Henrik Haaning Nielsen d. 17. nov. 2020 kl. 14:24
Sidst opdateret af:
Henrik Haaning Nielsen d. 21. nov. 2020 kl. 14:24
Et par
vendehalse på Melby Overdrev i Nordsjælland fandt tilsyneladende en nem
boligløsning i en hullet, mør og pilrådden, lav fyrrestub. Redestedet inde i
stubben – vendehalshalsboligen – var dog et håndværkertilbud, og det endte med
at gå galt i et kraftigt blæsevejr i starten af juli måned 2020. Bo Thyge
Johansen beretter her om Projekt Vendehalskasse, om bestanden af vendehals, om
det særegne ynglefund, om erfaringer fra Rold Skov og om forløbet ved
vendehalsreden.
Vendehals
hun med føde i næbbet på redestub, foto Helge Sørensen.
I maj måned 2020 havde mange besøgende ornitologer fine oplevelser med observationer af syngende vendehalse på Melby Overdrev ved den sydlige indgang til området. Mange var desuden heldige at se vendehalsene parre sig – et ret sjældent syn. I forbindelse med et sjældent besøg af pomeransfugle på lokaliteten var der en meget stor tilstrømning af fuglefotografer og feltornitologer. På det tidspunkt i maj så situationen rigtigt god ud for de lokale ynglende vendehalse, der blev registreret flere forskellige steder på Melby Overdrev.
Vendehalspar
der parrer sig på Melby Overdrev maj 2020, foto Nis Lundmark.
Redekasseprojekt
til vendehals
Anledningen
til Projekt Vendehalskasse var, at der i 2011 og 2012 blev registreret et rekordstort
antal rastende vendehalse på Melby Overdrev i træktiderne om foråret i
april/maj og om efteråret i august/september. I august/september 2012 var der i
længere perioder helt op til 5-10 rastende vendehalse i området. Det blev
startskuddet til redekasseprojektet (Johansen 2014). Tanken var, at med så
velegnet et område til arten og med så stort et fødegrundlag i form af de små Myrmica-myrer
og deres yngel, ville der nok kunne yngle nogle par vendehalse – men de
manglede nogle boligmuligheder i form af enten gamle spættehuller, naturlige
træhuller eller redekasser i det relativt træløse åbne hedelandskab. Vi fandt
muligheden for at hjælpe vendehalsene med et langsigtet projekt med redekasser
til vendehalsen, og vi aftalte, at projektet skulle fortsætte i mindst 10 år. I
de forløbne år har vi successivt opsat ca. 50 redekasser til arten. Nogle
kasser er blæst ned i storme eller på anden måde forsvundet undervejs, så der i
dag er ca. 40 redekasser. Og tilsvarende er der ca. 30 redekasser til vendehals
i Tibirke Bakker. Nu er der snart gået 10 år, og hvordan ser status for de
ynglende vendehalse så ud?
Bestanden
af vendehals
Vi havde
håbet på, vi i løbet af nogle år kunne oparbejde en bestand på op mod fem par.
Det kunne vi dog ikke i de første ni år. Efter 2020 er vi dog mere optimister
og tror, at det mål nok skal nås. Begrundelsen er bl.a., at vendehals er i
generel fremgang i Danmark i de seneste år. Både i 2014 og i 2017 var der to beboede
vendehalskasser (Johansen 2015, Johansen 2017). Vendehalsene yngler uden tvivl
hvert år i området, men nogle år fandt vi ingen ynglende i vores redekasser;
det skyldes sikkert at de har fundet naturlige redehuller eller spættehuller i
Asserbo eller Liseleje Plantager. Næsten hvert år i træktiden i slutningen af
april observerer vi vendehalse undersøge nogle af redekasserne, men de
forbliver ikke altid og yngler i dem. Vores vurdering er, at i 2020 ynglede der
2-3 par vendehalse på Melby Overdrev. Det er nok det største antal i perioden
2012-2020. Sidst, bestanden var større, var tilbage i 1970’erne og -80’erne
(Johansen 2015).
Vendehals
fodrer sine unger i redekasse på Melby Overdrev i 2014, foto Ole Laursen.
Vendehalse
yngler i sommerhushaver
I 2018 og
2019 blev vi opmærksom på noget nyt, som måske i virkeligheden ikke er så nyt.
