Morten Bentzon Hansen d. 1. mar. 2021 kl. 10:37
Sidst opdateret af:
Morten Bentzon Hansen d. 1. mar. 2021 kl. 20:02
Brilleand ved Blåvandshuk 17. Oktober 2010. Klassisk sted og tidspunkt. Foto: Ib Jensen - Netfugls Galleri.
Netfugl fortsætter herunder med at dykke ned i arkiverne for at berette om nogle af landets førstegangsfund samt andre spændende fund fra en svunden tid. Denne gang drejer det sig om landets første fund af Brilleand og der suppleres med artens status i Norge, Sverige og Finland.
To brilleænder ses på nuværende tidspunkt regelmæssigt langs den sjællandske nordkyst. Måske ganske overraskende, så har den seneste måned været en påfaldende stille måned for arten langs den danske vestkyst, der traditionelt set har været artens kerneområde i Danmark. Landets først fund stammer også fra det vestjyske og du kan læse mere om fundet herunder. Historien er oprindeligt skrevet af Finn Salomonsen og bragt i DOFT.
Brilleand (Melanitta perspicillata (Linnaeus )), ny for Danmark Af FINN SALOMONSEN
Da nogle fiskere fra Struer den 26. november 1966 røgtede deres garn, som var sat i Venø Bugt mellem nordspidsen af Venø og Kås Hoved på Salling, fandt de til deres forbavselse en mærkelig and druknet i nettet og tog den med tilbage til Struer.
Den besynderlige og farveprægtige and blev dagen efter af fiskeeksportør RANTZAU omtalt til overlærer TH. LIVBJERG, som straks tog ned til havnen og så den og konstaterede, at det drejede sig om en udfarvet han af Brilleand (Melanitta perspicillata), det første eksemplar af denne art, som er truffet i Danmark.
Dette spændende fund blev i de følgende dage omtalt i flere provinsaviser, f.eks. Svendborg Avis for 28. nov., Frederiksborg Amts Avis og Ålborg Stitfstidende for 29. nov., og det blev endda publiceret, at fuglen var erhvervet af Svendborgs Zoologiske Museum. Denne meddelelse var dog forhastet; fuglen erhvervedes af overlærer LIVBJERG til Struer Borger- og Realskole, i hvis naturhistoriske samlinger den nu befinder sig, smukt udstoppet og opstillet af konservator K. V. STAUSHOLM, V. Vildsund i Thy.
Fuglen kan ses på medfølgende fotografi (fig. 1), der af overlærer LIVBJERG er taget på skolen, med Brilleanden i den glasmontre, i hvilken den nu er anbragt. På D.O.F.s faunistiske udvalgs vegne korresponderede N. 0. PREUSS om fuglen, og i efteråret 1969 tog jeg selv over og så på den.
Brilleanden, som den danske fauna nu er beriget med, ligner mest en Sortand, og har således sort fjerdragt uden hvidt vingespejl. Den gamle han kendes let på det store og kraftige næb, der er broget rødt, gult og hvidt og har en stor, sort plet på siden. Desuden har den udfarvede han et kontrasterende, stort hvidt felt i nakken og et på hovedets overside, således som det tydeligt ses på fig. 1.
Hunnen og ungfuglene ligner nærmest Fløjlsandens tilsvarende dragter, men kendes let på at mangle det hvide vingespejl. Som bekendt er
Brilleanden en nordamerikansk art, som yngler udbredt i nåleskovbæltet og den subarktiske zone, mod nord til Alaska og Beringshavet og videre gennem Canada til sydkysten af Hudson Bay og mere fåtalligt til Labrador, og mod syd til de nordlige dele af British Columbia, Alberta, Saskatchewan, Manitoba og Ontario. Meget fåtalligt optræder den også i provinsen Quebec, og det er tydeligt at tyngdepunktet for dens udbredelse ligger i Canadas vestlige områder. Den er trækfugl, som overvintrer langs Stillehavskysten mellem det sydlige Alaska og den Kaliforniske Havbugt, desuden regelmæssigt i de store søer mellem Canada og U.S.A. og endelig fåtalligt langs Atlanterhavskysten fra Newfoundland til Florida.
