer samt den mørke alula. Tilsammen giver det indtryk af en sammenhængende mørk yderste del af vingen. Foto: Jonathan Perera. Tarifa, Spanien. 28. oktober 2022.
1k Cabot's Terne. Denne til sammenligning med forrige billede af Splitterne. På ovenstående fugl ses forskellene på de to arters hånddækfjer tydeligt. Bemærk hvordan håndsvingfjerene og de store hånddækfjer "glider" sammen, og hvordan de små hånddækfjer danner en tydelig lys kile ind mellem de store hånddækfjer og den mørke/sorte alula. Som tilsammen giver et indtryk af en tydeligere alula, der fremstår som en "isoleret" fjergruppe. Desuden ses en massiv sort kant på armsvingfjerene, massiv sort i nakken samt en meget bred sort bagkant på undersiden af håndsvingfjerene. Foto: Frank A. Kocsis Jr. Florida. 14. oktober 2007.
1k Splitterne. Læg igen mærke til de mørke små hånddækfjer. Denne karakter kan ses på 1k./1.vinter Splitterner gennem hele vinteren og derfor er det vigtigt at få styr på denne karakter, hvis man finder en vinter Splitterne. Foto: Nick Ransdale. Murcia, Spanien. 28. december 2014.
1k Cabot's Terne. Læg mærke til de lyse små hånddækfjer der "kiler" sig ind mellem mørke store hånddækfjer og mørk alula. Markant sort nakke, massiv sort vingebagkant, mørk streg på forvingen (små dækfjer) og bred sort bagkant på håndens underside. Foto: John Sutton. Florida. 20. december 2016.
1. vinter/2k Splitterne. Læg igen mærke til de mørke små hånddækfjer. Disse er typiske for 1. vinter Splitterne, hvor Cabot's Terne til forskel har lyse små hånddækfjer gennem hele vinteren. Cabot's Terne kan dog vise mørke små hånddækfjer fra allersidst på vinteren eller fra det tidlige forår, da disse mørknes ved slid. Yderligere karakterer værd at bemærke på ovenstående fugl: Tyndt næb, sorte nakkefjer med mange grå/hvide spidser, svagere sort vingebagkant (ifht. Cabot's Terne), smallere sort bagkant på undersiden af håndsvingfjerene. Alle de nævnte karakterer godtgør bestemmelsen til Splitterne. Foto: Carl Taylor. Cypern. 10. januar 2017.
Herover endnu et billede af ternen fra Hanstholm, der i artiklens start blev beskrevet uden at sætte artsnavn på. Arten er selvfølgelig Splitterne. Artsbestemmelsen af denne 2k-fugl gøres ud fra de tidligere beskrevne karakterer, her i afsnittet om 1. vinterdragt. De sorte nakkefjer har mange lyse kanter/spidser, og giver dermed et udflydende indtryk ned mod nakken. De små hånddækfjer er mørke og danner dermed sammenhæng med de mørke store hånddækfjer og mørke håndsvingfjer. På armsvingfjerene ses en kun svag mørk bagkant. På vingens forkant (små dækfjer) ses tydelig juvenil pletning. Udfra disse karakterer kan ternen sikkert bestemmes til 1k Splitterne. Foto: Henrik Haaning Nielsen. Hanstholm, Danmark. 4. januar 2020.
1. vinter/2k Cabot's Terne. Kraftigt næb (ved basis), massiv sort nakke, lyse små hånddækfjer, sort vingebagkant og kun mørkt på vingens små dækfjer (forvingen). Foto: Tony Hisgett. Cancun, Mexico. 17. februar 2010.
1k Cabot's Terne. Denne fugl er taget med blot for at vise, at der i sjældne tilfælde kan ses 1k/1. vinter Cabot's Terner med mørke tegninger på vingens dækfjer. På denne fugl giver det en oplevelse af "dobbelt vingebånd". Nakkens sorte fjer opleves på denne fugl som helt sorte uden lyse spidser, næbbet virker kraftigt ved basis, de små hånddækfjer er lyse og de massive sorte centre på armsvingfjerene danner en markant mørk vingebagkant. Alle disse kendetegn i kombination giver en Cabot's Terne. Foto: John Sutton. Boynton Beach, Florida. 29. december 2014.
FOKUSPUNKTER PÅ 1K/1. VINTER CABOT'S TERNE
- Nakkefjerene er helt sorte. Og kun med minimal hvidprikning. De syner fyldige i nakken.
- Overvingens dækfjer er helt uden juvenile fjer, med undtagelse af de små dækfjer, der danner en mørk streg på forvingen.
- Tertiærerne er juvenilt tegnede vinteren igennem. Disse har udfyldte mørke centre, omgivet af en bred hvid kant.
- Armsvingfjerene danner en tydelig og markant sort vingebagkant.
- De små hånddækfjer danner en lys kile mellem, mørk alula og mørke store hånddækfjer. Denne karakter er en god og understøttende karakter, som kan bruges indtil 1. sommer, hvor de små hånddækfjer ofte mørkner ved slid.
- Håndsvingfjerenes bagkant på undersiden, har en bred, og ret markant sort kant, der "breder sig indad" på vingens underside.
- Næbbet er kraftigt ved basis.
- Set med Splitterne vil Cabot's Terne både virke mindre og måske lysere.
2k Cabot’s Terne vs. 2k Splitterne (1. sommer og 2. vinter)
Observationer af 2k Splitterner i Danmark eller Nordeuropa må anses for at være ret sjældne eller fåtallige, da næsten alle splitterner i deres første leveår bliver på vinterkvarteret. I Middelhavet kan der opleves splitterner året rundt, og her vil man kunne studere Splitterner i alle aldersklasser. Det samme gør sig gældende i alle Splitterne overvintringsområder.
