Morten Bentzon Hansen d. 10. okt. 2021 kl. 21:31
Sidst opdateret af:
Ib Jensen d. 12. okt. 2021 kl. 10:06
Sangtimalie, Tipmosen, Blåvand 02.10.2021. Foto: Jens Søgaard Hansen
Den 1.-3. oktober 2021, var vi – Anders Wiig Nielsen (AWN), Ib Jensen (IBJ), Jens Søgaard Hansen (JSH), Morten Bentzon Hansen (MBH) og Sakari Kauppinen (SKa) - mødt op til vores årlige Blåvandsweekend. Den 2. oktober startede med opholdsvejr og næsten ingen vind, hvilket var oplagt til kratlusk. Vi delte os i flere hold, og kørte rundt i Blåvandsområdet for at finde nogle gode fugle. SKa og AWN besluttede at køre til området ved Tipmosen for at birde den sydlige del af Nyeng og krattene i selve Tipmosen.
Ca. kl. 10.00 er SKa nået til udkanten af Tipmosen umiddelbart øst for området, hvor den østlige lundsanger rastede d. 18.-20. oktober 2019, da han hører et besynderligt kald; et smækkende ”trret-trret”. Kaldet lød ikke umiddelbart som noget han havde hørt før. SKa går forsigtigt frem og hører nu kaldet flere gange fra et isoleret pilekrat. Fuglen er meget skulky, men reagerer tilsyneladende på SKa’s ”pishing”, og pludselig ser han et meget kort glimt af fuglen inde i pilekrattet. WTF?! Fuglen havde et rødt næb og en gul strube, hvilket fik pulsen til at stige i raketfart, som var det Falcon Heavy fra SpaceX! Kameraet gøres klart, men fuglen er tavs og kan ikke findes i pilekrattet. SKa vælger derfor hurtigt at melde fuglen ud på den interne zellokanal med ønsket om hjælp til at genfinde fuglen: ”Jeg har lige haft en småfugl her i Tipmosen, som jeg ikke aner hvad er. Den har gul strube, men rødt næb. Jeg har kun haft den i to-tre sekunder og den kalder mærkeligt. Hjælp ønskes!” Alle responderer med det samme, AWN er på engene og dermed lige i nærheden. IBJ melder, at han er ved TDC-masterne, men kommer straks. Klokken er nu 10.04.
Rødt næb, gul strube og derefter væk i krattet. Foto: Jens Søgaard Hansen
Der havde været en del fund af ”yanks” i Vesteuropa de sidste par uger, men fuglens dragtkaraktærer passede ikke på nogen af de nordamerikanske småfuglearter. SKa’s tanker blev derfor henledt på en mulig burfugl, hvilket også bliver meldt ud til de andre på zello. Men hvilken art? JSH og MBH er i pit i sommerhuset. SKa’s sidste zello-melding betyder, at hukommelsen finkæmmes for arter med gul strube og rødt næb. For hvilke burfugle har det? Det er ikke noget om næbbets form eller fuglens størrelse, så det kan være alt fra gulbrystet astrild til noget helt alternativt. Men JSH og MBH kører naturligvis også mod Tipmosen og lige inden ankomsten til golfbanen kommer MBH i tanke om, at det jo kunne være en solfugl. Den tanke har AWN også, så da han som den første kommer frem, spørger han SKa om han havde overvejet en leiothrix? SKa går straks på nettet med mobilen og en hurtig søgning giver foreløbig resultat: fuglen lignede godt en Red-billed Leiothrix (Leiothrix lutea) – på dansk sangtimalie, hvilket bliver meldt ud til resten af gruppen på zello, netop som JSH, MBH og IBJ gør klar til at parkere bilerne. Men var det en undsluppen burfugl eller en fugl fra de hastigt voksende C-bestande i Sydeuropa?
Alt imens AWN og SKa prøver at genfinde fuglen, gør de tre andre sig klar til at gå ud mod Tipmosen. En sort pickup truck kommer med god fart og kører meget målrettet mod Tipmosen, hvilket JSH gør de to ude i mosen opmærksom på. JSH gør også opmærksom på, at AWN og SKa kunne være blevet set på et af de mange vildtkameraer i Tipmosen og at det kunne være derfor, at bilen nu var på vej ud mod dem. MBH, JSH og IBJ gør sig klar til at gå ud til mosen. Red-billed Leiothrix googles og der kommer en artikel frem om artens hastige ekspansion i Sydeuropa. De ofte sete mekanismer sættes i gang. Kunne lige nøjagtigt denne fugl være god nok? Kunne den være fra en C-bestand? Det ved vi jo godt, at det ikke er, men hvad nu hvis?
