Morten Bentzon Hansen d. 5. jul. 2021 kl. 15:56
Sidst opdateret af:
Morten Bentzon Hansen d. 6. jul. 2021 kl. 09:22
Landets første Orientbraksvale. Foto Henrik Haaning Nielsen - Netfugls Galleri
Danmarks kun anden Orientbraksvale blev fundet i går den 4. juli 2021 af Lilly Sørensen, der sammen med husbonden Niels Bomholt Jensen lidt over middag fandt en ubestemt braksvale på forlandet ud for Vidåslusen. Om observationen skriver Niels Bomholt Jensen følgende i DOFbasen:
”fløj sammen med bysvaler højt over slusen. Kløftet hale, mørke undervinger. men modlys. forsvandt hurtigt mod SSØ”
Det er anden gang, at ægteparret finder braksvaler i det sønderjyske, idet de sammen med Jørn Vinther Sørensen stod bag landets første multiple braksvalefund, nemlig de to 1K Sortvingede Braksvaler ved Ballum Forland i august 2019.
Trods eftersøgning af blandt andet Rasmus Strack, Lars Grøn og Tim Hesselballe Hansen i timerne derefter, så blev fuglen ikke genfundet. Det var først til formiddag dag dato, at fuglen blev genfundet af Jesper Johannes Madsen, der om dagens genfund skriver følgende i DOFbasen:
”Kom flyvende fra øst kaldende lige ind over mig på diget ved hegnet ved Vidåslusen. Forsvandt for mig over forlandet (højvandet) da jeg kaldte på KT. Genfundet stående på opgravet sand. Set kanon godt sammen med KT, THH, RS. Sort næb, røde undervinger, meget kort hale og ingen hvid bagkant. Efter et kvarter lettede den og forsvandt ind og Margrethe kog og så ud til at gå ned.”
Orientbraksvale - dagens fugl fotograferet på forlandet ud for Vidåslusen. Foto: Jesper Johannes Madsen
Fuglen blev eftersøgt af flere og efter at have været væk i omkring 7 kvarter blev fuglen fundet kortvarigt fouragerende i den centrale del af Margrethe Kog og ud for den sydligste af vejene ind i Margrethe Kog. Her blev den set af Rasmus Strack, Tim Hesselballe Hansen, Sigrid Kistrup Ilsøe, Lars Grøn og Morten Bentzon Hansen. Såfremt fundet godkendes at SU, så har de fire sidstnævnte fået arten som ny art på deres Danmarksliste.
Fuglen landede efter kort tids fouragering og der skulle gå næsten 3 timer førend den igen blev meldt fra lokaliteten, hvor mere end 40 birdere var på plads på diget for at få den eksklusive art. Den aktuelle fugl kan meget vel være lig den fugl, der er set fra 19. april til 13. juni i Orre, Rogaland i Norge.
Der spejdes efter Orientbraksvale. Margrethe Kog 5. juli 2021. Foto: Lars Grøn
Der spejdes efter Orientbraksvale fra diget øst for Margrethe Kog. Margrethe Kog 5. juli 2021. Foto: Lars Grøn - BOC foto.
Det er landets kun andet fund og fundet efterfølger en flygtig fugl der blev set ved Vest Stadil Fjord i 2010.
Følgende er hentet fra SU-rapporten fra 2010:
2010: 26/5, Mellemdyb, Vest Stadil Fjord (RK), 2K+ sdr.
rst. herefter trk., *Frits Rost m.fl. (Foto).
Første danske fund af denne asiatiske vadefugleart.
Fuglen rastede ret stedfast på lokaliteten en god del af
dagen, indtil den om eftermiddagen forsvandt mod nord for aldrig at blive set igen. Fundet er det blot 14.
fund i Vestpalæarktis med andre fund i Storbritannien (5), Norge (1), Sverige (1), Holland (1), Cypern
(1), Kuwait (2), Israel (1) og Egypten (1) (Tarsiger.
com 2010). Fuglen ved Vest Stadil Fjord er, baseret på
fældningshakker i svingfjerene, sandsynligvis identisk
med en fugl, der sås i det østlige England 9-19/5 2010
ved Frampton, Lincolnshire (Rare Bird Alert 2011). Læs
mere om fundet andetsteds i Fugleåret 2010. (Østasien;
overvintrer Sydøstasien og Australien)
2021 bliver dermed det først år nogensinde, hvor de i Europa tre forekommende braksvale-arter ses i Danmark.