Kort efter at jeg i efteråret 1969 havde set det udstoppede danske eksemplar i Struer, havde jeg lejlighed til at iagttage Brilleandens træk ved Vancouver på Canadas Stillehavskyst. Under en tur til Stanley Park den 21. oktober sås ved Vancouvers kyst, næsten inde i havnen, en skare på 10 udfarvede fugle, og den næste dag sås på en udflugt til Point Robert syd for Vancouver, i den nordlige del af U.S.A., en flok på mindst 100 fugle ligge på vandet tæt udenfor kysten. Især hannerne så umådelig farveprægtige ud i deres brogede antræk.
I Europa er Brilleanden en ikke helt sjælden gæst. Almindeligst træffes den, måske regelmæssigt hvert år, ved Shetlandsøerne, og den har vist sig mindst 30 gange ved kysten af Skotland og England, 6 gange i Irland og mere end 15 gange udfor de nord- og vestfranske kyster, foruden at den er truffet tre gange ved Hollands kyster og en gang ved Helgoland (BADER & GLUTZ VON BLOTZHEIM 1969, p. 317-318).
Også i Norden har den vist sig adskillige gange. I Grønland er den truffet 6 gange, dels på S.Ø.-kysten, dels på Vestkysten mod nord til Disko Bugt. Den har muligvis ynglet der en enkelt gang, nemlig i 1879, da en gammel han blev skudt i Disko Fjord, Godhavn Distrikt, i yngletiden i juni måned, og det blev angivet, at en hun og to dununger samtidigt blev iagttaget i nærheden.
På Færøerne er den med sikkerhed truffet to gange (1847 og 1896, begge gange en gammel han), i Norge en enkelt gang og i Sverige 5 gange, de fleste i den sydlige del af Østersøen, men en enkelt helt oppe ved Karesuando i Lappland.
Endelig er den forekommet i Finland ikke mindre end otte gange, foruden nogle usikre forekomster, alle gange i den Finske Bugts skærgård mellem Porvoo (Borgå) og Ahvenanrnaa (Ålands Øerne), og alle forekomster i maj måned, de fleste hanner (SALOMONSEN 1963, p. 85-86).
De fleste engelske og nu også det danske fund stammer fra efterårsmånederne, mens som nævnt alle de finske og også en del svenske forekomster stammer fra foråret, oftest fra maj. Dette vækker formodning om, at »de mod N.V. Europa drevne Brilleænder om foråret foretager et direkte træk, hvor det dog er et åbent spørgsmål, om de derunder holder sig til den hjemlige trækretning eller lader sig rive med af Sort- eller Fløjlsændernes bevægelser« (BAUER & GLUTZ VON BLOTZHEIM, l. c., p. 318).
BRUUN (1969, p. 190) er overbevist om, at det sidste er tilfældet, altså at det drejer sig om »abmigration«, hvilket også nok er det sandsynligste. Den enkelte danske forekomst belyser jo ikke dette spørgsmål, men har i hvert fald opfyldt den længe nærede forventning om at Brilleanden også skulle dukke op i Danmark.
3K Brilleand ved Eskebjerg Vesterlyng den 18. februar 2018. Foto: Lars Andersen - Netfugls Galleri.
Som det fremgår af ovenstående skrevet af Finn Salomonsen, så blev Brilleand set i både Sverige, Norge og Finland førend arten kom på den danske liste og her 50 år efter den danske førstegangsforekomst, så er arten fortsat mere talrig i de tre lande.
I Norge er der til og med 2019 registreret 100 fund af 106 fugle og som det ses af grafen herunder, så passer Finn Salomonsens tekst om artens optræden i Norden ganske godt med forekomstmønsteret i Norge, idet nedenstående figur tydeligt viser, at arten er mest talrig i Norge i maj. Selvom der er et trecifret antal fund af arten i Norge, så er Brilleand fortsat på den norske SU-liste.