2k Splitterne i 1. sommerdragt. 2k Splitterner i Danmark er ret sjældne, da langt de fleste i denne aldersgruppe bliver i overvintringsområdet den første sommer. Alene derfor er der god grund til at være ekstra opmærksom, hvis man er heldig at se en 2k Splitterne i Danmark. Foto: Chris Wilson. Salou, Katalonien, Spanien. 20. maj 2008.
Cabot’s Terne kan træffes året rundt i det meste af sit Nordamerikanske yngleområde (Florida, Mexicanske Golf og Caribien), hvorfor det også her er muligt at finde arten i alle aldersklasser. Dog er der også Cabot’s Terner, der trækker længere mod syd om efteråret. Det vil sige, at arten i dens nordligste udbredelse i USA ikke er tilstede i vinterhalvåret, hvor fugle herfra må formodes at være på overvintring, i den Mexicanske Golf eller længere sydpå.
Som det allerede er blevet beskrevet under 1k/1. vinterdragt så har Cabot’s Terne et anderledes fældningsmønster i forhold til Splitterne, da flere fjergrupper ser ud til at være ret bestandige, og for flere grupper fjer kan man snakke om en ”udskudt” fældning, hvor disse først bliver skiftet efter mere end et år, altså først efteråret efter. Derfor giver 2k Cabot’s Terner et meget slidt indtryk foråret og sommeren igennem, hvor der det følgende efterår påbegyndes en fældning, hvorpå de får et mere ”adult udseende”. Tilsyneladende bibeholdes det ”ungfugle agtige” udseende i flere fjergrupper. Halefjerene opleves med mørke tegninger, tertiærerne er tydeligt mørkt centrede med brede hvide kanter, og de sorte armsvingfjer er en iøjnefaldende karakter, der danner en sort bagkant på armen. Næbbet ligner i 2. vinterdragt et adult næb.
2k Cabot's Terne i sin første sommerdragt. Ligner til forveksling en 1k/1. vinter Cabot's, dog får man meget hurtigt et indtryk af en meget slidt fugl. Pande og isse bliver på 2k-fugle aldrig sorte. Så 2k Cabot's Terne vil den første sommer i grove træk ligne en 1k/1. vinter. Næbbet har på dette tidspunkt fået et adult udseende, og er nu fuldt udviklet. Tidligere på året (januar-maj) vil 2k Cabot's have en mindre gul næbspids. Næbbet ser bredt ud ved basis, og overnæbbet ser lige ud, som medvirker til et mere kortnæbbet og grovere indtryk af næbbet i forhold til Splitterne. De sorte fjer i nakken er slidte men stadig ret kraftigt farvet, dette giver indtryk af en fyldig nakke. Kroppens og vingernes fjer ser "mølædte" ud. Tertiærerne er fortsat juvenile med de brede mørke centre omgivet af en bred hvid kant. Håndsvingfjerene på denne fugl er kun nyligt fældede. Foto: Frank A. Kocsis Jr. Florida. 19. juli 2007.
2k/1. sommer Cabot's Terne. Denne fugl er i gang med at fælde håndsvingfjerene, hvor de yderste håndsvingfjer er mørke og ret slidte. Tertiærerne ligner de juvenile tertiærer og vil helt sikkert være en påfaldende karakter. Armsvingfjerene kan lige akkurat ses, og disse har markante sorte centre. Dette vil også være en markant karakter, når fuglen ses i flugt. Næbbet er bredt ved basis, med en ikke helt adult gul spids. De sorte nakkefjer er helt mørke uden lysere anstrøg. Foto: Frank A. Kocsis Jr. Florida. 9. juni 2008.
2k/1. sommer Splitterne. Ligesom Cabot's Terne fremstår 2k Splitterner ret slidte først på sommeren. De ligner til forveksling 1. vinter Splitterner, da de den første sommer bevarer deres hvide pande og isse fra vinterdragten. Håndsvingfjerene er slidte og har fået lyse brune spidser grundet slid. På de ellers adult lignende tertiærer ses svagt tegnede mørke centre, som sikkert også er kommet af slid. Dog med stor forskel til 2k Cabot's Ternens mere juvenilt udseende tertiærer. Nakkefjerene har tydelige lysere stribning. Næbbet er langt og tyndt, med en næsten færdigudviklet gul spids. Foto: Chris Wilson. Salou, Katalonien, Spanien. 20. maj 2008.
2k/1. sommer Cabot's Terne. Denne fugl er fra det tidlige forår. Bemærk den markante sorte streg på armsvingfjerene. 2k/1. sommer Splitterner har ligeledes mørkere bagkant på armsvingfjerene, men aldrig ligeså markant som man ser det på Cabot's Terne. Nakkefjerene danner en massiv sort nakke som giver et fyldigt indtryk. Næbbet er lige og kraftigt ved basis. Næbbets spids har kun lille gul plet. Denne fugl har påbegyndt fældning af de store hånddækfjer, hvor kun de yderste fortsat er juvenile. De små hånddækfjer ser ud til at være slidte og har fået mørkere skafter. På undersiden af håndsvingfjerene ses en meget bred sort bagkant. Foto: Tony Mainwood. Cuba. 13. marts 2017.
2k/1. sommer Splitterne. Denne Splitterne er igang med at skifte sin 1. vinterdragt til 1. sommerdragt. Fuglen er fotograferet sidst på vinteren. Værd er det at bemærke, at der er ret stor forskel på fældningsprocessen på vingerne. På fuglens venstre vinge ses der stadig juvenile store og små hånddækfjer hvor der på fuglens højre vinge tilsyneladende er færdig fældede og nye hånddækfjer (store og små). I halen ses der stadig juvenile yderste halefjer, hvor de midterste ser ud til at være friske. På armsvingfjerene (begge vinger) ses der rester af en mørk bagkant hvor flere af dem ser nye ud. Der er stadig juvenile fjer i de små dækfjer, der danner en mørkere "skygge" forrest på armen. Nakkens sorte fjer har tydelige lyse striber. Næbbet ser fuldt udviklet ud, med adult lignende stor gul spids. Foto: Joaquim F.P. Ebro-deltaet, Spanien. 12. februar 2020.