2021 er det kun tredje år, hvor både Sortvinget Braksvale og Rødvinget Braksvale ses i Danmark, idet det tidligere kun er sket i 1987 og 2019. I 1987 var det dog en kende mere spektakulært, da begge fuglene var i Vejlerne og tilmed overlappede tidsmæssigt.
Også 2010 gav to braksvaler, der udover landets første fund af Orientalsk Braksvale også gav Rødvinget Braksvale.
Lars Grøn har set alle tre braksvaler i 2021 og bliver dermed den første danske birder til at se denne ekslusive trio på et og samme år inden for landets grænser.
Det var ventet, at Orientalsk Braksvale snart ville dukke op igen, da arten er set flere gange i blandt andet Norge og Sverige.
Sverige har følgende 3 fund:
2001 2.7–6.10, 1 ind. Ängsnäset, Falsterbo, Skåne (F 2003:179–181)
2017 14–18.5, 1 2 cy+ Bottorps hamn, Småland (F 2017:115)
2018 20–21.5, 1 ind. Sik, Halland (F 2018:114)
Norge har 4 fund:
2009 22-23.8, 1 ad. Grilstadfjæra, Trondheim, Trøndelag
2018 27-28.5, 1 ad. Nærlandsstranda og Håtangen, Hå, Rogaland
2019 27.5, 1 ad, Hillesland, Karmøy, Rogaland
2019 28-29.5, Nærland, Hå, Rogaland
Derudover er der nedenstående 2021-fund fra Norge, der endnu ikke er officielt godkendt.
2021 29.4-13.6, Orreåna øst, Rogaland (Fotos af denne, der meget vel kunne være samme fugl ses HER)
Finland har ét fund:
2017 14.7, Pasalan Pellot, Joroinen
Som det ses, så passer de to danske fund fint ind i mønsteret med de svenske, finske og norske fund. Med op mod 11 fund af arten i Norge, Danmark, Finland og Sverige, så står de 4 lande for omtrent halvdelen af alle fundene i Vestpalæarktis. Arten er endnu ikke set i Tyskland, så de følger med i, hvorvidt arten skulle tage en afstikker til Rickelsbüller Koog.
Det første svenske fund var af en langtidsstationær fugl. Hvis man kigger på historien om VPs første fund (herunder) samt Tarsigers liste over fund (også herunder), så ses det, at arten sagtens kan opholde sig i området i flere måneder. Så kan du ikke nå den i dag, så har du måske endnu lidt tid at løbe på.
Orientbraksvale, Vest Stadil Fjord 26. maj 2010. Foto: Henrik Haaning Nielsen - Netfugls Galleri.
Angående bestemmelse af Orientalsk Braksvale i forhold til Rødvinget Braksvale, så skrev Klaus Malling Olsen nedenstående på Netfugl i forbindelse med det første svenske fund:
Braksvalen på Ängsnäset - nogle kommentarer - Af Klaus Malling Olsen
Den "mystiske Braksvale" ved Ängsnäset i Falsterbo er fortsat på plads. Uheldigvis har interessen herhjemme været ret lille for fuglen for nyligt - helt i modsætning til hos svenskerne, der nu i næsten en måned intenst har diskuteret fuglen, senest med vigtige bidrag fra bl.a. Lars Svensson, Uno Unger, Erik Hirschfeld og Lars Larsson -veletablerede navne i international feltbestemmelse.