På trods af de stærke farver, så er arten ikke helt let at se. Foto: Sakari Kauppinen
IBJ sætter det lange ben forrest og skridter hurtigt afsted. Det går lidt langsommere for MBH og JSH, der lige skal verificere, hvorvidt det var en rødtoppet fuglekonge der sang fra træerne nær golfbanen. Den blev ikke hørt igen, så de fulgte efter IBJ, der efterhånden havde fået et stort forspring. Der går ikke længe førend de første skud høres. De to skud efterfølges af endnu flere skud og så mange, at MBH og JSH overvejer, hvorvidt der kunne være jagt i området. Men nogle af skuddene falder så hurtigt, at det ikke burde kunne være fra et jagtgevær. Det lyder lidt vildt. De mange skud gør, at IbJ er gået noget ned i tempo og han indhentes af MBH og JSH. Hans motivation for at skynde sig ud i Tipmosen er faldet lidt! Alt imens dette sker, står SKa og AWN stadig i mosen. Der går ikke lang tid førend de hører det første skud fra en jæger i nærheden. For at undgå en konfrontation med en sur jæger, vælger AWN og SKa hurtigt at trække sig fra området og gå tilbage til traktorsporet. Jægeren affyrer flere skudsalver af og forlader igen området ligeså målrettet, som ved sin ankomst. IBJ, MBH og JSH møder igen pickup trucken på sin vej retur fra Tipmosen. Som på vejen ud, så hilses der fra bilen, da den passerer. Efter bilen har passeret de tre kommer der livstegn fra mosen, da AWN over zello spørger om IBJ lige er blevet passeret af en sort Hi-lux.
Vi er nu blevet fuldtallige, jægeren er væk og timalie-eftersøgningen kan fortsætte. Af en eller anden grund kan ingen af os logge ind på xeno-canto, så MBH finder en YouTube-video for at afspille kald og sang af Red-billed Leiothrix. ”Det er den” udbryder SKa efter de første kald fra mobilen, idet der var nærmest en perfekt match til de tidligere hørte kald fra fuglen. MBH er lidt irriteret over videoen, da der ikke var noget sang i den, og da videoen stoppes, afløses den af en meget melodisk sang fra pilekrattet ved siden af. En sang ingen af os kendte og vi var derfor godt klar over, at det måtte være fuglen. Den sad og sang inde fra krattet og det er ikke uden grund, at arten også kaldes kinesisk nattergal. Men da den skulker, prøves YouTube videoen igen og denne gang lykkedes det af få nogle glimt af fuglen, som er ca. på størrelse med en munk, men mere plump i jizz. Fuglens grundfarve er mørk olivengrå med en lysere tøjle og kind, og grønlig isse, og med iøjnefaldende gul strube og orange bryst, samt rødt næb. Det kan nu endegyldigt bekræftes, at det vitterligt var en sangtimalie (Leiothrix lutea).
Hør den aktuelle fugls kald HER og sang HER.
Sangtimalie, Tipmosen, Blåvand. 2. oktober 2021. Foto: Jens Søgaard Hansen
Næste fase var dokumentation. Én er bevæbnet med en parabol og optager. Tre mand skyder med kameraer og den femte kigger i kikkert og udbryder: ”Den har en metalring på benet”. Det er sjældent et godt tegn for sådan en art, men kunne det være det i dette tilfælde? Kunne det dokumenteres, at ringen var fra Frankrig? Fuglen forsvinder ind i krattet igen og den meldes ud på BirdAlarm som en sangtimalie med en metalring. YouTube aktiveres igen. Fuglen kommer igen kortvarigt til syne og der skydes løs på den ellers ganske nydelige fugl.
Sangtimalie med aluring, Tipmosen, Blåvand. 2. oktober 2021. Foto: Sakari Kauppinen
Takket været Canon R5’s fotokvalitet, viser zoom-ind på fotos bokstaverne DK og tallene 622 på ringen. Der var altså tale om en undsluppen burfugl med en dansk ring, og ikke en fugl fra en C-bestand i Sydeuropa. Med andre ord helt som forventet, men ikke som håbet. Der kommer dog et par beskeder med spørgsmål om, hvorvidt man skulle køre på en sangtimalie med aluring? Det afvises samtidigt med at vi i BirdAlarm’s tekstfelt skriver, at der står DK på fuglens ring og at det dermed ikke drejede sig om en C-art til den danske liste, men derimod nærmere en ny E-art til den danske liste. Fuglen får fred og vi begynder at gå. Kun for at møde en lokal twitcher, der gerne ville se fuglen. Vedkommende briefes om tingenes tilstand, men når vidst aldrig at følge op på det. For imens briefingen sker, så kommer den sorte Hi-lux igen kørende. Den forsvinder ind i skoven og snart starter der igen en skræmmeskydning af enten fugle eller besøgende.
