Henrik Haaning Nielsen d. 7. dec. 2021 kl. 10:11
Sidst opdateret af:
Rune Sø Neergaard d. 7. dec. 2021 kl. 13:41
Nordsanger, 2K+, Blåvand Fuglestation den 28. juli. Foto: David Manstrup
I seneste udgave af Set i Felten skrev jeg om fundet at det måske var mest rimeligt at betragte det som et sent forårsfund snarere end et tidligt efterårsfund med tanke på artens sene ankomst til yngleområderne (typisk omkring 20. juni i Nordsverige). Betragtningen skete også ud fra at man i England regner alle julifund (bortset fra et fra Shetlandsøerne den 30. juli) som forårsfund.
Imidlertid fik det Blåvand Fuglestations ringmærkere og observatører, Jonas Pedersen og Samuel Perfect, til at reagere.
Jonas skrev: ”Samuel Perfect og jeg, som håndterede fuglen, havde en anden tanke om den. Samuel mente at det nok var en fugl på dens efterårstræk. Mest fordi at det var en fugl som der havde afsluttet sin partielle sommerfældning. Det slår også mig som underligt hvis en fugl afslutter sin post-breeding fældning før den overhovedet er nået ynglepladserne? Ideen var altså, at det var en fugl hvis yngel var slået fejl og den havde efterfølgende fældet og trukket sydpå. Jeg syntes dette giver god mening i tanke på at den netop havde fuldført sin fældning”.
Nedenfor redegør Jonas Pedersen for fuglens fældning.
Nordsangeren der blev ringmærket ved Blåvand den 28-07-2021 var en 2K+. Altså en fugl der er klækket sidste år eller tidligere. Nordsanger fælder to gange årligt. Om vinteren laver den en komplet fældning og om sommeren en partiel fældning. Det vil altså sige, at den om vinteren, før den trækker nordpå, skifter alle sine fjer, og om sommeren, efter yngleperioden, kun skifter nogle af sine fjer.
Dette er en typisk fældningstrategi for mange sangere. F.eks. ser man nogenlunde den samme fældning i fugle som rørsanger, kærsanger mv.
Da nordsanger skifter alle sine fjer om vinteren, kan vi ikke, om foråret, aldersbestemme en fugl yderligere en end 2K+, da alle fugle vil se ens ud efter denne vinterfældning.
Om efteråret (og sommeren), efter fuglene har lavet deres partielle fældning, kan vi dog bedømme om fuglen er en 1K, altså en ungfugl fra i år, eller om det er en 2K+, altså en fugl fra sidste år eller tidligere.
Ungfugle (1K) laver dog også en partiel sommerfældning. Den er dog mere begrænset end de voksne fugles fældning.
En ungfugl vil have en helt frisk fjerdragt, som den netop har fået efter klækning, og vil derfor se klar ud i farverne og med markante vingebånd.
Nordsanger, 1K, den 8. september 2018 Skagen, Foto: Skagen fuglestation. På denne ungfugl ser vi friske fjer. Bemærk særligt de friske store dækfjer (rød pil) med lyse spidser som danner et vingebånd. Kigger vi på den åbne vinge, er dette også tydeligt (se nedenfor).
Nordsanger, 1K, den 8. september 2018 Skagen. Foto: Skagen Fuglestation. Notér her de store dækfjer (rød pil) - friske med lyse spidser, samt de midterste dækfjer (blå pil) - igen, friske fjer med tendens til lyse spidser. Hvis disse spidser er lyse nok, er det dem der danner det andet vingebånd, som registreres på nogle individer. Kig også på tertiærerne (gul pil) - de tre fjer er friske og ensartede.
Nu har vi gennemgået den unge fugl med frisk fjerdragt. Kigger vi på en voksen fugl, vil denne være slidt, da fjerene er fra i vinters. Jo længere henne på sæsonen vi kommer, jo mere slidt vil fjerene være. Efter nordsanger har ynglet, fælder den, og er så klar til dens efterårstræk. Den voksne fugl har en mere omfattende fældning end en 1K, og vi vil derfor kunne finde fældningsgrænser i fjerdragten, som fortæller os, at det er en gammel fugl.
