Henrik Haaning Nielsen d. 10. aug. 2022 kl. 08:37
Sidst opdateret af:
Henrik Haaning Nielsen d. 10. aug. 2022 kl. 08:43
Skulle du vilja se ett bo av Härfågel?
Jeg blev ret overrasket, da jeg fik spørgsmålet. Jeg var på tur ved Klingavälsån ved Vomb i Skåne, da jeg mødte Jens Morin, en lokal birder, der passer den fine lokalitet dagligt.
Egentlig ville jeg bare have passeret ham med et høfligt ”god morgen”, da jeg ville tættere på den store flok Rovterner, hvilke jeg troede var dem han kiggede på.
I stedet fik jeg en behagelig overraskelse, da jeg kort efter kiggede på et par Hærfugle der var ivrigt ungefodrende i morgentimerne. Indimellem kunne et hoved og næb fra en unge ses stikke ud af redehullet.
Mange folk kom til i løbet af morgenen. Ikke kun folk fra Skåne. Også folk fra Småland og fra Gilleleje i Danmark.
Det viste sig at Skånes Ornitologiske Forening (SkOF), havde valgt, efter modne overvejelser, at offentliggøre ynglefundet. Ikke med præcis angivelse på BirdAlarm, men ved at melde ud, at interesserede kunne sende en mail, hvorefter man ville modtage angivelse af, hvorfra man kunne opleve ynglepladsen på behørig afstand.
De modne overvejelser gik på, at forløbet hos ynglefuglene nu var forløbet godt og længe. Ungerne vurderedes store, og fodringerne skete hyppigt. Samtidig blev observationsplads angivet, ligesom øvrige hensyn blev påpeget.
Dermed blev muligheden for at opleve svenske ynglende Hærfugle en realitet. Det blev gjort muligt.
Hærfugl på vej ind til redehullet med foder på den Skånske yngleplads ved Klingavälsån den 6. august 2022. En oplevelse der blev gjort mulig efter modne overvejelser og hensyntagen til fuglene. Afstanden er stor, men oplevelserne var fine gennem kikkerter og teleskoper. Foto: Henrik Haaning Nielsen.
I går gjorde SkOF det så igen.
En yngleplads med Biædere blev offentliggjort bl.a. på BirdAlarm, men med en henvisning til en hjemmeside med informationer om observationsplads m.m. Nyheden kan læses her.
Igen skete det ud fra at det vurderedes at yngleforløbet var forløbet godt og så tilpas længe, så andre folk også vil kunne opleve det fra angivne pladser og andre hensyn.
I mine øjne er disse forløb både forbilledlige og inspirerende for Fugledanmark. Det at gøre sjældne oplevelser mulige under størst hensyntagen til fuglene, og med præcise angivelser til hvorfra man kan opleve dem, er da måden at gøre det på – hvis det vurderes muligt.
Ved at angive fornuftige observationspladser bør forløbet også blive fri for, at eksempelvis fotografer går for tæt på for at få ”bedre billeder”. Dette forløb, som SkOF gør muligt, handler om oplevelser. Oplevelser der bliver gjort mulige. Oplevelser der er spændende at berette om, og som giver gode fornemmelser i kroppen.
Men spørgsmålet er om vi er modne til det i Danmark? Kan danske lokaliteter med ynglende Biædere offentliggøres med lige så modne Skånske overvejelser og henvisninger? Eller har svenskerne bare et andet natursyn end os danskere, der gør det muligt?
Omkring biæder lokaliteten har der været lidt diskussion på SkOF Facebook omkring færdsel, men super initiativ at involvere flere. Fordums tiders fredningsholdninger gik på, at afspærre adgang for “pøblen” der ikke forstod sig på naturen, men tiderne er vist til en mere åben tilgang?
Fed artikel - TAK! Jeg var ovre og besøge Biæderne sent på eftermiddagen den 10. august. En super oplevelse med skop - dybt taknemmelig var jeg. Da jeg kom, respekterede alle obsere at stå i det grønne felt; men en af de svenske birdere sagde dog, at de før min ankomst havde stået længere nede ad bakken og dermed for tæt på yngleområdet, hvilket havde fået de adulte fugle til at tøve med at fodre. Derfor var obserne trukket tilbage opad bakken. Mens jeg stod der, kom der flere til ... heraf nogle helt uden fugleerfaringer, herunder familier med børn og teaterkikkert eller uden kikkert ... deres bevægelsesmønster var umiddelbart slet ikke optimalt i forhold til anvisningerne på fb og nettet; men hvordan kunne de vide bedre? Jeg mødte fx et svensk par uden erfaring, og jeg gav dem mit udprintede kort med rød og grøn cirkel. De lyttede til gode råd og rettede ind med et smil uden nogen problemer. Jeg mødte ingen danske birdere på stedet og på intet tidspunkt var der flere en 10 i det grønne område inkl. mig selv. I en periode var vi kun 2-3 stykker, hvor Biæderne så gav den fuld gas mht fouragering og i luftkampe med Landsvaler. Pragtfuldt at se! Henrik, jeg tror, at det kræver en frivillig/diskret "opdækning" i nogle dage umiddelbart efter en offentliggørelse. En anden overvejelse er, hvad der sker året efter? Når folk og fuglefotografer kender en foretrukken Biæder-yngleplads, møder de måske tidligere op på stedet året efter og går tættere på ... allerede primo juni - og det kan måske give yngle-problemer? Det er en læreproces, som kræver noget særligt ... og en step-by-step tilvænning af os mennesker i forhold til at respektere andre arter. Folk dummer sig ikke nødvendigvis af ond vilje! Hvordan ser du den proces? Hvordan og i hvilke steps bliver modenheden gradvist opbygget? Personligt ser jeg en årelang proces.
Hej Peter Allerførst vil jeg beklage mit sene svar, men der har været travlt med feltarbejde og rapportskrivning... Ja, modenheden skal jo nok bygges op af erfaringer, og desværre har jeg hørt fra et øjenvidne ved biæderne i Skåne, at en gruppe fotografer ikke ville flytte sig. Biæderne kunne nemlig ses fra offentlig vej, men det var for tæt på i forhold til ro omkring redestedet, og derfor havde Skof anvist pladser, hvor man respekterede fuglene og deres yngelpleje. Selv efter venlig henvisning, med en forklaring om at forældrefuglene ikke havde fodret i en halv time, ville de ikke flytte sig, da de henviste til at de stod på offentlig vej. Det er jo dødærgerligt. Jeg tror nemlig på at hvis vi taler sund fornuft med hinanden, og "opdrager" på hinanden, ved ynglepladser - så burde det kunne lade sig gøre at visse fund kunne offentliggøres. Forhåbentlig bliver processen ikke årelang, men det er ærgerligt at høre den nævnte erfaring fra Skåne. Den modne fornuft skal komme gennem anvisninger og forklaringer, og ved at vi alle kender en given anvisning kan vi også opdrage på hinanden i felten. Ethvert sjældent ynglefund af f.eks. Biæder skal dog ikke pinedød offentliggøres. Her skal hvert eneste eksempel overvejes nøje, men jeg tror på at nogle godt kan offentliggøres til en masse glæde og oplevelser.
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.