Henrik Haaning Nielsen d. 11. mar. 2022 kl. 08:44
Sidst opdateret af:
Henrik Haaning Nielsen d. 11. mar. 2022 kl. 16:08
Sort ibis, Kurveholmen, Ribe den 7. marts 2022. Foto: Henrik Haaning Nielsen.
Den 1. marts blev en sort ibis fundet af lokale Flemming Frisk i Kurveholmen i Ribe. Den har siden været stationær i indhegninger med får og dådyr, hvor den fouragerer i våde lavninger og vandløb.
Fundet er det første martsfund herhjemme. Imidlertid blev en fugl set allerede den 22. februar ved Ørsted Mark ved Jels, ca. 30 kilometer øst for Ribe. Det er nok mest rimeligt at betragte de to fund som den samme, trods bevidstheden om at særligt England har haft et bemærkelsesværdigt stort influx af sort ibis denne vinter, med op til 160 fugle (se senere). Arten er ikke tidligere truffet i Danmark i hverken januar, februar eller marts.
Udover at være en fin oplevelse er fuglen også interessant at studere ud fra et aldersmæssigt synspunkt, særligt på grund af det usædvanlige tidspunkt, og dermed fuglens dragtudvikling, som vi ikke har været vant til.
Ungfugle om efteråret er nemlig ganske ligetil, dragtmæssigt, og det er adulte fugle også om foråret. Og det er nemlig der vi er ”vant” til at se arten. Men hvad med nu, hvor fældningen giver et andet udseende end det vi er vant til?
Fuglen fra Ribe er nemlig ganske glansfuld, ligesom den har talrige hvide streger i hovedet. Umiddelbart tænker man automatisk 2K, men den glansfulde fjerdragt giver i stedet tanker om at det kunne dreje sig om en adult, særligt når det også går op for en at adulte fugle i vinterdragt har hvide streger i hovedet.
Ved samtaler med folk i felten stod det hurtigt klart, at vi alle var usikre på fuglens alder, og hvordan man aldersbestemmer sort ibis.
Det lykkedes ikke at finde noget rigtigt godt om emnet ved søgninger på internettet, og internetgallerier havde kun få fugle der var aldersbestemt (bortset fra flotte adulte fugle i yngledragt). I de fieldguides jeg slog op i, var illustrationerne ikke detaljerede nok til en aldersbestemmelse af Ribefuglen.
Som så mange gange før måtte jeg ty til gode gamle Cramp & Simmons ”The Birds of the West Palearctic Vol. 1” (herefter Cramp & Simmons) for at finde detaljerede beskrivelser af fjerdragt og fældning.
Ifølge Cramp & Simmons foretager adulte sorte ibiser en komplet fældning efter yngletiden, hvor svingfjerene fældes som det sidste. Allerede mens de fodrer unger, foretager de en fældning af ansigt og halsfjer til det lyst stribede og plettede udseende. I løbet af juli og august fælder de krops-, hale- og de inderste svingfjer samt de tilsvarende dækfjer. Allerede inden efterårstrækket eller efterårsspredningen påbegyndes er den komplette fældning gennemført, bortset fra de yderste håndsvingfjer hos nogle fugle. Adulte fugle der er set i Holland i september-november har ofte haft 3-4 ufældede (gamle) håndsvingfjer. Håndsvingfjersfældningen afsluttes i vinterkvarteret.
Dragtmæssigt er adulte fugle i yngledragt kendetegnet ved, at hals, den øverste ryg, skuldre og underside er flot rødbrun i den rette belysning. Resten af oversiden samt hoved, vinger, og hale er glansfulde i grønne- og purpurfarver. Øjet er varmt brunt.
I vinterdragt går yngledragten igen bortset fra det stribede hoved og hals. Undersiden er beskrevet som brunsort med varmt rødbrunt skær og lidt purpurfarvet glans. Adulte fugle gennemfører inden yngletiden en partiel fældning, hvor hoved og halsfjer fældes til yngledragt. Denne er overstået i april-maj.