2k/1. sommer Cabot's Terne. Næbbet er kraftigt og med adult lignende gul spids. Fuglen er voldsomt slidt. Yderste håndsvingfjer er tyndslidt hvor resten af håndsvingfjerene er blevet udskiftet. De små hånddækfjer har fået mørkere centre grundet slid. De små dækfjer forrest på vingen danner en mørk streg, og armsvingfjerenes sorte centre danner en markant mørk vingebagkant. Inderst på armens svingfjer ses tertiærer med mørke centre Nakkefjerene er sorte uden lysere anstrøg og disse giver et fyldigt indtryk. Foto: Frank A. Kocsis Jr. Florida. 6. juli 2008.
2k/1. sommer Cabot's Terne. Et tyndslidt eksemplar. Fuglen er i gang med at skifte håndsvingfjer, hvor kun den yderste mangler at blive skiftet. Håndens små dækfjer er blevet mørke på grund af slid. Armsvingfjerene ses tydeligt da vingens store dækfjer nærmest helt er slidt af. Dette medvirker til at armsvingfjerene ser "større" ud, og igen med sorte/mørke centre. Tertiærerene juvenilt tegnede med mørke centre omgivet af en bred hvid kant. Halens fjer har også en del slitage, og de yderste er stadig mørkt tegnede. Nakkefjerene er helt sorte og fremstår fyldige. Næbbet er kraftigt ved basis, og nu fuldt udviklet med stor gul spids. Foto: Frank A. Kocsis Jr. Florida. 19. juli 2007.
2k/1. sommer Cabot's Terne. Denne fugl viser tydeligt hvor forskellig fældningsprocessen kan være på Cabot's Terne, hvilket også gør sig gældende på Splitterne. Nogle individer er bare mere fremskredne i processen tidligere end andre ligesom der også findes individer med en "retarderet" fældning, hvor fældningen er meget forsinket. Fuglen herover har fældet alle håndsvingfjerene, der nu ser adulte ud. Håndsvingfjerene har en meget smal hvid bagkant som er diagnostisk for Cabot's Terne. Splitterne vil typisk have bredere hvide bagkanter på håndsvingfjerene. De store hånddækfjer er ligeledes nye, og fremstår friske, brede og lyse. De små hånddækfjer ser slidte ud og har fået små mørke streger, hvilket sikkert er et resultat af slid. Alula ser frisk ud og er ikke længere mørk. De små dækfjer forrest på vingen er fortsat juvenile, og danner en mørk streg. Armsvingfjerene danner en kraftig og mørk vingebagkant. Tertiærerne har stadig juvenile tegninger, med de mørke centre og brede hvide kanter. Halefjerene er slidte, hvor særligt de to yderste bærer præg af slid, disse har fortsat mørke tegninger. Nakkefjerene er helt sorte med fylde. Næbbet er kraftigt ved basis og har adult gul spids. Foto: Frank A. Kocsis Jr. Florida. 6. juli 2008.
2k/2. vinter Splitterne. Denne Splitterne har givet anledning til en del hovedbrud hos undertegnede. Dette på grund af det lidt blandede udseende som den har. Hovedet ser adult ud med et næb der ligner adulte Splitterners, Nakkefjerene har en del lysere fjerspidser i det sorte, der medvirker til at disse er mere udflydende, og ikke så markante som dem man ser på Cabot's Terne. Forrest på vingen ses der mørkere små dækfjer, der ligesom de gør på yngre fugle, danner en mørk streg. Store og små hånddækfjer ser relativt nye ud og håndsvingfjerene er ligeledes relativt nye. Yderst på armsvingfjerene ses en mørkere kant, der danner en mørkere vingebagkant. Yderste halefjer er mørke. På grund af årstiden og de givne karakterer, vover jeg at kalde den en 2k. i sin 2.vinterdragt. Da det for mig at se er umuligt, at en 1k Splitterne, selv i en fremskreden fældning vil kunne opnå et så "adult-lignende" udseende. Foto: Thomas Blanchon. Camargue, Frankrig. 21. september. 2019.
Se Denne Splitterne fra overvintringsområdet. Fuglen er i kraftig fældning, på især vingens dækfjer. Håndens dækfjer er endnu ikke fældet og er mørke. Håndsvingfjerene er ligeledes fortsat juvenile. Armsvingfjerene danner kun en svagt tegnet sort vingebagkant og tertiærerne er skiftet til adultlignende fjer.
Se også Denne Splitterne fra overvintringsområdet. Fuglen her, lidt mere fremskreden i sin fældning, set i forhold til fuglen i forrige link. Denne fugl ser ud til at have fældet overvingens dækfjer, der nu fremstår adulte. Armsvingfjerene har en kun svag mørk tegning, der danner en mørk vingebagkant. Håndens dækfjer fortsat juvenile og mørke ligesom meget mørke håndsvingfjer. Nakkefjerene med tydeligt gråt anstrøg.
FOKUSPUNKTER PÅ CABOT'S TERNE 2k/1.SOMMER
3k Cabot’s Terne?
3k type Cabot's Terne med Prærieterner og Kongeterner. Foto: Frank A. Kocsis Jr. Florida. 28. februar 2006.
Adultlignende Cabot’s Terner med juvenile fjergrupper er noget man ofte støder på
Jeg har valgt at lade disse fugle blive benævnt som 3k-fugle. Da jeg umiddelbart ikke kan se, hvilken aldersgruppe de ellers skulle tilhøre!? Mange steder bliver det beskrevet, at adulte Cabot’s tit kan vise mørke tertiærer samt mørke armsvingfjer. Dette ses aldrig på adulte Splitterner, og derfor regnes det som en diagnostisk karakter for Cabot’s Terne.
