Den 31. oktober fandt Pernille Galsgaard en interessant
drossel på Sorthat Odde på Bornholm. Heldigvis lagde hun sine fotos på Facebook-gruppen DOF Bornholm og snart gik jungletrommerne, da der tydeligvis var tale
om en brundrossel.
Rigtigt mange twitchede den de følgende dage frem til den 7.
november, hvor den blev set for sidste gang.
Brundroslen (T. eunomus) var en fornøjelse at opleve, når den søgte føde i det opskyllede tang. Med næbbet slyngede den tangen op i luften, så sandet stod om den. Den fouragerede uanfægtet af de mange besøgende. Sorthat Odde, Bornholm den 7. november 2020. Foto: Jonas Halberg.
Allerede på andendagen blev der bemærket rødlige fjer på
bagflanken og når fjer blæste op ved vingeknoen. Desuden sås en lysere rødbrun basis
på de yderste halefjer, og på fotos kunne det konstateres, at der også var et
par rødlige fjer i overgumpen. Senere viste nye fotos endda, at der var
rødbrune fjer på hele flanken.
Disse karakterer diskuterede vi i felten, også de
efterfølgende dage, men meget få vidste noget håndfast om hvorvidt det var
”tilladt” for brundrossel at fremvise disse rødbrune fjer. Det kaldte
naturligvis på, at en undersøgelse skulle sættes i gang omkring specifikke karakterer
hos brundrossel og hos hybrider, da det er kendt at brundrossel og rustdrossel
er nært beslægtede og hybridiserer en del.
Nogle observatører udtalte sig meget klart og tydeligt om,
at der var tale om en hybrid, men der blev ikke fremlagt dokumentation for
påstandene.
Vi igangsatte derfor en nærmere undersøgelse af brundroslens
karakterer. Undersøgelsen gik ikke ud på at bevise, at det ikke var en hybrid.
Undersøgelsen gik ud på at fremskaffe viden, således, at droslen kunne bedømmes
ud fra et solidt grundlag, vel vidende at slutresultatet meget vel kunne ende
på en hybrid.
Derfor kontaktede vi Andreas Siegmund fra Amur Birding Project
(http://amurbirding.blogspot.com/),
Jan Bolding fra Statens Naturhistoriske Museum samt Juho Könönen fra den
svenske raritetskomité (RK), der har studeret brundrossel, rustdrossel og
hybrider (samt andre drosselarter) i felten og i forbindelse med ringmærkning på
Baikal Ringing Station ved Baikalsøen i Rusland (https://baikalringing.blogspot.com/).
Fra alle modtog vi en stor samling af relevante fotos af
brundrosler fra to forskellige ringmærkningspladser i Rusland samt fra
skindsamlingen i København. Juho Könönen præsenterede desuden mange fotos af
rustdrosler og hybrider mellem brundrossel og rustdrossel. Juho var endda så
venlig at vurdere fundet fra Bornholm, og hans skriftlige udtalelse har været
til stor hjælp ved skrivningen af denne artikel samt ved sagsbehandlingen.
Et par detaljer er meget interessante at tilføje. Juho
Könönen's store materiale var gennemdiskuteret med Lars Svensson og Magnus
Hellström, og kun fotos af fugle, hvor alle tre var enige i bestemmelsen, blev
efterfølgende præsenteret for os. Det er desuden vigtigt at påpege, at en del fugle
som Jan Bolding præsenterede for os, er indsamlet i Japan. Det er interessant,
da rustdrossel kun er en fåtallig vintergæst i Japan, mens Japan er en del af
brundroslens normale vinterkvarter. Dermed ikke sagt, at eventuelle hybrider
ikke kan forekomme, men at de indsamlede fugle udelukkende skulle være
hybrider, anser vi for usandsynligt.
Samlet set anser vi derfor grundlaget for at dokumentere
såvel typiske kendetegn hos brundrossel som variation og hybrider for at være
meget solidt.
