Henrik Haaning Nielsen d. 27. maj 2022 kl. 16:57
Sidst opdateret af:
Morten Bentzon Hansen d. 12. jun. 2022 kl. 14:12
I dagene 20.-21. maj 2022 foretog Aarhus Universitet (AU) og NIRAS miljøundersøgelser for Energinet i forbindelse med planerne om at lave en Energi-ø. Arbejdet blev foretaget fra MV Skoven, et 42 meter langt skib. Vores opgave bestod i, at servicere et antal bøjer med lytteudstyr for havpattedyr og flagermus, i et undersøgelsesområde ca. 100 km vest for Thyborøn, samt at undersøge fuglene i området visuelt.
Jeg var med som fugleobservatør, under ledelse af Ib Krag Petersen fra AU. Mit job bestod i, at måle fuglenes flyvehøjde, bl.a. ved hjælp af en laser rangefinder (en slags kikkert med indbygget laser), samt optælle fugle på strækninger mellem bøje-positionerne. Observationerne blev foretaget fra en dertil indrettet ”observationskasse” oven på styrehuset, hvor man kan sidde i nogenlunde læ med godt udsyn fremad og til siderne.
Iagttagelser af fugle fra et skib er selvsagt stærkt influeret af vejr og vind, men på denne tur var vi velsignet med fint vejr og nærmest ideelle observationsbetingelser. Korrekt artsbestemmelse kan dog stadig være en udfordring, da der generelt kun kan anvendes håndholdt optik og fuglene oftest kun iagttages i kort tid. I stedet for teleskopkikkert med kraftig forstørrelse, kan man dog tage foto med en telelinse, hvorved man også dokumentere mere svært-bestemmelige arter og eventuelle usædvanlige forekomster.
Udsigten fra observationskassen. Foto: Troels Eske Ortvad.
Artsdiversiteten i denne del af Nordsøen er generelt ret lille, og domineres af talrige og vidt udbredte arter, såsom Mallemuk, Sule, og Ride. Nu og da noteres dog også mere fåtallige arter, såsom Kjover, og hvis man er rigtig heldig, kan man støde på en fugleart, som er kommet langt uden for dens normale udbredelsesområde.
Netop dette skete på denne tur, hvor en Wilsons Stormsvale pludseligt dukkede op ganske tæt ved skibet d. 21. maj 2022. Arten yngler på Antarktis og på øer i Sydhavet, hvorfra den trækker til bl.a. Nordatlanten i den australske vinter, men den forekommer kun meget sporadisk i Nordsøen, så vidt vides, og ikke tidligere dokumenteret i dansk farvand eller Danmarks eksklusive økonomiske zone.
De nærmere omstændigheder ved fundet var mildt sagt også usædvanlige, idet jeg kun så fuglen i søgeren på mit kamera, i ganske få sekunder! Midt på morgenen fik jeg øje på en Almindelig Kjove, som jagede en Ride ret forude. Kjoven opgav dog hurtigt sit forehavende og fløj ned mod skibet, mod sejlretningen, på bagbord side. Jeg tog derfor min 300mm telelinse frem i håb om, at den kom tæt nok på til, at jeg kunne få god fotodokumentation af denne, fåtallige art. Da den var kommet ind på ca. 100 meter stoppede den dog brat op, selvom der ikke var Rider i nærheden! Jeg begyndte at tage billeder, og kort efter dykkede den ned mod havoverfladen og begyndte, at jage en mindre sort fugl, som i form og flugt lignede en Stormsvale! Jeg fik taget i alt fem foto på de ganske få sekunder jagten stod på, inden fuglene forsvandt om bag en plade, og ud af syne. Spændt på, om det vitterligt var en af de to hjemlige Stormsvale-arter, hvilket i sig selv ville være ret usædvanligt, tjekkede jeg kort efter mine fotos på skærmen på kameraet. Til min store overraskelse kunne jeg dog med det samme se, at det ikke alene var en stormsvale men, at jeg, uden at vide det, havde foreviget en Wilsons Stormsvale!
Alle fire fotos ovenfor: Wilsons Stormsvale, Danmarks første fund, (og Almindelig Kjove), Nordsøen den 21. maj 2022. Alle fotos: Troels Eske Ortvad.