Fuglen belv kommenteret ret kortfattet i Udstødningsrøret. Nogle valgte ret hurtigt at begive sig afsted for at se fuglen, men en del var nok lidt for hurtigt-smarte i deres bedømmelse af den. At se på den i få minutter og let hoverende udnævne den til Rødvinget Braksvale virker en kende forhastet, og har i hvertfald i visse kredse ikke skabt særlig respekt omkring danske hitjægere i det svenske.
Nedenfor tænker jeg - efter at have set en del skind - kommentere nogle foreløbige resultater af studierne (jeg har set 9 Rødvingede, der dog ikke er repræsentative, da de alle hidrører fra de stationære former i Østafrika - samt indtil videre 50 Asiatiske Braksvaler (fortsætter studierne de næste dage). Informationerne, hvoraf mange er hidtil upublicerede, er i nogle tilfælde sammenlignet med Lars Svenssons skindstudier fra Zoologisk Museum, Paris.
1: Form og størrelse. De fleste mål mellem Rødvinget og Asiatisk overlapper. Alligevel finder de fleste, at Ängsnäsetfuglen er meget kompakt og "propformet", også i flugten. Dette især på grund af en usædvanlig kort hale, som skønnet ender 15-20 mm. før vingespidsen. De lange og tynde ben forstærker indtrykket af kort bagparti (lidt som hos Sibirisk Tundrahjejle). Hos Rødvinget Braksvale er variationen ganske stor: nogle fugle har hale kortere end vingespids (ned til 19 mm. kortere på en fugl fra Tanzania, 18.6). Denne fugl var den eneste af mine undersøgte, der havde halespids kortere end vingespids, de fleste havde den længere. Svensson har lignende resultater, men har også fundet Asiatiske med hale længege end vinge. Reglen er dog klar: Asiatisk har tydeligt kortere hale. I den henseende passer Ängsnäsetfuglen bedst ind på Asiatisk. Lange ben ligeså: 30-34 mm. hos Asiatisk, nogle mm. kortere på Rødvinget.
Fuglen fra Ängsnäset syntes næsten at have oval krop, mens Rødvinget typisk har tyndgepunkt ved brystet og slanker jævnt til bagud.
2: Oversidens farve. Varierer en del. Kun Europæiske og nordvestafrikanske Rødvingede har tydelg kontrast mellem dæk- og svingfjer, mens fugle fra Mellemøsten og øst- og sydover kan have ganske mørk overside, altså næsten identisk med Asiatisk. På en del fotos ser oversiden ret mørk ud, men jeg tror det skyldes en let overbelysning kombineret med ret kraftigt slid. De nye, fremvoksende fjer er i det mindste ret tydeligt mørke, knapt mørkere end svingfjerene.
3: Svingfjer: Virker jævnt mørke på Ängsnäsetfuglen, i lighed med Asiatisk, mens de fleste Rødvingede har lidt lysere inderfane til nær spidsen på de inderste håndsvingfjer (samt yderste armsvingfjer - se ill. I Fugle i Felten). Idet fuglen nu fælder, burde det være til at tegning på inderste håndsvingfjer.
De fleste Rødvinget har hvid bagkant på armen, der dog næsten kan afslides. Svensson har fundet nogle skind af Rødvinget, der savnede hvid armbagkant. Asiatisk har enten helt mørk bagkant, men en del (måske op til 35-40%) har en meget smal, hvid bagkant, der dog burde slides hurtigt af. Den virker dog skarpere afsat, men altså smallere end hos Rødvinget.
Rødvinget har normalt hvidt skaft på yderste håndsvingfjer (men nogle afrikanske bruntonet). Asiatisk varierer fra (sjældent) sortbrunt skaft til - mere normalt - lyst bruntonet, tit lysnende mod spidsen, nogle få procent har hvidt skaft på yderste håndsvingfjer.
Ängsnäsetfuglen har en brunlig farvetone på yderste håndsvingfjers skaft, hvilket unægtelig passer bedst på Asiatisk.
4. Hale Rødvinget har en tydelig kløft, der står frem mod en smal, i spidsen meget let afrundet yderste halefjer (Landsvaleagtig). Kløften på 9 skind er målt til 30-47 mm. Rødvinget har mere mørkt på de 2 yderste halefjer (men jeg vil se europæiske skind og nærmere målinger). På de kun 9 skind sås 32-48 mm. på inderfanen.