I de nærliggende sommerhushaver var der ynglende vendehalse i mejsekasser. I
mange af sommerhushaverne i området er haveejerne flittige til at opsætte flere
forskellige typer fuglekasser. I 2018 ynglede vendehalse således i en
sommerhushave, der grænser direkte op til Melby Overdrev, og i 2019 i en
nærliggende have tæt ved Melby Overdrev. Sidstnævnte ynglefund er beskrevet med
fotos og videoklip af Anne Blotting (Blotting 2019). Også i sommerhushaver nær
Tibirke Bakker har vi kendskab til, at vendehals har ynglet i redekasser i de
seneste år.
Hård
konkurrence om redekasser
At mange af
redekasserne ikke benyttes af vendehalse betyder ikke, at de står tomme; stort
set samtlige 40 redekasser var i 2020 benyttet af musvitter, og to kasser var
benyttet af rødstjerter. Andre år har sortmejser desuden benyttet redekasserne,
og stor flagspætte har hugget indgangshullet større i flere af kasserne og
derved delvis ødelagt dem. Flere forskellige insekter som f.eks stor gedehams (Vespa
crabro) har benyttet kasserne. Så redekasserne har under alle
omstændigheder en betydning for den hulrugende/hulbrugende fauna. I maj 2017
troede vi, der var et sikkert ynglepar af vendehals i en af vores redekasser.
Senere viste det sig, at musvitter havde overtaget redekassen. Vendehalsene
fandt så en anden redekasse at yngle i. De to arter konkurrerer meget hårdt om
brugsretten til redekasserne. Nogle år har vi forsøgt at mindske musvittens
dominans ved at tilstoppe redekassernes indgangshuller fra ult. marts til ult.
april. Slutningen af april er det tidspunkt hvor vendehalsene ankommer fra
vinterkvarteret.
Andre
redekasseprojekter til vendehals
At
vendehalse kan have stor hjælp af opsatte redekasser er dokumenteret fra flere
områder med store bestande af vendehals, f.eks på Borris Hede i et 50 år langt
feltprojekt med en bestand på omkring 10 par ynglende vendehalse (Østergaard
2014). I nordvestjyske plantager, bl.a. Tranum Klitplantage, har Einar
Flensted-Jensen i 2012-2015 opsat 90 vendehalskasser med op til seks årlige
ynglepar (Sloth-Andersen 2018). Desuden må i særdeleshed fremhæves svenskeren
Erik Arbingers snart 20-årige feltprojekt i Mariefredsskogarna ved Mäleren i
lysåbne løvskove vest for Stockholm. I årenes løb er der oparbejdet en
ynglebestand på op mod 75 par vendehalse – ganske imponerende (Arbinger 2014).
Også i Småland er det kendt, at vendehals meget gerne yngler i mejsekasser
eller andre typer redekasser. Sådanne vendehals-redekasseprojekter er jo ægte
kassesucceser, men det er ikke altid tilfældet. I Gribskov er der i de senere
år opsat redekasser til vendehals i Stenholt Indelukke, uden der dog har været
ynglende vendehals i kasserne.
Vendehals
ynder naturlige huller i frønnede stubbe
Ifølge den
lokale caretaker Per Ekberg er der i de senere år fundet flere ynglende
vendehalse i Gribskov, alle i naturlige huller i gamle vakkelvorne frønnede
birkestubbe (Ekberg 2017). I 1970’erne og 1980’erne fandtes vendehals i
Nordsjælland i en større bestand og langt overvejende ynglende i gamle
flagspættehuller. Esben Sloth Andersen har beskrevet, at det i Rold Skov kan
være ret vanskeligt at finde de ynglende vendehalses reder, fordi de yngler i
naturlige huller eller i gamle spættehuller, da der ikke er opsat
vendehalskasser i området (Sloth-Andersen 2018). Han beretter om syv
sandsynligt ynglende vendehalspar i Rold Skov i 2016. Det interessante er, at
de syv redehuller er i tre rådne bøge, en død bævreasp samt tre døde og
knækkede, men stående graner. Altså samtlige i naturlige træhuller i døde træer
og træstubbe. Bortset fra bævreaspen lå alle reder nær nyere eller lidt ældre
renafdrifter på sandet jordbund. Ved senere genbesøg ved rederne var to reder
ødelagt, mens fem reder var intakte. Indgangen til det ene redehul var blevet
forstørret; en stor flagspætte kan have præderet ynglen i redehullet. Det andet
redehul var alt for stort, og der kan være trængt vand ind og druknet ungerne
under et kraftigt regnskyl, eller det har været udsat for prædation (Sloth-Andersen
2016).