Med andre ord vil en adult i vinterdragt svare til denne fugl:
Sort Ibis, Ziway, Etiopien, den 4. januar 2013. Bemærk de ensartede (uden tydelige fældningsgrænser) og meget glansfulde dækfjer, de rødbrune farver på skulderfjer og lår. Også i halen ses glansfulde fjer. Hoved og hals er endnu ikke fældet til yngledragt. Altså svarer denne fugl til en adult i vinterdragt. Bemærk datoen for fotoet. Fotograf: Thomas Varto Nielsen - Netfugls Galleri
Ungfugle har en partiel fældning der omfatter hoved og hals i august – oktober. Herefter (fra november) fældes skulderfjer, bryst, ryg, overgump og underside, samt et varierende antal af de inderste små- og mellemste dækfjer. Midt på vinteren fældes halefjerene, svingfjerene og de resterende dækfjer. Nogle juvenile dækfjer, ydre håndsvingfjer, rygfjer eller halefjer, forbliver ufældede i løbet af vinteren/tidligt forår.
I efteråret (ca. til og med oktober) er 1K fugle derfor sodbrune i grundfarve på undersiden, på halsen og i hovedet (der er besat med hvide streger og pletter). Der er ingen rødbrune farver på undersiden, og den køligere brune ryg, hale, flanker og vingefjer har en vis bronzegrøn glansfarve, der ikke er meget stærk. Man ser ikke purpurglans i denne dragt.
Men efter det næste stadie af fældningen (efter oktober) vil 1K – og senere 2K-fugle til gengæld, resten af vinteren og i det tidlige forår, ofte have et miks af ufældede og fældede dækfjer. De fældede fjer kan have ret stærk glans i både purpur og grønt. Til gengæld har disse 2K fugle på dette tidspunkt ikke den karakteristiske rødbrune farve på undersiden, som ses hos adulte fugle.
Det passer perfekt på den aktuelle Ribefugl.
Sort Ibis, 2K, Kurveholmen, Ribe den 9. marts 2022. Bemærk især det uensartede udseende på fuglens dækfjer med tydelige fældningsgrænser mellem gamle og nye (glansfulde fjer). To tertiærer er også ufældede, slidte og brune. Der er ingen rødbrune kropsfjer eller skulderfjer. Jvf. udseendet med fuglen fra Etiopien ovenfor. Øjenfarven er mudderbrun uden varm glød. Fotograf: Per Hallum.
Yngre fugle (1K og 2K forår) har mørk brun iris, der ikke er varmt farvet som det er tilfældet hos adulte fugle.
Sort ibis, 2K, Kurveholmen, Ribe den 8. marts 2022. Bemærk det mudderbrune øje uden varm glød. Fotograf: Thorbjørn Brunander Sund.
2K fugle vil fælde yderlige til en første sommerdragt, hvor hoved og kropsfjer fældes i perioden januar – maj, men fældningen er oftest ikke komplet, hvorfor rødbrune fjer ofte kan ses som pletvist forekommende, snarere end et heldækkende rødbrunt indtryk. Disse fugle yngler, ifølge Cramp & Simmons, ikke.
På den baggrund må det konkluderes at den aktuelle fugl er en 2K.
Baseret på ringfund overvintrer den overvejende del af fuglene fra Østeuropa mellem Øst- og Vestafrika med de fleste genmeldinger fra Sahelzonen. Fuglene fra området omkring Sortehavet ser ud til at foretrække Sahel og Vestafrika, mens populationer fra området ved det Kaspiske Hav trækker til Østafrika, den Arabiske Halvø og så langt østpå som Pakistan og Indien.