Det er derfor ikke noget, jeg med sikkerhed kan sige, og det kan meget vel være, at jeg tager fejl i at kalde adultlignende Cabot’s Terner med mørke fjer for 3k. Men samtidig kan det vel heller ikke siges med sikkerhed, at Cabot’s Terner ikke har en 3k-dragt som adskiller sig fra splitterne? Det er jo trods alt værd at huske på, at de to arter jo adskiller sig fra hinanden genetisk. Så denne aldersbenævnelse er altså ikke noget, der umiddelbart er beskrevet af andre, og skal derfor kun regnes for min egen personlige holdning.
Disse ungfuglefjer på en ellers adult udseende fugl vil i den grad skille sig ud fra omgivende europæiske Splitterner, når ternerne skal tjekkes på stranden. Splitterne skifter nemlig typisk de omtalte fjergrupper tidligere, og derfor opleves disse fjergrupper (næsten) aldrig med ungfuglefjer, når Splitternerne vender tilbage til Nordeuropa fra vinterkvarteret. Man skal dog altid være opmærksom på, at der på Splitterner kan ses enkelte mørke fjer på armsvingfjerene, tertiærer eller på halen ved slid. Men det opleves aldrig som en komplet sort bagkant på armen, eller som et helt sæt mørktcentrerede tertiærer, som man ser det på Cabot’s Terne.
Derfor skal man være ekstra på mærkerne, hvis man finder en adult Splitterne med fjer med juvenilt udseende, for det kan meget vel være at man står med en Cabot’s Terne. Sørg igen for at få god dokumentation med fotos, feltskitser og dertil hørende beskrivende tekst.
Adult eller 3k Cabot's Terne? Dette meget smukke individ ligner i vid udstrækning en adult fugl. Det eneste, der for alvor stikker i øjnene er den mørke vingebagkant, der dannes af de mørke armsvingfjer. Spørgsmålet er om det i virkeligheden er 3k-fugle der har disse tilbageblevne juvenile fjergrupper? Det fornemmes at de yderste armsvingfjer er ved at falme lidt, og derved fremstår det mørke som en skygge, på disse. Alle overvingens dækfjer fremstår ret friske og nye. Der er begyndende slitage i håndsvingfjerene, og disse er begyndt at blive mørke. Håndsvingfjerene har formentlig gennemgået en fældning midt på vinteren. Halen ser ud til at være helt uden mørke tegninger, og ser ligeledes frisk ud. På bagkanten af håndsvingfjerenes underside ses en sort, bred og markant bagkant. Næbbet er fuldt udviklet og ser adult ud, bemærk hvor bredt næbbet er ved basis. Næbspidsen har en relativt stor gul spids. Foto: Gail. Port Aransas, Texas. 24. april 2014.
Adult eller 3k Cabots terne? Denne fugl har påbegyndt fældning til vinterdragt. Det sorte på hovedet er begyndt at blive hvidt, og dette er et de første tegn på at fuglen er på vej i vinterdragt. Der ses tydeligt slid på alle vingens fjergrupper. Bemærk igen den markante sorte bagkant på vingen, hvor der ligeledes ses, slitage især på yderste armsvingfjer. Halen er uden mørkere tegninger. Næbbet er kraftigt og syner ret lige. Foto: Frank A. Kocsis Jr. Florida. 23. juni 2008.
Adult eller 3k Cabot's Terne? Fuglen er i kraftig fældning i alle vingernes fjergrupper. De mørke armsvingfjer er fortsat en markant karakter. Man kan opleve adulte Splitterner med lidt mørkt på armsvingfjerene, som resultat af slid. Men dette ville ikke opleves som, at fjerene er mørkt centrede, men derimod som lidt mørkere spidser. Den ældre fugl på billedet har for arten ret mange lyse kanter i de sorte nakkefjer. Foto: George Stubbs. North Carolina. 7. oktober 2022.
Adult eller 3k Cabot's Terne? Fuglen ligner en adult, hvor det eneste der skiller sig ud fra hvad jeg opfatter som adulte fugle, er de mørke armsvingfjer samt den mørke skygge på halen. Derfor tror jeg at disse fugle med juvenilt udseende armsvingfjer er 3k-fugle. Denne fugl vil så være i sin 3. vinterdragt. Bemærk de sorte nakkefjer, der danner en massiv sort nakke, næsten uden lysere anstrøg. Næbbet er kraftigt ved basis og bagkanten af håndsvingfjerenes underside har en bred og markant sort kant, der "breder sig indad". De sorte armsvingfjer vil man aldrig se på en adult Splitterne. Foto: Nagi Aboulenein. Florida. 30. december 2019.
Mulig 3k Splitterne i sin 3. vinterdragt. Jeg er usikker på, om 3k Splitterner kan bestemmes! Men denne tages med her da fuglen jo klart har sort på de yderste halefjer, og alene ud fra dette mistænker jeg den for at kunne være en 3k. Næbbet ser adult ud med stor gul spids. De sorte nakkefjer har tydeligt mange lysere kanter og spidser. Bagkanten på håndsvingfjerene har en kun svag mørk bagkant, hvor det virker som om at det sorte "viger" for det hvide. Foto: Robert Burgess. Tanji, Gambia. 9. december 2021.