Udbredelse af brundrossel og rustdrossel frit efter datazone.birdlife.org
Det helt store spørgsmål er, hvorvidt brundrossel må udvise rødbrune fjer i flanken, rødbrune fjer i overgumpen og rødlig halefjersbasis på de yderste halefjer – og i givet fald i hvilket omfang?
Ud fra materialet vi har fået tilsendt, samt egne erfaringer fra bl.a. Japan fremviser brundrossel ofte rødbrun halebasis, rødbrun pletning i overgumpen, enkelte rødbrune pletter i ryggen samt rødbrune fjerbræmmer på såvel flanke som undergump. Faktisk viser materialet, at det overhovedet ikke er usædvanligt hos brundrossel, at finde rødbrun farvning på flanken. Dette fremgår også af den nyligt udkomne ringmærkerguide af Norevik et al.: ”Ageing & Sexing of Migratory East Asian Passerines” (Norevik et al. 2020). På nogle individer er der tale om, at flanken bliver gradvist mere rødbrun bagtil, og ofte er markeringerne i undergumpen tillige rødbrunlige. Karaktererne ses både hos ungfugle og adulte fugle, men tilsyneladende er rødbrune indslag på flanken hyppigst hos hunner. Bemærk dog billedet af hannen herunder, der tillige viser rødbrune bræmmer på flankefjer.
Brundrossel 2K+ han, Muraviovka Park, Rusland den 16.
september 2014. Hanner er om efteråret kendt for at være meget mere klart
tegnede end hunner og har, udover klarere farver i vingen, også mørkere
hovedtegninger. Bemærk især de rødbrunlige flanketegninger samt den rødbrunlige
basis på halen. Bemærk også den olivengråbrunlige ryg uden blågrå farver, men
med spredte rødbrune fjer i såvel ryg som skulderfjer. Foto: Arend Heim/Amur
Bird Project.
Brundrossel 2K hun, Statens Naturhistoriske Museum, København. Bemærk den gråbrune ryg, helt uden blågrå nuancer, en flødefarvet øjenbrynstribe og strube, samt de rødbrune flankepletter. Brysttegningerne er overvejende sorte og danner et dobbelt brystbånd. Begge fotos: Jan Bolding Kristensen.
Fem adulte (t.v.) og fire 2K (april) samt en 1K (oktober)
(t.h.) brundrosler, Statens Naturhistoriske Museum, København. Bemærk, at flere
af de juvenile fugle har rødbrune flankepletter samt enkelte rødbrune brystpletter.
Indsamlingspladserne for de adulte er (fra venstre mod højre): Rusland
(Sachalin), Kina, Rusland (Vladivostok), Japan, Japan, mens
indsamlingspladserne for ungfuglene er (fra venstre mod højre): Japan, Japan,
Japan, Kina og Danmark. Foto: Jan Bolding Kristensen.
Fem juvenile brundrosler,Statens Naturhistoriske Museum, København. De fire øverste er 2K indsamlet i
april, mens den nederste fugl er en 1K indsamlet i oktober. Den nederste fugl
er i øvrigt Danmarks første fund fra Hvidkilde på Fyn den 14. oktober 1888. Bemærk
ret ensartet gråbrunlig ryg uden et lyst blågråt skær og en mørk hale. Enkelte rødbrune
fjer kan forekomme i overgumpen og på ryggen. Foto: Jan
Bolding Kristensen.
Brundrossel (T. eunomus) 2K hunner. En 2K hun brundrossel er kendetegnet ved en ret ensartet olivengråbrun ryg uden et lyst blågråt skær, samt en hvidlig eller flødefarvet øjenbrynsstribe og bug. Halen virker ensartet mørk og kun med begrænset orangebrun farve, typisk ved basis af de yderste halefjer. Baikal Ringing Station, Rusland maj 2015. Foto: Juho Könönen.
