Morten Bentzon Hansen d. 30. sep. 2021 kl. 09:17
Sidst opdateret af:
Morten Bentzon Hansen d. 1. okt. 2021 kl. 15:54
Landets hidtil eneste fund af sortnæbbet gøg. 16. oktober 1970. Foto: Ulf Eschou Møller
Netfugl
fortsætter herunder med at dykke ned i arkiverne for at berette om nogle af
landets førstegangsfund samt andre spændende fund fra en svunden tid. Denne
gang drejer det sig om landets første fund af sortnæbbet gøg og der suppleres
med artens status fra nogle af vores nabolande.
I lighed med gulnæbbet gøg, så er oktober også måneden for sortnæbbet gøg i VP. Netfugl kigger derfor på landets første fund, der er omtalt af J. Hedegaard Christensen tilbage i 1974. Nedenstående historie er hentet fra Danske Fugle. 26 årgang 1974, hæfte 3-4 Side 182-184:
Sortnæbbet Gøg (Coccyzus erythrophthalmus) for første gang truffet i Danmark
af J. Hedegaard Christensen
En totalfredet fugl blev skudt med luftbøsse 16. oktober 1970 i egnen mellem Varde og Grindsted. Drengen, der skød fuglen, lod den udstoppe. I 1974 udlånte han præparatet til en bekendt, der igen tog det med til undertegnede, idet han stillede mig spørgsmålet: Er det ikke den fugl, som i "Europas fugle" benævnes Gulnæbbet Gøg (Coccyzus americanus)?
Det var givet, at det måtte dreje sig om denne art eller Sortnæbbet Gøg (Coccyzus erythrophthalmus). Fuglen har klatrefod og gøgenæb. Den er lidt mindre og slankere end vor hjemlige Gøg, brun på isse, nakke og ryg med let rødbrunlige svingfjer. Hele undersiden er hvidliggrå. Ang. halen se længere nede.
Sortnæbbet gøg 16.10.1970. De omtalte let rødbrunlige svingfjer. Foto: Ulf Eschou Møller
Begge de nævnte fugle yngler i Nordamerika. Det er trækfugle, der normalt overvintrer i Sydamerika. Begge arter har enkelte gange vist sig i Vesteuropa. Den Gulnæbbede er én gang tidligere truffet i Danmark, hvorimod den Sortnæbbede iflg. "Europas fugle" hidtil kun er truffet på de Britiske Øer, i Frankrig, Tyskland og Italien.
Havde fuglen været udfarvet, ville bestemmelsen være ligetil ifølge halens underside (Se "Felthåndbog over fuglene i Europa" samt "Birds of North America", hvilken sidste bog har de bedste illustrationer). Men det er givet, at der er tale om en ung fugl. Halefjerene er så at sige ensfarvet gråbrune. Kun i en bestemt lysvinkel kan man ane ca. 10 mørkere tværstriber på under siden. Jeg har pr. brev med detaljeret skildring forelagt American Museum of Natural History spørgsmålet. Man siger bl.a., at den Gulnæbbede "altid" (museets anførelsestegn) har en hale med store, hvide pletter - således som billederne i den tilgængelige litteratur viser - mens den Sortnæbbede har små, utydelige pletter.
Sortnæbbet gøg 16.10.1970. Halefjererne. Foto: Ulf Eschou Møller
Witherby's "Handbook of British Birds" siger herom, at ungfuglene hos den Gulnæbbede har halefjer, der ikke er så sorte, og hvis hvide spidser ikke er skarpt afgrænsede som hos adultfuglen. Om ungfuglen hos den Sortnæbbede siger samme bog, at halefjerene er uden eller med meget utydelige mørke tværbånd på undersiden, hvilket sidste stemmer helt overens med præparatet.
Sortnæbbet gøg 16.10.1970. Halefjererne. Foto: Ulf Eschou Møller
Hertil kommer, at American Museum om næbbet siger: "Den unge Sortnæbbede har et delvis gult undernæb". Dette er også tilfældet på præparatet. Adultnæbbet er, som navnet siger, helt sort.
Ud fra disse oplysninger skulle der ikke være nogen tvivl: Det drejer sig om et ungt eksemplar af den Sortnæbbede Gøg, der hermed for første gang er truffet i Danmark. Fra den unge mand, der udførte den beklagelige handling, foreligger det udsagn, at den sad i en birk i en mose og virkede træt. Flere småfugle skældte ud.
SUMMARY: A young bird of Black-billed Cuckoo (Coccyzus erythrophthalmus) was shot by a boy on October 16 1970 in Jutland between Varde and Grindsted. Until now this bird has been seen in Great Britain, France, Germany and Italy, but never in Denmark. It breeds in North America.
Den danske fugl indgik i D. O. C's samling, som Ulf Eschou Møller havde adgang til, så fuglen kunne blive fotograferet. Om denne samling fortsat eksisterer er uvist. Så hvis nogen ved, hvor fuglen i dag befinder sig, så hører vi gerne om det.
Sortnæbbet Gøg er fortsat en stor sjældenhed i Vesteuropa. I Norden er det således kun DK, der har fund.
Holland og Belgien har ligeledes ingen fund, men som nævnt i artiklen er der fund fra Frankrig. Det ene af de to franske fund er noget overraskende et sommerfund, og det er måske derfor, at det muligvis er placeret i kategori E.
20. juli 1886, Nissan-lez-Anserune (muligvis placeret i kategori E)
15. november 2013, Brélès.
Det i artiklen omtalte tyske fund drejer sig om et indlandsfund fra den 8. oktober 1952.
Det omtalte italienske fund fra 1852 er tilsyneladende placeret i kategori E og det er ganske interessant, hvis både Italien og Frankrig har gamle fund i kategori E.
Island har to fund, hvoraf det ene er fra 1935 og det andet er fra oktober 1982.
Ganske forventeligt topper Storbritannien fundstatistikken, idet der indtil 2018 er godkendt 15 fund. Det tidligste engelske efterårsfund er fra den 29. august, men ellers ligger resten af efterårsfundene i perioden fra 18. september til 8 november.
Et maj fund fra 2016 ganske utraditionelt, da det det ikke bare var et forårsfund, men tilmed et fund af en langtidsstationær fugl. Læs mere om fundet HER.
Fotos af sortnæbbet gøg i Netfugls Galleri
Sortnæbbet Gøg, Aalling Mose ca. 10 km vest for Grindsted, Danmark. Her er undernæbbet vist. Foto: Ulf Eschou Møller - Netfugls Galleri
Sortnæbbet gøg 16.10.1970. Fuglen blev skudt i Aaling Mose. Foto: Ulf Eschou Møller
Den originale historie er publiceret i dette hæfte.
Det kan siges, Corvo i dag har haft deres 5. fund. VPs toplister, Pierre-Andre Crochet, mangler fortsat arten, men da han pt. er på Corvo, så er der en god mulighed for, at han har set fuglen.
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.