Forreste fugl en mulig 3k-type Cabot's Terne med minimal tegning på tertiærerne. Kunne det være en 3k i sin 3. vinterdragt? Det kan anes at der på flere af de omgivende Cabot's Terner ligeledes er mørkere tegninger på tertiærerne, mens andre tilsyneladende har adulte tertiærer uden mørkere centre. Samtlige terner på billedet har gang i en fældning af håndsvingfjerene. Læg mærke til næbprofilen der er kraftig ved basis og har et tydeligt mere lige overnæb uden det velkendte buede overnæb som vi kender det på Splitterne. Den forreste fugl har iøvrigt gul farve, inderst på overnæbbet der måske kan antyde indblanding af Cayenneterne. Foto: Joanna Barktus. Clearwater, USA. 7. november 2018.
To 2k og en 3k-type Cabot's Terne. De to bagerste fugle er 2k-fugle i deres 1. vinterdragt, hvor den forreste er en 3k-type i dens 2. vinterdragt. De to 2k-fugle har kun små gule næbspidser samt kraftigere tegnede tertiærer. Bemærk i øvrigt, at de to 2k-fugle stadig har deres juvenile håndsvingfjer. 3k-typen har et adult lignende næb med stor gul næbspids, svagere juvenilt tegnede tertiærer og håndsvingfjerene er i fældning, hvor kun de yderste er sorte og slidte. De nye håndsvingfjer viser en kun smal hvid kant på yderfanen. Fælles for dem alle er de helt sorte nakkefjer uden lysere spidser/kanter. Foto: Tony Hisgett. Cancún, Mexico. 17. februar 2010.
3k-type Cabot's Terne. Ligner en adult fugl med mørke tegninger på tertiærerne. Denne fugl er i gang med at fælde håndsvingfjerene. Nakkefjerene er helt sorte med kun minimale hvide spidser. Splitterne vil altid vise en mere udflydende nakke, da Splitternens nakkefjer altid er tydeligt "gråsprængt" på især ældre fugle. Foto: Robert Gundy. Tequesta, Florida. 28. december 2009.
3k-type Cabot's Terne forrest med en adult Cabot's Terne bagerst. 3k-typen ligner til forveksling den adulte, men har mørke tertiærer. Begge fugle har fældet håndsvingfjerene, hvorpå der kan ses meget tynde hvide kanter, på yderfanen af håndsvingfjerene. Nakkefjerene på begge fugle er helt uden lysere anstrøg, og er en markant sort og fyldig nakke der står i skarp kontrast til den hvide pande og isse. Næbbene er begge kraftige ved basis, med et ret lige overnæb. Foto: James St. John. Sanibel Island, Florida. 19. december 2008.
FOKUSPUNKTER PÅ 3K TYPE CABOT'S TERNE:
- Nakkefjerene er sorte med kun minimale, hvide spidser. Fjerene i nakken giver et fyldigt indtryk.
- Næbbet er adult. Sort med stor gul spids. Kraftigt ved basis.
- Tertiærer med juvenilt udseende, udfyldte mørke centre omgivet af brede hvide kanter.
- Armsvingfjerene har mørke centre, hvilket giver en markant sort vingebagkant.
- Nye (friske) håndsvingfjer har meget smalle hvide kanter på yderfanerne. Disse er påfaldende smalle. Karakteren kan kun bruges til noget på friske håndsvingfjer.
- Bagkanten på håndsvingfjerenes underside, har en bred sort bagkant, "der breder sig ind på" håndens underside.
- En Cabot's Terne ville virke mindre og formentlig lysere, hvis den ses i direkte sammenligning med Splitterne.
- Nogle 3k-typer Cabot's Terner, har også mørke tegninger på yderste halefjer.
Adult sommer/vinter Cabot’s Terne vs. Splitterne
Adulte Cabot's Terner. Foto Javi Gonzalez. South Padre Island, Texas. 19.marts 2018.
En adult vinterdragts fugl kunne også være et bud på et dansk fund. Da adulte fugle i vinterdragt også adskiller sig i dragten fra vores hjemmehørende splitterne, og derfor også bliver mulige at bestemme i felten. Derimod vil en adult fugl i sommerdragt med stor sandsynlighed forblive uopdaget, da Cabot’s Terne ligner Splitterne rigtig meget. Det er nok mere sandsynligt, at en adult fugl i sommerdragt herhjemme ville blive ”opdaget” ved aflæsning af ringe end på dragtdetaljer, da fjerdragten hos adulte i sommerdragt hos de to arter næsten er identiske.
Adult Cabot's Terne i sommerdragt. Ved første øjekast, er der ikke den store forskel mellem adulte Cabot's Terner og Splitterner. Men særligt i det tidlige forår mens de adulte fugle stadig har deres friske sommerdragt er der små men vigtige forskelle. På adulte fugle hvor der endnu ikke, er det store slid i fjerdragten, er det vigtigt at holde fokus på udbredelsen af hvidt på håndsvingfjerenes yderfaner. På Cabot's Terne vil de hvide kanter være ekstremt smalle set i forhold til Splitternens meget brede og hvide kanter. Man skal dog være varsom med denne karakter da Splitternernes brede hvide kanter bliver smallere med slid på disse. Men altså en god karakter på friske fjer. Næbbet på Cabot's Terne har bredere basis, samt et mere lige overnæb. Dette medvirker til et indtryk af et kortere og kraftigere næb i forhold til Splitternens lange og tynde næb, med "dryp" fra spidsen. En Cabot's Terne vil i direkte sammenligning til Splitterne også være mindre, og formentlig også give et lysere indtryk. Foto: Chris Davidson. Florida. 21. marts 2019.
Adulte Splitterner i yngledragt. Billedet viser to helt typiske individer. Her ses brede hvide yderfaner på håndsvingfjerene. Cabot's Terne ville aldrig vise så brede kanter på håndsvingfjerene som man ser på adulte Splitterner. Til gengæld skal man være varsom med denne karakter, hvis der er tale om en fugl med slid i håndsvingfjerene. For ved slid kan Splitternens håndsvingfjer komme til at ligne dem der sidder på en Cabot's Terne. Så denne karakter er kun brugbar på fugle med relativt friske håndsvingfjer. Foto: Patrick Colhoun. Irland. 25. april 2019.