Når vi aldersbestemmer en Nordsanger, er der derfor to ting, vi kigger efter. Hvor slidt er fuglens fjerdragt, og er der nogen fældningsgrænser?
Nordsanger, 2K+, den 28. juli 2021 Blåvand, Foto: David Manstrup. Her er den omtalte 2K+ fugl fra i sommers i Blåvand. Som vi ser, er de store dækfjer (rød pil) meget slidte. Der er ingen tegn på vingebånd, og fuglen giver et mindre farverigt indtryk end den unge fugl.
Nordsanger, 2K+, den 28. juli 2021 Blåvand, Foto: Jonas Pedersen/Blåvand Fuglestation. Her med åben vinge ser vi de store dækfjer (rød pil) og de mellemste dækfjer (blå pil). Kigger man godt efter, kan man ane, at der er nogle lyse pletter, men disse dækfjer er meget slidte, og har været i brug i lang tid.
Nordsanger, 2K+, den 28. juli 2021, Blåvand. Foto: Jonas Pedersen/Blåvand Fuglestation. Her ser vi mere af vingen, og man kan notere sig, at selve svingfjererne (rød pil) er i meget god tilstand, særligt når man sammenligner med to af tertiærerne (gul pil) og dækfjererne. Dette er ikke fordi, at fjerene er fældet, men fordi Nordsangers usædvanligt lange træk gør, at dens svingfjer er særligt resistente overfor slid. Ser vi nærmere på tertiærerne, dukker der en fældningsgrænse op. Vi kan se at to af tertiærene (gule pile) er slidte og brune, hvor den midterste (blå pil) er frisk med sort center og grønne yderkanter. Denne midterste tertiær er blevet fældet, og denne fældning er helt typisk for 2K+ nordsanger. Derimod vil en 1K, grundet dens begrænsede fældning, ikke skifte denne fjer.
Nordsanger, 2K+, den 28. juli 2021, Blåvand. Foto: Jonas Pedersen/Blåvand fuglestation. Den har i øvrigt skiftet de to midterste halefjer (rød pil). Dette fortæller os dog ikke noget, da ungfugle også kan gøre dette.
Vi kan sammenligne med en tidligere 2k+ fugl fra Blåvand:
Nordsanger, 2K+, den 11. august 2008, Blåvand. Foto: Henrik Brandt, Netfugls galleri. Sammenlign de store dækfjer (rød pil) med både 1K fuglen fra Skagen og årets 2K+ fugl fra Blåvand. Denne fugl har slidte brune dækfjer, men ikke nær så slidte som 2K+ fuglen fra i år. 2008 fuglen viser stadigvæk et vingebånd på trods af den senere dato.
2K+ nordsangeren fra den 28. juli 2021 har meget slidte dækfjer. Fugle bliver særligt slidte under yngleperioden, da de tilsidesætter deres egne fjerplejningsbehov for at passe på deres unger. Den har i øvrigt færdiggjort sin fældning som den laver efter yngleperioden, fældningen ser vi tydeligt i tertiærerne.
Fuglen er på grund af dette slid, og denne fældningsgrænse en efterårs 2K+ fugl som har færdiggjort sin efter-yngel (post-breeding) fældning.
Skulle man brygge på teorier, kunne det være en fugl, der har haft en ynglesæson uden succes, og derfor er trukket tidligt sydpå, eller måske bare en fugl der har været tidligt fra start med dens nordtræk fra Sydøstasien, og derfor allerede er på vej sydpå igen. Dens dækfjer har i hvert fald været i brug i lang tid.
Litteratur:
Svensson L, 1992, Identification guide to European Passerines
Norevik G, Hellström M, Liu D, Petersson B, 2020, Ageing and sexing of migratory East Asian passerines
Flot og grundig gennemgang!
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.