Brundrossel (T. eunomus) 2K hunner. Nakke og isse danner ofte en kontrast til den lidt mørkere olivengråbrune ryg, hvor enkelte orangebrune fjer kan forekomme i overgumpen og på ryggen. Halen virker ensartet mørk, men kan ligesom ryg og overgump, udvise orangebrun farve ved halebasis. Disse karakterer er altså tilladt hos en ren brundrossel. Baikal Ringing Station, Rusland maj 2015. Foto: Juho Könönen.
Brundrossel (T. eunomus) 2K hunner. Brundrossel er kendetegnet ved at være hvidlig eller flødefarvet i grundfarven på struben, i øjenbrynsstriben og på undersiden. Brysttegningerne er altovervejende sorte eller sortbrune som et dobbelt brystbånd, men få orangebrune pletter kan godt forekomme. Pletning på flankerne varierer fra overvejende møre pletter til rødbrune pletter, og det er overhovedet ikke usædvanligt at brundrossel udviser rødbrun farvning på flanken. Baikal Ringing Station, Rusland maj 2015. Foto: Juho Könönen.
Brundrossel (T. eunomus) 2K hun. Brysttegningerne er altovervejende sortbrune, men få rødbrune pletter kan godt forekomme. Halen virker ensartet mørk, men det er typisk at der udvises begrænset orangebrun farve ved basis af de yderste halefjer. Nogle kan endda have lidt rødbrunlig farve i de brede inderfaner på halefjerene som i dette tilfælde. Baikal Ringing Station, Rusland maj 2015. Foto: Juho Könönen.
I forhold til forskelle fra rustdrosler i en lignende dragt, er det vigtigt at fokusere på halen og brystbåndene/brystmarkeringerne. For begge karakterers vedkommende vil der være tale om et overvejende orangefarvet indtryk hos rustdrossel. Hvor brundrossel har sorte markeringer som et dobbelt brystbånd (højst med enkelte rødbrunlige fjer), er brystmarkeringerne afsat som orangebrunlige hos rustdrossel højst med spredte sorte fjer. Hvor brundrossel højst har begrænset rødbrunt i halefjerene (typisk i fjerbaserne men hos nogle også på de yderste kanter), er halen overvejende orangefarvet, i hvert fald på de brede inderfaner hos rustdrossel.
Rustdrossel (T. naumanni) 2K hunner. Halen, brystbåndet og flankerne giver et overvejende orangefarvet indtryk hos 2K hun rustdrossel. Baikal Ringing Station, Rusland maj 2015. Foto: Juho Könönen.
Rustdrossel (T. naumanni) 2K hunner. Halen er orangerød på de brede inderfaner. Desuden ses flere orangefarvede fjer på ryggen. Baikal Ringing Station, Rusland maj 2015. Foto: Juho Könönen.
Rustdrossel (T. naumanni) 2K hunner. Brystmarkeringerne og flankepletterne er orangebrune med højst enkelte spredte sorte fjer. Baikal Ringing Station, Rusland maj 2015. Foto: Juho Könönen.
Det siger sig selv, at hybrider er en mellemting mellem de to arter, men også at de derfor vil være meget variable i udseende. Nogle hybrider vil være ret åbenlyse pga. tydelige blandingskarakterer fra begge arter, andre vil være svære at kende fra rene rustdrosler på grund af stærke orange farver i f.eks. halen og i flanken, mens andre er mere tricky i forhold til rene brundrosler. Typisk er det dog, for de mest udfordrende hybrider, at de mest brundrossellignende fugle, alligevel mindst har orangetoning i struben, en del orange i halen, et lyst blågråt skær på ryggen, ofte en del orange fjer i ryggen, samt markante indslag af orangefarvede fjer i brysttegningen. Rene brundrosler er på disse felter kendetegnet ved at være hvidlige eller flødefarvede i grundfarven på struben, i øjenbrynsstriben og på undersiden, have grålig eller gråbrun isse og nakke, men typisk en mørkere kind. Nakke og isse danner ofte en vis kontrast til den mørkere olivengråbrune ryg. Halen virker overvejende ensfarvet mørk, højst med lidt orange og typisk ved haleroden.