Adulte Cabot's Terner. Igen skal der lægges mærke til til meget smalle hvide kanter på håndsvingfjerenes yderfaner. Disse meget smalle kanter bidrager til et indtryk af ensfarvede håndsvingfjer, på en stående fugl. Man kan se begyndende slitage på venstre fugls håndsvingfjer, hvor der ses mørkning af disse. Ved slid kan man ikke længere være sikker på denne karakter, da Splitternens ellers brede hvide kanter på håndsvingfjerene kan blive ret smalle inden de mørkner, senere på foråret. Bemærk igen det lige overnæb og næbbets brede basis. Den gule næbspids går relativt langt ind på næbbet, dette er dog ikke en karakter man kan bruge til artsbestemmelse af de to arter, da begge arter har variable størrelser på den gule spids. Det bliver dog nævnt at Cabot's gennemsnitligt har en lidt større gul spids i forhold til Splitterne. Foto: Chris Davidson. Florida. 21. marts 2019.
Adult Cabot's Terne med påbegyndt fældning til vinterdragt. Den sorte pande og isse er i fældning, og snart er disse hvide og i kontrast til nakkefjerene. Håndsvingfjerene bliver som regel tidligt mørke på grund af slid. Denne "mørkning" sker som regel allerede i maj måned, og håndsvingfjerene er først færdig-fældet omkring midvinter. Disse fældninger gør sig også gældende hos Splitterne. Bemærk igen det kraftige næb, der har en ret lige profil. En Cabot's Terne ville i direkte sammenligning med Splitterne virke mindre, og måske en kende lysere. Foto: Frank A. Kocsis Jr. Florida 26. juni 2005.
Adult Splitterne. Denne fugl har ligeledes så småt påbegyndt fældningen, til vinterdragt. Læg mærke til at der i issen er tegn på fældning. Håndsvingfjerene er i gang med at "mørkne" efterhånden som sæsonen skrider frem, og ingen hvide kanter på håndsvingfjerenes yderfaner er længere synlige. På armsvingfjerene ses enkelte fjer med mørke skaft striber, hvilket også skal tilskrives slid. Der anes også lidt mørkt på næst yderste halefjer som også ser slidt ud. Næbbet ser langt og tyndt ud med god buning af overnæbbet. Foto: Michael Nicholls. England. 14. juni 2017.
Adult Cabot's Terne. Slidte mørke håndsvingfjer og fældning af pandens og issens sorte fjer, betyder at fuglen er på vej i vinterdragt. Næbbet er kraftigt ved basis. Foto: Frank A. Kocsis Jr. Florida. 8. juni 2007.
Herover: Collage med to adulte fugle. Her ses de tydelige forskelle i det færdigt-fældede adulte vinter hoved. Samt forskellene på næbbenes profiler. Mest påfaldende er farveintensiteten på nakkefjerene. På Splitterne ses der mange lyse spidser og kanter, mens der på Cabot's opleves en massiv og fyldig helsort nakke. Næbbenes profiler adskiller sig også markant. Splitternens næb syner tyndere og spinkelt, og med gonys placeret cirka midt på undernæbbet. Næbbet på Cabot's Terne er kraftigere ved basis og giver et indtryk af at have et kortere næb.
Adult Splitterne. Bemærk her den karakteristiske tynde mørke streg, der udgør bagkanten på håndsvingfjerenes underside. Splitterne har en meget tynd bagkant på håndsvingfjerene, og har den svageste tegning på disse ud af alle de "store" terner. Man kan næsten sige, at det ser ud som om at den mørke bagkant, "viger" for det hvide på resten af håndens underside. Foto: Brian Dunning. Cemlyn Bay, Wales. 22. juli 2015.
Adult Cabot's Terne. Bemærk her hvor markant og bred bagkanten på håndsvingfjerenes underside er. Dette er markant anderledes på Splitterne (sammenlign med forrige billede af Splitterne) Man kan sige at det virker som om, at den sorte bagkant "breder sig" ind på den hvide vingeunderside, hvor man kan sige det modsatte til Splitterne. Bagkanten af håndsvingfjerenes underside, er en vigtig karakter og et vigtigt fokuspunkt. Næbbet er iøvrigt kraftigt ved basis. Foto: Erica Nazaruk. Bolivar Flats, Texas. 3. august 2022.
Adult Splitterne i vinterdragt. Fuglen har endnu ikke fældet sine håndsvingfjer, der er mørke og slidte. Tertiærerne har smalle mørke centre, hvilket er på grund af slid. Nakkens sorte fjer har mange lyse spidser og kanter, og fremstår derfor udflydende. Næbbet er typisk for Splitterne med det velkendte "dryp" fra spidsen og buet overnæb. Foto: Peter Boardman. Sydafrika 5. oktober 2016.
Adult Cabot's Terne i vinterdragt. Bemærk den renhvide isse kontrasterende til de helt sorte nakkefjer. Fuglen har endnu ikke fældet alle håndsvingfjerene, hvor de yderste er slidte og mørke. Tertiærerne har svagt tegnede mørkere centre, om dette skyldes alder, eller om det kan være slid, tør jeg ikke sige med sikkerhed. Foto: Klaus Malling Olsen. Peru. Ultimo november 2014.
Adult Splitterne i vinterdragt. Bemærk forskellen på de friske håndsvingfjer mellem Cabot's Terne og Splitterne. Hvor der på Cabot's Terne kan ses ekstremt tynde hvide yderfaner , og hvor der modsat kan ses brede hvide kanter på håndsvingfjerenes yderfaner på Splitterner. På ovenstående fugl ses også de meget lyse fjerkanter/spidser som Splitterne har i nakkefjerene, hvor Cabot's Terne er lige modsat, med kun minimale hvide spidser på nakkefjerene. Næbbet syner også tyndt på Splitterne. Foto: Vitaly Giragosov. Krim-halvøen. 26. november 2018.