Der er altså
meget, der tyder på, at vendehalse i Danmark foretrækker naturlige træhuller i
døde træer og frønnede stubbe, og måske også gamle spættehuller i sådanne
stubbe, men da de kun forefindes i begrænset omfang i yngre, tætte danske skove
og plantager, hvor skovene jo som udgangspunkt er forstligt drevne, må
vendehalse benytte redekasser, selvom det ikke er deres foretrukne redesteder
på trods af, at redekasser er mere sikre redesteder mod prædation og
indtrængende vand. At vendehalse af og til mister yngel grundet udsatte
redesteder har næppe større betydning for bestanden som helhed, da det opvejes
af de meget store ungekuld.
Rold Skov
ser ud til at have udviklet sig til en fortrinlig skov til vendehals; i
perioden 1997-2015 var der således ingen rapporterede ynglepar, men i 2016 hele
syv ynglepar (Sloth-Andersen 2016). En forbedret metode til påvisning af
ynglepar tyder dog på, at der tidligere var sket en undervurdering af
vendehalsbestanden i Rold Skov (Sloth-Andersen 2018). Fremtidig udlægning af
urørt skov mange steder i Danmark med flere døde træer med naturlige træhuller til
følge vil formentlig kunne gavne vendehalsen betydeligt.
Det
særegne ynglefund i naturligt træhul
Fundet af
vendehalsreden på Melby Overdrev i 2020 var på flere måder meget overraskende. Det
minder dog på nogle måder om de beskrevne redesteder og redeforhold med dårligt
beskyttede redehuller og tab af yngel til følge som i Rold Skov og til dels
Gribskov. Redestedet var ude på de helt åbne hedearealer, men desværre meget
tæt ved en meget befærdet vej ud til en p-plads nær klitterne. Selve
redestubben var knapt to meter høj, tydeligt meget mør, og vi skulle ikke røre
meget ved den, før den stod og vippede, så det så farligt ud grundet
potentielle forstyrrelser fra de mange passerende, bl.a. mange badegæster. Da
stubben var lav og med delvis afskårne sidestammer, frygtede vi desuden, at
børn skulle lege på den vakkelvorne stub med risiko for, den nemt kunne vælte.
Placeringen meget tæt ved befærdet vej betød, at vendehalsene, der mest hentede
føde på den anden side af vejen, nemt kunne blive trafikofre. Og så var der
indgangshullet til reden; det var placeret i toppen af stubben. Det var nok det
mest overraskende! Den helt åbne placering betød jo, at der var risiko for, der
kunne trænge vand ind i redehulen, der var placeret knap en halv meter nede i
stubben.
Kønsforskelle
Vi bemærkede
en kønsforskel i fjerdragten, når vi så magerne sammen på redestubben;
tilsyneladende har hannen de kraftigste og bredeste sorte rygstriber. I starten
af rugeperioden bemærkede vi, at hunnen oftest søgte en lidt kortere vej op mod
en gruppe fyrretræer for at søge føde, mens hannen fløj ud over vejen mod de
åbne hedearealer for at fouragere. Senere fulgte hunnen også denne lidt længere
vej på et par hundrede meter, sikkert fordi der på stedet var de mest optimale
betingelser for at finde myreyngel (æg, larver og pupper) til de opvoksende
unger.
Forløbet
ved reden
Vi fandt
reden 16. juni 2020, og da var rugningen påbegyndt. Der var i reden mellem otte
og 10 æg; det er normal kuldstørrelse hos vendehals. I vendehalsreden i
sommerhushaven i 2019 var der ligeledes 10 æg. Yngletidspunktet var meget sent
på året. Der blev set fodring omkring 28. juni; det passer med en rugetid på
omkring 14 dage. Da vi først konstaterede, der var unger, besøgte vi redestedet
dagligt, og da blev vi myreflittige. Vi undersøgte fodringsfrekvensen; i
starten blev det til ca. fire fodringer med myreyngel hver time. Efter nogle
dage var der langt flere fodringer, således 4. juli; i perioder om formiddagen
var der fodringer med kun 5-10 minutters interval. Men der kunne også gå op til
30-40 minutter uden fodringer. Hunnen blev nogle gange og varmede ungerne, mens
hannen afleverede føden og fløj hurtigt væk igen. Især hannen havde næsten
altid et hvidt ekskrement med i næbbet, når han fløj fra reden efter fodring.