To eksempler på Brundrossel x Rustdrossel (T. eunomus x naumanni) 2K. Hybrider mellem brundrossel og rustdrossel er meget variable i udseende og kan derfor være udfordrende bestemmelsesmæssigt. Typisk er det dog, for de mest udfordrende hybrider, at de udviser orangetoning i struben, en del orange i halen, et lyst blågråt skær på ryggen, ofte en del orange fjer i ryggen, samt markante indslag af orangefarvede fjer i brysttegningen. Baikal Ringing Station, Rusland maj 2015. Foto: Juho Könönen.
Brundrossel x Rustdrossel (T. eunomus x naumanni) 2K. To forskellige hybrider med variation på oversidefarven. Den blågrå farve i ryggen, som på den nederste fugl, ses ofte på hybrider. Begge fugle udviser orangetoning i brystsiderne, strube og i den bagerste del af øjenbrynstriben, samt et varierende antal orangefarvede fjer på ryg og overgump. Baikal Ringing Station, Rusland maj 2015. Foto: Juho Könönen.
To eksempler på Brundrossel x Rustdrossel (T. eunomus x naumanni) 2K. Lys orangetoning i struben og ofte også i den bagerste del af øjenbrynstriben, samt markante indslag af orangefarvede fjer i brysttegningen er typiske kendetegn for hybrider mellem brundrossel og rustdrossel. Baikal Ringing Station, Rusland maj 2015. Foto: Juho Könönen.
Der er med brundrossel og rustdrossel tale om to meget nært beslægtede arter. Først i 2008 blev de splittet ud til to arter (Knox et al. 2008, Crochet et al. 2010). Med baggrund i materialet som er præsenteret i denne artikel, har det vist sig at brundrossel udmærket kan have rødbrune tegninger i flanken, i overgumpen og enkelte rødbrune fjer i ryggen ligesom begrænsede dele af halen (typisk ved halebasis) kan udvise orangebrunlig farve. Dette er karakterer, der umiddelbart blev opfattet som oplagte hybridkarakterer på fuglen fra Bornholm, da rustdrossel jo er overvejende orange i hale, på flanker og på brystet, mens brundrossel traditionelt opfattes som mere sort, hvid og brun. Det er klart, at en typisk hybrid mellem de to arter vil vise en grad af orangebrune flanketegninger som på fuglen fra Sorthat Odde, hvilket birderne jo også reagerede på.
Men hvor flere kombinerede de rødbrune flanketegninger og den orangebrune halebasis og kaldte fuglen en hybrid på det grundlag, har det vist sig at der skal mere til, da de nævnte karakterer, som sagt, er fuldt gyldige på en brundrossel. Her er det værd at bemærke, at en lignende fugl, en meget veldokumenteret 2K hun med rødbrune flankepletter, blev registreret ved Margate, Kent i England i perioden 15.-18. maj 2013 (Hudson et al. 2014). Fuglen blev diskuteret meget netop pga. dens rødbrune flanketegninger, men grundige undersøgelser af fotos og skind fra British Museum i Tring viste, at fuglen passede dragtmæssigt godt med individer fra brundroslens nordvestlige yngleområde. Fundet fra Kent blev derfor enstemmigt godkendt som 2K hun brundrossel af det britiske sjældenhedsudvalg (Hudson et al. 2014).
Brundrossel (T. eunomus), 1K hun, Sorthat Odde, Bornholm, november 2020. Billedbehandling og lysforhold har stor indflydelse på, hvordan en fugl vil blive oplevet på fotos. Her vises to meget forskellige billeder af samme fugl! Bemærk især hvor forskelligt man oplever ansigtets - samt undersidens, strubens og øjenbrynsstribens grundfarver. Fotos: Jonas Halberg (t.v.) og Mikkel Holck (t.h.).