Adult Cabot's Terne i vinterdragt. På denne fugl ses forskellene på Cabot's Ternes friske håndsvingfjer vs. Splitternes friske håndsvingfjer. På Cabot's Terne er yderfanerne (specielt de yderste) på håndsvingfjerene meget smallere end på Splitterne. Hvilket betyder at en Cabot's Terne med friske håndsvingfjer, vil give et indtryk af en mere ensartet hånd (på stående fugle) set i forhold til Splitterner, der vil give et mere "spraglet" indtryk af håndsvingfjerene. Bemærk de næsten helt sorte nakkefjer, hvor der kun er minimale hvide prikker på spidserne. Næbbet er kraftigt ved basis. Foto: Digital Plume Hunter. Florida. 25. december 2019.
Adult Splitterne i vinterdragt. Denne med samme beskrivelse som forrige billede af adult Splitterne i vinterdragt. Forskellene er åbenlyse mellem de to arter i deres adulte vinterdragt. Foto: José Sousa. Setúbal, Portugal. 13. december 2007.
Adult Cabot's Terne i vinterdragt. Denne ligeledes med samme beskrivelse som ved forrige billede af adult Cabot's Terne i vinterdragt. Dog kan der på denne fugl ses svage mørkere tegninger på tertiærerne. Om det er aldersbetonet eller slid tør jeg ikke sige med sikkerhed. Men disse juvenile "skygger" har jeg endnu ikke fundet på Splitterners tertiærer. Foto: Den C. Wheel. Sanibel Island, Florida. 8. marts 2007.
Adult Splitterne i vinterdragt. Denne med samme beskrivelse som ved forrige Splitterne billede. Eksemplet er kun medtaget for eksemplets skyld. "Jo mere man ser det, jo mere hænger det fast!". Fokus på de friske håndsvingfjer, nakkens sorte fjer, og udbredelsen af lyst anstrøg i disse samt næbbets profil. Det er koden til hurtig bestemmelse af enten Splitterne eller Cabot's Terne i deres adulte vinterdragt. Foto: José Sousa. Setúbal, Portugal. 20. januar 2015.
Adult Splitterne på vej i sommerdragt. Fuglen er begyndt at få de sorte fjer på issen og panden igen, og snart herefter følger det sorte hoved. Håndsvingfjerene er endnu friske, med de velkendte brede hvide yderfaner. Men allerede i maj mørkner håndsvingfjerene af slid, og dermed også karaktererne på håndsvingfjerene. Foto: Bob Bowhay. Javea, Spanien. 26. februar 2018.
Adult vinter Splitterne. Fokus på håndsvingfjerenes bagkant på undersiden. Den mørke streg på disse, "viger" for det hvide, og efterlade kun en meget smal sort streg på bagkanten. Nakkefjerene er med tydelige lyse spidser og kanter. Næbbet er langt og tyndt (på denne er næbbet dog lettere deformt). Foto: Harold Moses. Suez-kanalen. 19. januar 2017.
Adult Cabot's Terne i vinterdragt. Fokus på undersiden af håndsvingfjerenes bagkant. På Cabot's Terne opleves denne som bred og markant, på Cabot's Terne kan man sige at den brede sorte bagkant "breder sig ind" på håndens underside. Hvor man kan sige det modsatte om Splitternens ditto. Også fokus på de helt sorte nakkefjer, der fremstår fyldigere og tydeligere end på Splitterner. Næbbet virker kortere og er kraftigere ved basis. Foto: Javi Gonzalez. South Padre Island, Texas. 26. februar 2017.
FOKUSPUNKTER PÅ ADULT CABOT'S TERNE SOMMER OG VINTER:
- Håndsvingfjerenes smalle hvide kanter ses på yderfanerne, på de nyfældede og friske håndsvingfjer, fra midt på vinteren indtil senest midt på foråret. Ved slid kan Splitternens, brede hvide kanter på håndsvingfjerene være reduceret til smallere kanter, derfor skal man være opmærksom på slid.
- Næbbet er sort med relativt stor gul spids. Cabot's Terne har kraftigere næb, især ved basis. Dette medvirker til et indtryk af et kortere og mere lige næb.
- Nakkefjerene adskiller sig markant fra Splitterne om vinteren. Nakkefjerene står i stor kontrast til den hvide pande og isse. Nakkefjerene er helt sorte, med kun minimale hvide spidser. I modsætning til Splitternens meget "gråsprængte" nakkefjer.
- Undersiden af håndsvingfjerenes bagkant på Cabot's Terne er bred, markant og sort. Denne "breder sig ind på undersiden af hånden". På Splitterne er undersiden af håndens bagkant kun udstyret med en meget smal og svagt tegnet sort bagkant, hvor man fornemmer at "det sorte viger for det hvide" på håndens underside.
- Cabot's Terne vil i direkte sammenligning med Splitterne fremstå både mindre og lysere.
På DETTE link henvises der også til stemmeoptagelser af Cabot's Terne og Splitterner til sammenligning. Her høres der forskel på de to arter, hvorfor det måske også kan give mening at gøre forsøg på at optage kald fra en mistænkt Cabot's Terne i Danmark.
SMOKING GUN...
Efter at have gennemgået tusindvis af billeder på nettet af henholdsvis Cabot’s Terne og splitterne har der overraskende nok kun dukket meget få individer op, hvor bestemmelsen har gjort mig usikker. De forskellige online billedsamlinger ser ”rene” ud i forhold til geografien. Man skal dog være opmærksom på, at hvis der søges på ”sandwich tern” på E-bird, så er det èn stor blanding af både Splitterner og Cabot’s Terner. I dette store galleri kan der søges specifikt i måneder og lokation, og E-bird ligger inde med mere end 33.000 billeder i ”Splitterne” samlingen. Denne samling er i tilblivelsen af denne artikel kigget igennem adskillige gange!