Forekomsten af Brilleand i Norge til og med 2019. Kilde: NSKF
I Sverige er der godkendt ca. 125 fund til og med 2019. Hannerne er nu udgået fra SU-listen, men hunner skal fortsat vurderes af Raritetskomittén. Tendensen for Sverige er meget lig Norge om end med en endnu tydeligere top i maj, da næsten halvdelen af de svenske fund er fra maj.
Forekomsten af Brilleand i Sverige til og med 2019. Kilde: Raritetskomittén
I Finland er der godkendt ca. 74 fund til og med 2019, men det er ikke alle, der er dato på. Tendensen for Finland er meget lig Norge og Sverige, dog en endnu tydeligere top i maj, da næsten 2/3 af de finske fund er fra maj.
Forekomsten af Brilleand i Finland til og med 2019. Kilde: Rariteettikomitea
I Danmark ser fundmønsteret meget anderledes ud. Men som det også fremgår af SU nyhedsbreve, så har dansk SU valgt at fjerne arten fra SU-listen fra og med 2020 og med kun ca. 67 fund. Arten er dermed taget af SU-listen noget tidligere end i Finland, Norge og Sverige og dansk SU har heller ikke valgt at bibeholde hunnerne på SU-listen. Som det ses herunder, så er fundmønsteret i Danmark væsentligt anderledes end i Norge, Finland og Sverige.
Forekomsten af Brilleand i Danmark til og med 2019. Kilde: DK-listen
I Danmark er oktober og november de bedste måneder. Juli er er overraskende den tredjebedste måned det skyldes ene og alene, at der i juli 2019 blev set 9 Brilleænder i Danmark – nemlig 6 fugle på Hirtshalskanten og 3 ved Blåvand.
Hvor eftersøgningen efter Brilleand i vores nabolande i høj grad er en disciplin der hører maj til, så kan man i Danmark finde en Brilleand hele året. Dog er det lidt sværere om sommeren og det skyldes sikkert, at nogle af fuglene er trukket med nordpå.
Trækkende 2K hun ved Hirtshals Fyr. Læs svensk RKs artikel om trækkende hunner HER. Foto: Steen Reimers - Netfugls Galleri
Fundoversigten for de danske Brilleænder findes HER.
Fotos af Brilleand i Netfugls Galleri ses HER.
Engelsk resumé
The Surf Scoter, Melanitta perspicillata (Linnaeus), recorded in Denmark.
An adult male of the Surf-Scoter, Melanitta perspicillata (Linnaeus), was caught in a fishing net the 26. november 1966 in Venø Bay in the Limfjord, this record being the first one in Denmark. The specimen which is kept in a school in the city of Struer.
Forekomstmønstret minder om det hos Amerikansk Sortand, hvor de fleste svenske fund er gjort i april-maj, hvor de danske fund er mere spredt ud på året. Det spiller nok ind, at danske fugle, der ses flere år i træk (f.eks. Asserbo Strand) regnes som ét fund (funddato og år), hvor mange svenske fund er af korttidsrastende fugle på forårstrækket.
Enig, Klaus. Men det er nok meget naturligt, da Sortand er den primære art, som både Amerikansk Sortand og Brilleand følger.
5 ud af 6 finske fund er fra maj og det sidste fra ultimo april.
I Sverige er hovedparten, som du skriver, også fra april og maj, måske med en lille overvægt i april.
Norge har 5 fund og her er fordelingen maj (2), juni, juli og september.
Jeg er overrasket over, at der ikke er flere fund af Amerikansk Sortand i Norge og Finland – de mange brilleænder taget i betragtning. Norge har deres første fund i 2013. Finnerne har et museumsfund fra 1928 og må derefter vente til 1998 og 2015 førend de næste fund dukker op.
Opdareret af: Morten Bentzon Hansen - 2021-03-03T09:26
Måske kan det ringe antal Amerikansk Sortand i Norge forklares ved, at arten i højere grad søger til flokke af Sortænder, hvis hovedvinterkvarter ligger i de danske farvande, mens Brilleanden mere er en enspænder - omend den gerne søger til Sortænder. For Finlands vedkommende kan det spille ind, at de ganske enkelt drukner i de enorme træk af sortænder, der trækker over Finland frem for at raste. Brilleanden er jo noget lettere at finde - også når det gælder hunner.
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.