Asiatisk har tydeligt kortere, næsten Bysvaleagtig kløft: 14-28 mm. Desuden har den bredere, i spidsen rundere yderste halefjer med mindre, men tit skarpere afsat sort: på yderfanen 11-18 mm, på inderfanen 22-35 mm.
Ser man i Shorebirds side 75 finder man en tegning af halens kløftning og form men bemærk at den yderste halefjer på Asiatisk kun passer på en del: andre har smallere yderdel, der i formen ligger tættere på Rødvinget (skind UZM).
Ängsnäsetfuglen lader til at falde indenfor "smalhalede" Asiatisk- intervallet.
5: Underside På Rødvinget er brystet gråligt og uskællet i sommerdragt, tit med svagt gulbrunt anstrøg på bagbryst og flanker, imod hvid bug. På Asiatisk har fugle i sommerdragt generelt varmere gulbrunt på bryst og flanker, nogle næsten orangetonede. Dette gælder dog ikke ved slid: her kan undersiden være næsten identisk. Checkede skind fra ult. maj havde således tit bryst/underside identisk med Rødvinget, og fra november er set gråligt bryst.
Brystet lader til generelt at være mere lysskællet hos Asiatisk end hos Rødvinget. Dette er stærkt betonet af Svensson, men nok overdrevet: Lys skæltegning, der giver et lidt uldent udseende, ses på friske fugle af begge arter, men formentligt har Asiatisk bredere lyse fjerrande, der slides langsommere. Svag skæltegning er set frem til maj, hvor brystet er utegnet hos Rødvinget.
Idet fuglen nu fælder begynder den at få skællet bryst. Noget, der også sås på Rødvinget ved Ølsemagle august 1995.
Meget interessant er det, at Asiatisk fra august (skind, UZM) har haft gråligt bryst i kontrast til næsten rustbrune pletter nederst på brystet. Dette antyder nye fjer, der er næsten Hedehøgerøde! Dette har jeg ikke set hos Rødvinget!Ängsnäsetfuglen har fra ultimo juli haft sådanne pletter!!!
6: Næb Form og længde identisk hos de to arter. Andelen af rødt ved næbroden er større i sommerdragt hos Rødvinget, hvor det dækker hele undernæbbets basis og er skarpt afsat fra mørk yderdel. Hos asiatisk ses mindre, og undernæbbets basis er mørk eller svagt rødtonet (lidt uregelmæssigt). Begge arter får mørkere næb og mindre rødt (også i intensitet) i løbet af sensommeren. På nogle fotos af Ángsnäsetfuglen ses sort basis af undernæbbet.
7: Næseboret: JOKER-KARAKTEREN! Overraskende nok - kommenterer Lars Svensson - adskiller næseborets form sig hos de to arter: Rødvinget har en smal sprække, Asiatisk en oval til ellipseformet, åbent næsebor. Jeg har målt dette på 9 Rødvingede (stadig for lille materiale) og 50 Asiatiske (godt materiale):
Rødvinget har forhold højde:længde på næseboret 1: 2.8-4.
Asiatisk har forhold højde:længde på næseboret: 1:1.8-3.
Én Asiatisk hade næseborsform, der mere lignede Rødvinget, men stadigt mere "åbent".
På nærfotos ses, at Ängsnäsetfuglen har ovalt næsebor!
8. Øjenring. Rødvinget har typisk komplet hvid øjenring, der under øjet ses som en distinkt hvid grænse mellem øjet og den mørke indramning af struben. Asiatisk har typisk bredere og hvidere øjenring bag øjet, a lá ung Lille Præstekrave. På en del fotos af Ängsnäsetfuglen (mest let underbelyste) ser øjenringen ud til bedst at passe på Asiatisk. Men den ovenfor refererede Rødvingede fra Ølsemagle august 1995 havde dog bredere hvid øjenring bag øjet.