Man kan også søge efter ”Cabot’s Tern” i E-bird. Dette galleri har et noget mindre omfang, da der kun ligger lidt over 1.000 billeder af arten her. Det kan måske tyde på, at det ikke kun er mig, hvor det kun fornyligt er gået op for mig, at de to arter nu er splittet!?
Håbet ved at gennemgå de mange billeder var at finde bare én kandidat til en Cabot’s Terne i Europa….Denne mission lykkedes ikke. Men alligevel fandt jeg en fugl, som jeg mener kunne kandidere til en Cabot’s Terne uden for sin normale udbredelse. Denne terne blev dog ikke fundet på E-bird men på et andet medie. Fuglen herunder er fra Sydafrika og ligner umiddelbart en Cabot’s, men bedøm selv.
Denne terne fra Sydafrika kunne måske være en god kandidat til Cabot's Terne! Personligt syntes jeg, at den viser flere gode dragtkarakterer i forhold til Cabot's Terne. Fuglen er helt klart en adult fugl, dette ses med det samme når man ser næbbets spids. Næbspidsen er ret bred og gul. Næbbet på den aktuelle fugl ser kraftigt ud ved basis, syntes jeg. Pande og isse er hvide i kontrast til de sorte nakkefjer. Nakkens mørke/sorte fjer ser ret slidte ud, og de har tilsyneladende fået en brun tone. Kanterne og spidserne på nakkefjerene ser ikke ud til at være lyse, som man ellers ser det på Splitterne. Fuglen viser iøvrigt en ret frisk fjerdragt, hvor tertiærer, vingedækfjer og rygfjer ser friske ud. Håndsvingfjerene er friske og viser en ret smal hvid kant på yderfanen, der kun når spidsen af håndsvingfjerene. Alle de nævnte karakterer er alle gode karakterer for Cabot's Terne. Den pågældende fugl kan dog, måske være en atypisk/ekstrem Splitterne, med minimale hvide kanter på håndsvingfjerene. Næbbets form, uden det velkendte dryp fra spidsen og kraftige basis er også atypisk for en adult Splitterne. Uanset hvad så er dette ene billede ikke nok til en sikker bestemmelse af fuglen. Hvor en serie af fotos af fuglen i forskellige situationer, ville have haft stor værdi, i forhold til at dokumentere yderligere understøttende karakterer. Foto: Penny MacPherson. Sydafrika. 31. december 2005.
AFSLUTTENDE ORD
Det har været en lang og krævende proces at kaste sig ud i at prøve at beskrive forskellene på Cabot’s Terne og Splitterne. Det har været sjovt og lærerigt at forsøge at finde forskellen mellem de to næsten identiske arter. Arbejdet med artiklen startede så småt i juli 2022 og blev altså først præsentabelt i april 2023. Der har været kortere pauser i arbejdet med artiklen, da undertegnede indimellem blev ”terne-træt” og havde behov for terne-fri dage. En sand udfordring!
Personligt håber jeg, at denne artikel kan yde assistance til bestemmelsen af fremtidige fund af Cabot’s Terne herhjemme eller andre steder uden for artens normale udbredelse. Eller at den blot øger interessen for at tage et grundigere kig på splitternerne i det hele taget.
En særlig tak går til: Henrik Haaning Nielsen for sparring, Andreas Bruun Kristensen for sparring samt korrekturlæsning og Rune Sø Neergaard for korrekturlæsning af billedtekst.
Der skal også lyde en tak til: Klaus Malling Olsen og Hans Larsson, der begge har bidraget med svar på spørgsmål. Også deres bog; TERNS OF EUROPE AND NORTH AMERICA blev der ofte læst i under tilblivelsen af denne artikel.
Herunder nævnes de mange fotografer, der hver og én velvilligt har ladet mig bruge deres flotte billeder i artiklen. Artiklen er således båret af de mange fotos og uden dem havde artiklen ikke haft samme kvalitet.
Hermed stor tak til fotograferne: Henrik Haaning Nielsen, Klaus Malling Olsen, Javi Gonzalez, Digital Plume Hunter, Karla Pérez, Frank A. Kocsis Jr., J. Partington, John Queen, Anne Carrington, Kevin Giannini, Barry Farquharson, Shane Jones, Dougie Edmond, Susan Young, H. Albicilla, José Viana, John Hoadley, Nicholas Ferrary, José Sousa, Jorge Obando, Carl Taylor, Mario Arana Garcia, Fergal Stanley, Lora Render, Jonathan Perera, Nick Ransdale, John Sutton, Tony Hisgett, Chris Wilson, Tony Mainwood, Joaquim F. P., Thomas Blanchon, Gail, George Stubbs, Nagi Aboulenein, Robert Burgess, Joanna Barktus, Robert Gundy, James St. John, Chris Davidson, Patrick Colhoun, Michael Nicholls, Brian dunning, Erica Nazaruk, Vitaly Giragosov, Den C. Wheel, Bob Bowhay, Harold Moses, Peter Boardman og Penny MacPherson.
Grafik: Søren Haaning Nielsen.
Søren din spændende artikel er en kraftpræstation. Superfedt med det store billedmateriale.
Imponerende flot og lærerig artikel, Søren!
👍🙏!
JanJ
Hej Søren
Flot skrevet, der er vist kun 2 fund i VP af Amerikansk Splitterne, men den er også svær. Cayenne Terne er der kun 1 fund af fra Irland i juni 2020.
Amerikansk Splitterne vil ikke være nem, når vi ikke har særlig gode steder tilbage med kolonier, men sådan er det.
Cayenne Tern - juni 2020, Irland
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.