Som navnet indikerer, er Stormsvaler ganske små og er derfor også vanskelige at fotodokumentere, ikke mindst fra et skib. Jeg har hidtil set én stormsvale fra et skib i Nordsøen, på flere måneder til havs sammenlagt, som fugle- og havpattedyr-observatør. Skønt fuglen lå ganske tæt på, hvor skibet passede, forsvandt den sporløst mens jeg rakte ud efter mit kamera, så den hverken blev artsbestemt eller dokumenteret. Til mit store held dukkede denne Wilsons Stormsvale dog simpelthen op i søgeren, og kastede sig tilmed rundt så alle dele af fuglen kom med på billederne.
En glad observatør, Troels Eske Ortvad, med et meget tilfredsstillende display på kameraet, hvor dokumentationen af Danmarks første fund af Wilsons Stormsvale er hjemme! Selfie: Troels Eske Ortvad.
Et skønt kameradisplay.... Foto: Troels Eske Ortvad.
De to hjemmehørende arter stormsvaler - Lille Stormsvale og Stor Stormsvale - ligner Wilsons Stormsvale ganske meget, selvom de tilhører en anden familie: Northern Storm Petrels hhv. Austral Storm Petrels. Wilsons Stormsvale er opdelt i tre underarter (ssp. oceanicus, exasperatus, chilensis (Gill, Donsker & Rasmussen 2022), som imidlertid ikke kan adskilles i felten (jf. fx den britiske fugleliste (British Ornithologists’ Union (BOU) 2018).
Wilsons Stormsvale kendes bl.a. på dens lange ben, hvorved foden stikker ud bag halen, når benene er udstrakt, en lige afskåret hale og meget hvidt i undergumpen (Flood & Thomas 2007). Som det ses, er fuglen i fældning inderst i armen, hvilket passer med en ældre (ikke juvenil) fugl (Duivendijk 2010).
Arten overvintrer i stort tal i den vestlige del af Nordatlanten. På trods af dens enorme verdensbestand på 12-30 millioner individer, blev den tidligere betragtet som en sjældenhed i europæisk farvand, hvilket bl.a. hang sammen med, at arten er knyttet til store havdybder og nærmest aldrig ses fra land i Europa. I midt-1980´erne blev et antal individer dog truffet i farvandet SV for de Britisk Øer, og man har siden fundet ud af, at arten er en regelmæssig gæst, i hvert fald i farvandet vest for de Britiske Øer, i Biscayen og sydover fra ca. juni-oktober (november) (Cottridge & Vinicombe 1997). Den aktuelle fugl er således lidt tidligt på den, for europæiske farvand.
Arten er kategoriseret som ”Least Concern” på The International Union for Conservation of Nature (IUCN) rødliste (se BirdLife International (2022).
Jeg kan tilføje, at jeg genfaldt kjoven i rangefinderen bag båden, hvor den trak videre, så stormsvalen slap sikkert uskadt.
Fund i Nordvesteuropa:
Holland (1): 7/11 2002, 1 ex. Westkapelle, Veere, Zeeland, SV Holland. Første gang, at arten er observeret fra land i Nordsøen (CDNA 2022).
Tyskland (2): 7.10.1963 Hamburg-Teufelsbrück (Dien & Ringleben 1966). 5.10.1984 Geislingen, Baden-Württemberg; "grabbed at night on rain-soaked road crossing, later died" (Rockenbauch, 1986)
Norge (1): 25/11 1980, 1 ex. farvandet nær Svalbard, indsamlet, ssp. exasperatus (NSKF 2022).
Færøerne (2): 4/8 2017, 1 ex. 20 sømil vest for Mykines; 15+16/9 2021 1 ex. 30 sømil øst for Fugloy (SU-forum 2022).
Island (2): 8/8 1988, 1 ex. fanget i blandet stormsvale-koloni, Bjararney; 11/8 2007, 1 ex. 21 sømil syd for Vestmannaeyjar (Birdingiceland 2022; Tarsiger 2022).
Britisk del af Nordsøen: Første fund i den britiske del af Nordsøen er fra 1/9 2002, set på en havfugletur, 15 mil øst for Blyth, Northumberland. Jeg har endnu ikke informationer om forekomster siden da (Kitching 2002).