9. Isse og tøjle. De fleste Rødvinget har mørk tøjlestribe ret distinkt afsat fra gråbrun isse. Asiatisk har mere diffus mørk tøjle, der glider over i mørkere pandesider, og tit isse. Issen kommer da til at stå ud imod en lysere nakke, der igen er en tone lysere end ryggen.
I den henseende ligner Ängsnäsetfuglen nok mere Rødvinget, men det opfatter dog mest på let overbelyste fotos. Kendetegnet er næppe så skudsikkert som andre.
10. Halebevægelser. Det er påfaldende, at Ängsnäsetfuglen konstant vipper med halen på stenpikkervis. Det er blevet kommenteret, at dette er typisk for Asiatisk, og selv kan jeg ikke mindes at have set det hos Rødvnget. Nærmere undersøgelser påkrævet.
Summa summarum: de "bedste" karakterer passer indtil videre bedst på Asiatisk: meget kort hale, lange ben, ovalt næsebor og de nye, rusttonede fjer nederst på brystet!
Dette er et sammenkog af egne skind- og feltstudier. Skindstudierne fortsætter de nærmeste dage, men jeg ville lige sikre mig, at vigtige oplsninger kommer ud før fuglen forsvinder. Den er i fældning i øjeblikket, og formodes at ville "stanna kvar" en tid endnu.
Orientbraksvale, Vest Stadil Fjord 26. maj 2010. Foto: Ole Amstrup - Netfugls Galleri.
Orientbraksvalen blev set mandag frem til 15.57, hvor den gik ned vsv for den lukkede forlængelse af Siltoftevej, skråt bag den sydligste af de 2 stållåger syd for vejen. Står man på digekronen og ser vsv, skal man score mod vsv, bag lågen, samt over sjapsøen lidt længere mod nord.
Jeg vil nu også kalde det et "multipelt braksvalefund" da der 20-21/6 1987 var Rød- og Sortvinget Braksvale sammen i Kogleakssøen, Vejlerne... ;-)
God og grundig gennemgang! Under sektionen "Håndbog Update" på det "oprindelige" Netfugl er der lidt ekstra, baseret på de endelige undersøgelser på Zoologisk Museum i sommeren 2001.
Det tyder på, at fuglen nu endeligt er blevet genfundet i det tyske, idet der nu er en orientbraksvale i Hauke Heien Koog.
Fotos af fuglen kan ses på Club300.de
Orienbraksvalen er fortsat i det tyske og der bliver den nok længe endnu. Den står ca. 30 km syd for Margrethe Kog og kunne derfor være et oplagt udflugtsmål for danskere, der ønsker at se rigtigt mange fugle. Der er tørt i Margrethe Kog og måske derfor ser man pt ikke så mange fugle i MK.
Det gør man til gengæld i Hauke Heien Koog, hvor der er 10.000 vis af fugle. Selv var jeg forbi lokaliteten søndag formiddag og ud over orientbraksvale, så fik jeg også set den ene af de langtidsstationære langnæbbede sneppeklirer, der raster et par kilometer nord for orientbraksvalen. Derudover var der 4 odinshøns i området og som jeg hørte det, så var de også tale om en hvidvinget terne blandt sortternerne. Derudover ses der i området mange islandske kobbersnepper, skestorke, sølvhejrer, gæs og ænder og for mange af fuglenes vedkommende, så er de ikke længere væk fra de besøgende, end man oplever det på grænsevejen mellem Margrethe Kog og Rickelsbüller Koog.
Der skulle være omkring 200 Store kobbersnepper dernede og det forlyder, at langt hovedparten er islandske. De (og langnæbbet sneppeklirer) står i det, der hedder Fahretofter Westerkoog, men der er også mange på vadefladen nord for havnen i Schlütsiel.
Skulle nogen få lyst til at køre forbi, så kan jeg godt lave nogle kort, der viser hvor fuglene nogenlunde står.
Opdareret af: Morten Bentzon Hansen - 2021-08-30T11:07
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.