Brundrossel (T. eunomus), 1K hun, Sorthat Odde, Bornholm, november 2020. Igen et par eksempler på lidt forskellige indtryk af fuglen i forskelligt lys. Bemærk dog, at fuglen udviser en olivengråbrun ryg uden blågrå farver, men at der er enkelte rødbrunlige fjer i overgumpen og i skulderfjerene, samt at der er en rødbrunlig basis i de yderste halefjer. Det var disse karakterer sammen med de rødbrunlige flanketegninger, der gav bekymring for, at der kunne være tale om en hybrid mellem brundrossel og rustdrossel. Det har imidlertid vist sig, at alle de nævnte karakterer faktisk er typiske hos brundrossel! Fotos: Jan Lindgaard Rasmussen (t.v.) og Jonas Halberg (t.h.).
Brundrossel, 1K hun (T. eunomus), Sorthat Odde, Bornholm den 7. november 2020. Bemærk olivengråbrun ryg, helt uden blågrå nuancer, det dobbelte brystbånd med sorte tegninger, den flødefarvede strube og øjenbrynsstribe samt de rødbrunlige tegninger på flanken. Begge fotos: Jonas Halberg.
For at skelne en ”ren” brundrossel fra en hybrid skal den have ensartet olivengråbrun ryg (hvor enkelte spredte orange fjer dog er tilladt), men uden et lyst blågråt skær. Brysttegningerne skal være sorte eller sortbrune, hvor få orangebrune indslag godt må forekomme, men som sagt skal brystet altovervejende bestå af sortagtige tegninger. Struben, øjenbrynsstriben og bugen skal være hvidlige eller flødefarvede. Halen skal være af nogenlunde samme farve som ryggen og virke ensartet mørk og kun med begrænset orangebrun farve, typisk ved halebasis.
Brundrossel (T. eunomus), 1K hun, Sorthat Odde, Bornholm den 7. november 2020. De væsentligste kendetegn der taler for, at der er tale om en brundrossel og ikke en hybrid. Markante og tydelige hovedtegninger, hvor såvel øjenbrynsstribe og strube er flødehvide uden orange eller røde indslag. Ryggen er olivengråbrun, kun med enkelte orange fjer. Det dobbelte brystbånd er altovervejende sort og halen virker ensartet brun. Den rødbrune basis på halen og de rødbrune fjer på flanken er ikke noget problem, men det er uddybet i selve artiklen. Foto: Jonas Halberg.
Brundrossel og rustdrossel er genetisk meget nært beslægtede arter, og er kendt for at hybridisere i kontaktzonen i Sibirien, hvor de to arters yngleområder overlapper. Det har imidlertid vist sig, at Sorthat Odde-fuglens dragtkarakterer, inklusive enkelte rødbrune pletter i det nederste brystbånd, de rødbrune flanketegninger og den orangebrune halebasis, som alle har været foreslået som værende hybridkarakterer, ligger indenfor variationen hos 1K hun brundrossel. Det har Sjældenhedsudvalget (SU) konkluderet på baggrund af grundige undersøgelser af fotos og skind af brundrossel, rustdrossel og hybrider mellem de to arter, samt en ekspertudtalelse fra Juho Könönen, der har analyseret billeder og videooptagelser taget af Sorthat Odde-fuglen under forskellige lysforhold. Selvom alle karakterer vurderes som værende indenfor artens dragtvariation, er det er dog umuligt helt at udelukke, at der kan være rustdrossel indblandet i den aktuelle fugl. Ikke desto mindre har SU valgt at godkende fundet som en 1K hun brundrossel, hvilket i øvrigt følger afgørelser truffet af sjældenhedsudvalgene i ex. Sverige, England og Holland i forbindelse med tidligere fund af individer med dragtkarakterer, der på mange punkter ligner brundroslen fra Sorthat Odde.