Hannen kunne finde på at fodre ungerne i reden, selvom hunnen var i reden for
at varme ungerne.
Katastrofen
Dramaet ved
vendehalsboligen indtrådte søndag d. 5. juli. Jeg havde besøgt redestedet om
formiddagen og var kørt derfra i den tro, at alt var i orden ved reden. Det var
det også kl. ca. 11.30. Men en tiltagende vind fra vest gjorde sig gældende den
søndag middag. Og i området indtræffer et meget lokalt kraftigt vindfelt med
vindstød lidt over middag. Ca. kl. 13.00 får jeg fra fotografen og
feltornitologen Nis Lundmark den triste melding, at redestubben er knækket
forneden og væltet, formentlig grundet blæsevejret. Han har en spade med i
bilen og forsøger en redningsaktion. Han graver et halvt meter dybt hul, og
rejser stubben igen, og placerer stubben i det hul. I første omgang sker der
ikke så meget, og det ser bekymrende ud. Forældrene kommer ikke og fodrer, og
hvad er der mon sket med ungerne - har de lidt overlast? Det har de jo nok ved ’jordskælvet’;
sådan må det have føltes for ungerne inde i den redestub.
Senere samme
dag bliver der forsøgt nogle flere redningsforanstaltninger; idet
indgangshullet til redehulen er blevet væsentligt større, bliver der ved hjælp
af elastik lagt et træstykke på for at mindske risikoen for indtrængende vand i
redehulen. Det konstateres, at i det mindste tre unger har overlevet, mens de
øvrige måske ligger døde nede mellem ”murbrokkerne” efter skælvet.
Efter at
stubben er blevet genrejst, og der er ændret meget ved indgangshullet, ses de
gamle fugle om aftenen med føde i næbbet. De har altså endnu ikke opgivet
ynglen. Så stærkt er forældrenes yngelplejeinstinkt, at vi om aftenen stadig
havde forhåbninger til, at redningsforsøget ville lykkes. Også tidligt næste
morgen, mandag morgen, er håbet stadig lysegrønt, idet den gamle han ses ved
redens indgangshul med føde, så der bliver altså fodret mandag morgen og
formiddag.
Dernæst er
det så helt slut med at redde ynglen, idet det følgende konstateres, at de
gamle fugle er der med føde, men at der ingen munde er tilbage at mætte. Vi
formoder, at de fire tilbageværende unger er gået til som følge af sult og
kulde, idet det var regnvejr om natten, og de meget nemt kan være blevet våde,
og da ungerne næsten ikke havde fjerfrembrud, var de meget sårbare over for
kulde. Ungerne var da ca. en uge gamle. De gamle fugle virker frustrerede og forsøger
at fodre, men kommer tilbage med uforrettet sag. Vi må konstatere, vi gjorde,
hvad vi kunne for at redde ynglen og yngleforsøget, men det lykkedes ikke.
Tak for en
snarrådig indsats til Nis Lundmark.
Vendehalsgruppen
Melby Overdrev består pt. af:
Bo Thyge
Johansen, Lars Falck, Niels Jørgen Clausen, Ole Banke og Keld Chor.
Referencer:
Arbinger, E.
2014: Ringmærkning af Vendehals i redekasser, et omfattende projekt.
Blotting, A.
2019: Vendehals i ”fuglekasse 7”, Asserbo, 2019. Artiklen findes på DOF NSJ’s
hjemmeside. Søgeord: ”Vendehals”.
Ekberg, P.
2017: Video: Vendehals vender tilbage til Gribskov. DOF’s webmagasin Pandion,
31. juli 2017.
Johansen B.
T. & F. Rune 2014: Tisvilde Hegn, bd.1, p. 261 (Vendehals), og bd.1, p.272
(landskabspleje). Forlaget Esrum Sø.
Johansen,
B.T. 2015: Redekasser til vendehals på Melby Overdrev. DOF’s webmagasin
Pandion, 21. april 2015.