Genmeldinger fra Ungarn viser imidlertid også, at sort ibis udviser en nomadisk spredningsbevægelse efter yngletiden. Herfra er der ringfund fra f.eks. Holland, Norge, Rumænien, Rusland, Italien og Egypten. Fra den relativt nye yngleplads i Coto Doñana i Sydspanien, hvor arten vendte tilbage til i 1996 efter næsten 100 års fravær, er hele 30 farvemærkede fugle genmeldt fra England, indtil 2019, men også – og tillige yderligere spektakulært - med fire fund fra Caraibien – fra Virgin Islands (tidligere Dansk Vestindien), Trinidad og Tobago, Bermuda og Barbados, hvilket dokumenterer en transatlantisk spredning i stil med f.eks. kohejre!
Arten fandt imidlertid til Amerika allerede langt tidligere. Der er begrænsede data om sort ibis i de tidlige år, men det første officielle fund fra USA er fra Great Egg Harbour, New Jersey den 7. maj 1817. De første ynglefund skete i 1880erne, men arten forblev sjælden i lang tid. Således var der blot tale om ca. 50 ynglepar i 1930erne, og da var den primært udbredt i Florida. Imidlertid kom der for alvor gang i spredningen i løbet af 1940erne, hvor der kom yderligere fund længere mod nord og vest. Senere begyndte den at forekomme længere mod syd og i begyndelsen af 1970erne nåede den Honduras, Costa Rica, Panama, Columbia og Venezuela. I USA skete på ny en meget stor spredning fra midten af 1980erne og i 1990erne, hvor arten begyndte at blive bemærket i de vestlige stater. Første fund fra Californien er fra 1999, og den er i dag truffet i alle USA's vestlige stater.
Ynglebestanden i Coto Doñana er steget fra syv par i 1996 til >10.000 par i 2017! I Ebrodeltaet steg bestanden fra fire par i 1996 til 214 par i 2014.
I Frankrig er ynglebestanden steget markant siden 2006. Før var der kun sporadiske ynglefund, men i perioden 2006-2017 optrådte en fast og støt stigende bestand, således at der i 2017 var 1236 par. Tre farvemærkede fugle er genmeldt fra England frem til 2019.
I England har der været to yngleforsøg i henholdsvis 2014 og 2016, og der har, særligt efter 1996, været en bemærkelsesværdig stigning i antal fund. Denne vinter har der været et hidtil uset stort influx til de Britiske Øer. Således med kulmination på op til 160 fugle i januar, men forekomsten har været udtalt fra december og mange fugle ses derovre endnu (ca. 50 i første uge af marts).
Fra Danmark foreligger et yngleforsøg fra Sneum Engsø i 2016, men med bestandens spredning og stigning i Vesteuropa i betragtning kan twitchere, ædelkrydsere og ynglefugletællere nok vejre morgenluft, når det gælder sort ibis!
Læs en masse interessante artikler her samt denne, hvorfra jeg har fundet spændende data til denne artikel.
Tak til fotograferne Thorbjørn Brunander Sund og Per Hallum for velvilligt at stille fotos til rådighed, samt til Morten Bentzon Hansen for input om forekomst i Amerika.
Det er fremragende Henrik. Der er meget god viden, som jeg, og sikket mange andre, ikke lige kendte til.
Jeg vil supplere med, at arten er set i DK i januar, da 1994-fuglen fra Vejlerne blev i området indtil den 7. januar 1995. Men jeg er enig i, at fundet betragtes som et decemberfund.
Jeg erindrer, at jeg twitchede fuglen og at det kostede den netto sum af 125 kr. i diesel fra SJ. Det var dengang diesel kostede 5.25 kr.
22. februar 2022 blev en sort ibis fotograferet ved Ørsted - øst for Jels. Jeg har fået fotoet tilsendt og lagt den ud på dofbasen, men fotoet er hvis ikke brugbar, til at fastslå om det er samme fugle begge steder.
Hej Morten, tak skal du have - og ja, det er jo rigtigt at fuglen fra 1994 blev set ind i januar, det tænkte jeg ikke lige over, da jeg skrev artiklen.
Og Jesper, fuglen du omtaler, er med i artiklen.
Meget informativ indlæg-jeg anede ikke det med den oversøiske/Atlantiske indvandring..
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.