Tak til Juho Könönen for at stille hans store fotomateriale og viden til rådighed. Tak til Jan Bolding for de mange fotos fra skindsamlingen på Statens Naturhistoriske Museum. Tak til Arend Heim og Andreas Sigmund for at stille fotos til rådighed fra Amur Birding Project. Tak til Björn Malmhagen og Klaus Malling Olsen for at stille fotos til rådighed og for faglige diskussioner. Endelig skal der lyde en stor tak til alle øvrige fotografer for at stille fotos til rådighed for denne artikel.
Referencer
Crochet P.-A., Raty L., De Smet G., Anderson B., Barthel P.H., Collinson J.M., Dubois P.J., Helbig A.J., Jiguet F., Jirle E., Knox A.G., Le Maréchal P., Parkin D.T., Pons, J.-M., Roselaar C.S.,
Svensson L., van Loon A.J. & Yésou P. (2010) AERC TAC's Taxonomic Recommendations. July 2010.
Hudson, N., & the Rarities Committee (2014). Report on rare birds in Great Britain in 2013. – British Birds 107: 579-653.
Knox, A. G., Collinson, J. M., Parkin, D. T., Sangster, G. & Svensson, L. (2008). Taxonomic recommendations for British birds: Fifth report. – Ibis 150: 833-835.
Norevik, G., Hellström, M., Liu, D. & Petersson, B. (2020). Ageing & Sexing of Migratory East Asian Passerines. – Avium Förlag AB, Mörbylånga.
Det er godt arbejde Henrik og Sakke. Den kan I godt få ros for. Det er jo et notorisk hovedbrud for diverse raritetskomiteer.
På baggrund af teksten er det jo nærliggende at tænke på, hvordan Kent 2013 fuglen så ud. Der er to links til den herunder:
https://tinyurl.com/ycedbroj
https://tinyurl.com/ybapd59f
Nederlandene har også haft deres udfordringer med hybridproblematikken. En fugl fra 2016 gav store udfordringer, hvilket man kan læse om I deres SU rapport fra 2018. Fotos af den fugl kan ses herunder:
https://tinyurl.com/yaqjkvdy
Men også Sverige har haft deres udfordringer med disse drosler. Se bare deres første fugl fra Uppland i 2011, der ligeledes har røde tegninger på flankerne: https://tinyurl.com/y7gxa7d3
Opdareret af: Morten Bentzon Hansen - 2020-12-22T16:13
Tak for et bæst af en artikel!
Jeg har selv søgt ivrigt efter en lignende på nettet, men på trods af at problematikken også har været aktuel i andre og større lande, er det ikke lykkedes. Denne artikel må derfor anerkendes som et standardværk indenfor problematikken, og jeg håber den kan være behjælpelig i udlandet også, selv om den er skrevet på dansk. Jeg håber I har modtaget mere påskønnelse end de foreløbigt 2 afgivne kommentarer antyder...
De opstillede kriterier for en ren Brundrossel bliver interessante at følge fremover, også ved observationer på fx træksteder i Kina. De viste hybrider er relativt åbenlyse, men på et eller andet tidspunkt løber man formentlig ind i en fugl, der ser ren ud i felten, men som ved fotogranskning viser én blågrå fjer på ryggen, eller en meget svag orangetoning på én halefjer fx.
Enig. Meget flot og grundigt arbejde og meget læseværdig artikel. Tak for den.
Flot SU-arbejde!
Hold da op! Aldeles fremragende artikel! Godt at få mere styr på problematikken. Stor ros herfra til de to herrer!
Flot og grundigt arbejde, tak for det. Meget spændende læsning.
Fantastisk flot artikel; tak for den.
Imponerende arbejde.
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.