Johansen, B.
T. 2017: Tisvilde Hegn og Melby Overdrev i Nordsjælland: Naturperler med
fåtallige og truede ynglefugle. DOF’s webmagasin Pandion 7. august 2017.
Sloth-Andersen,
E. 2016: Syv sandsynligt ynglende vendehalspar i Rold Skov, udgivet 23.06.2016.
DOF Nordjyllands hjemmeside.
Sloth-Andersen,
E. 2018: Forbedret vurdering af ynglebestande af vendehals, p. 19-28. Dansk
Orn. Foren. Tidsskr. 112: nr. 1, 2018.
Sloth-Andersen,
E. 2018 a: En metode til undersøgelse af vendehalsens fødevalg til redeungerne,
p. 79-89. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 112: nr. 3, 2018.
Østergaard,
E. 2014: Forhold med ring på. Forsvaret og naturen s. 12-17, Forsvarets
Bygnings- og Etablissementstjeneste. Udvalgte artikler om naturen på forsvarets
arealer: Vendehals på Borris Hede.
Flot indsats af jer, Bo! Har selv haft ynglende vendehals et enkelt år i Nordjylland og vil gerne forbedre mulighederne fremadrettet. Hvad er efter jeres vurdering den bedste kasse, og hvilke ting skal man tage højde for ved placering etc.?
Hej Anders Wiig.!
Det vigtigste for Vendehals er, at man vælger et lysåbent hedeområde, hvor der er rigeligt med de små myrmica myrer i en afstand af 100 - max ca. 200 meter fra stedet man opsætter redekassen. Selve redekasse typen er ikke helt så vigtig, der er flere typer på markedet, der går an. Vigtigst er det nok man husker at fylde træspåner i bunden af kassen, da vendehals ikke selv bygger rede eller skaber underlag for æggene, der ellers vil trille rundt i bunden af kassen. I naturbutikken kan man købe en vendehals-kasse i Douglas-gran, det er et langtidsholdbart materiale med dets indhold af æteriske olier der giver naturlig træbeskyttelse. Redekasser fra naturbutikken opfylder målene, d.v.s. de er lidt større og lidt dybere end en gængs mejse eller musvitkasse, og indgangshullet er lidt større, 35 mm mod 32 mm. til musvit. Størrelse er en vigtig parameter da vendehals ofte præsterer store ægkuld med 10 æg. På fotos i artiklen kan du se vi har givet de nyopsatte redekasser en hurtig behandling med en flammekaster der har mørknet dem. Dermed fremstår årringsmønstret mere tydeligt. Det er dog ikke derfor vi har brugt flammekaster!, nej det er for at mørkne dem, så de er sværere at få øje på. Redekasser bliver efterhånden mørkere, men ofte først efter et års tid. Vi forsøger at skjule kasserne så godt vi kan, da Melby Overdrev er et stærkt befærdet område, og vi ikke ønsker at områdets publikum piller ved og undersøger vores redekasser til vendehals. Af samme grund er nogle af vores kasser opsat i 2 meter eller godt 2 meters højde (og i den højde har kasser faktisk være benyttet) selvom det ideelle nok snarere er en lav placering, vi har en del kasser i 1 - 1,5 meters højde. Erfaringer fra Borris Hede er at en lav placering, kun ca. 1 meter over jorden vistnok er ret ideel. Ved opsætning af redekasser til vendehals er det nok en god ide at tilproppe dem fra ult. marts - ult. april i forsøget på at undgå at musvitterne indtager alle kasserne. Hej fra Bo.
Jeg læser med stor interesse jeres redekasseprojekt til vendehalse. Jeg har fået lov til at sætte kasser op til vendehalse i et område ved Skiveren i Nordjylland. i 2016 opdage jeg der var ynglede vendehalse der, og at sommerhusejere i området enkelte gange har vendehalse i deres mejsekasser. I 2018 satte jeg et par kasser op, i 19 yderlig 5 kasser op. desværre har der ikke været ynglende vendehalse, men musvitter og sortmejse har benyttet kasserne. kasserne er bygget efter mål med et 35mm hul. Jeg kan se af overstående at det langt fra er en selvfølge med succes, så jeg håber på det lykkes engang. Henrik Pedersen.
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.