Så tæt på og alligevel så langt fra. DK erkendes og 622 ses tydeligt. Sangtimalie, Tipmosen, Blåvand. 2. oktober 2021. Foto: Jens Søgaard Hansen
622 ses tydeligt. Sangtimalie, Tipmosen, Blåvand. 2. oktober 2021. Foto: Sakari Kauppinen
Det vides ikke om nogen ser fuglen igen, men uge 42 felttræfdeltagere skal i hvert fald være klar over, at besøg i Tipmosen kan betyde, at man får besøg af en sort Hi-lux. Og selvom det hele endte med en E-art, så taler billederne sit tydelig sprog: En sangtimalie ved Tipmosen kan sagtens ”brighten up a dull day”.
Udbredelse og forekomst i Europa
Sangtimalie har sin yngleudbredelse i Sydøstasien fra det sydlige Kina, nordlige Vietnam og Myanmar til Bhutan, Nepal og Nordindien. Artens forekomst, udbredelse og ekspansion i Europa er nærmere beskrevet af Pereira et al. (2020), hvori det fremgår, at arten nu yngler i Frankrig, Spanien, Italien og Portugal. Ifølge Birdguides er bestanden vurderet til 5.000 fugle i Frankrig (2014), 1.500-2.500 par i Italien (2000-2011), 796-1.838 fugle i det nordøstlige Spanien (2006-2009) og 500-700 par i det centrale Portugal (2016). Pereira et al. (2020) pointerer imidlertid, at artens skjulte levevis gør, at bestanden måske underestimeres. Ifølge Herrando et al. (2010), skulle sangtimalien også yngle på Hawaii og tilmed også i Tyskland. Ebird kan bekræfte fund på Hawaii, men ikke fund i Tyskland.
Som burfugl er arten ganske almindelig. Hos solfuglen.dk skrives det, at sangtimalie er den mest udbredte frugt- og insektæder i fugleholdet. Hvorvidt det reelt er tilfældet er et godt spørgsmål, men det er en god indikation på, at arten er almindelig i bur. Om den vil kunne etablere en bestand i Danmark er næppe realistisk. Den er ifølge burfuglefolk hårdfør nok til at kunne klare frostvejr, men så er der lige det med insekterne og hård nattefrost er nok heller ikke noget, arten kan lide.
Og hvis man tænker, hvad en sangtimalie koster, så kan man se den til salg i Randers for 800 kr.
Referencer
Birdguides: Red-billed Leiothrix on the rise in Europe
Haslev Fuglevenners pasningsvejledning af sangtimalie
Herrando, S., Llimona, F., Brotons, L. & Quesada, J. 2010. A new exotic bird in Europe: recent spread and potential range of the Red-billed Leiothrix (Leiothrix lutea) in Catalonia (NE Iberian Peninsula). Bird Study. 57: 226-235.
Pereira, P F, Barbosa A M, Godinho, C, Salgueiro, P A, Silva, R R & Lourenço, R. 2020. The spread of the Red-billed Leiothrix (Leiothrix lutea) in Europe: the conquest by an overlooked invader? Biological Invasions 22: 709–722.
Sangtimalie, Tipmosen, Blåvand. 2. oktober 2021. Foto: Sakari Kauppinen
Kære Jer
Bare til jeres information er arten set og hørt synge på Gilbjerg start firserne og et par fodrede unger ved Nakkehoved i slut firsene som jeg husker det. Det er nævnt i de gamle "Fups-reporter" tror jeg nok ellers kan vi grave datoer frem.
Dengang var der mange flere "kinesiske" arter der slap løs.
Vinous-throated Parrotbil f.eks. ;-)
Glimrende Jan. Sangtimalie var ikke på den E-liste, som SU forsøger at få lavet. Derfor det skrevne. Men det ville også undre, hvis den ikke var registreret tidligere.
Men hvis nogen har de gamle FUPS og tid til at pløje dem igennem, så hører SU gerne om fund af undslupne fugle, da de så kan komme på en E-liste. Jeg tænker, at der er styr på de mest almindelige, men Vinous-throated Parrotbil/Kanelpapegøjenæb er jeg ikke sikker på er med på E-listen (endnu).
Gad vide om der er folk her, der kan opklare hvad cifrene på ringene indikerer? Såvidt man kan se står der "DK 622...".
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.