Kilder:
BirdLife International 2022. Species factsheet: Oceanites oceanicus. http://www.birdlife.org on 25/05/2022. Recommended citation for factsheets for more than one species: BirdLife International (2022) IUCN Red List for birds. Downloaded from http://www.birdlife.org on 25/05/2022.
British Ornithologists’ Union (BOU) 2018. The British List: a Checklist of Birds of Britain (9th edition). Ibis160: 190–240.
Cottridge, D. & K. Vinicombe 1997. Rare Birds of Britain and Ireland: A Photographic Record (Birding World). Collins, 1997.
Dien, J. & Ringleben, H (1966): Der Einflug pelagischer Vogelarten nach Deutschland im Herbst 1963 mit Hinweisen auf Nachbarländer. Die Vogelwarte 23:181-190
Duivendijk, N. van 2010. Advanced Bird ID Guide: the Western Palearctic. New Holland
Gill, F., Donsker D. & P. Rasmussen (Eds) 2022. IOC World Bird List (v12.1). doi : 10.14344/IOC.ML.12.1.
CDNA 2022. https://www.dutchavifauna.nl/species/wilsons_stormvogeltje
Flood, R. L. & B. Thomas 2007. Indentification of ‘blackand-white’ storm-petrels of the North Atlantic. Br. Birds 100: 407-442.
Kitching, M. S. 2002. The Wilson’s Petrel off Northumberland – the first British North Sea record. Birding World 15: 390-391.
NSKF (Norsk sjeldenhetskomité for fug) 2022. NORGESLISTEN: https://www.birdlife.no/organisasjonen/nskf/norgeslisten.php
Rockenbauch, D. (1986): Erstnachweis der Buntfuß-Sturmschwalbe (Oceanites oceanicus) im europäischen Binnenland. Die Vogelwelt 107:69–71
Tarsiger 2022. http://www.tarsiger.com/news/index.php?sp=wp&lang=eng
Birdingiceland 2022. https://notendur.hi.is/yannk/status_oceoce.html
SU-forum 2022. http://su.dof.dk/su-opload/sager.php
Yderligere fakta
I England udgik Wilsons Stormsvale af SU-listen fra og med 2006. Højeste godkendte antal er 103 fugle i 1988. Landet havde syv godkendte fund indtil 1985. I 1986 kom der så 11 fund og i 1987 71 fund. Den blev altså for alvor ”opdaget” i slutfirserne, selvom der ikke var nogle fund i 1989!
Fra 1993 til 2005 var der i England årlige fund varierende mellem 2 og 42 fund.
Fed beretning af et fund gjort under ret bemærkelsesværdige omstændigheder. Tak for den og stort tillykke med fundet, Troels!
En fantastisk beretning, Stort tillykke med fundet 🙂
Tusinde tak for tillykkerne:) Ja, nok ikke noget man oplever to gange i birding-karrieren.
Tak for historien TEO og jeg er glad for, at du nu skal passe Rødryggede Tornskader frem for at lave "ulykker".
Data og kilder om de tyske fund er nu opdateret som ønsket.
Skulle nogen undre sig over, hvem fuglen er opkaldt efter, så kan det siges, at det er skotten Alexander Wilson. Oprindeligt væver og fængslet en håndfuld gange for at anklage væveriejerne for grådighed.
Han emigrerede til USA som 28-årig og tog job som lærer. 36 år gammel møder han William Bartram, hvis interesse for botanik og fugle hurtigt smittede af på Wilson. Han døde som 47-årig og regnes i dag af mange som den største amerikanske ornitolog før Audubon.
Alt det, om meget mere som historien om de to milliarder vandreduer og venskabet med den fugleinteresserede amerikanske præsident Jefferson kan læses i Ornitologiens Historie.
The Wilson Journal of Ornithology er opkaldt efter ham ligesom Wilsons Svømmesneppe, Wilsons Stormsvale og flere andre arter.
Bonaparte opkaldte en slægt efter Wilson, hvilket var grunden til at Canadasanger (Canada Warbler), Hættesanger (Hooded Warbler) og Sortkronet Sanger (Wilson’s Warbler) alle hed Wilsonia. I dag er de tre arter vistnok flyttet til andre slægter.
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.