Morten Bentzon Testversion d. 9. okt. 2020 kl. 14:22
Sidst opdateret af:
Ib Jensen d. 10. dec. 2020 kl. 14:22
Årets første syngende Buskrørsanger i Danmark blev fundet den 22. maj på Mandø, og hele otte fund af arten blev gjort i landet inden udgangen af maj. Den efterfølgende uge blev der yderligere observeret nye fugle - især på Bornholm og Ertholmene. Mens resten af Danmark havde 7 nye fund den første uge i juni, blev øerne værter for hele 8 syngende Buskrørsangere. Ugen blev historisk for Bornholm med minimum 4, måske 6, syngende Buskrørsangere. Den første blev hørt synge den 1. juni ved Snogebæk af Ole Leegaard Jensen. Yderligere 4 fund blev gjort i den efterfølgende uge i forbindelse med besøg af Rasmus Strack, Morten Kofoed-Hansen og Henrik Kristensen ved hhv. Vestre Sømark, Pedersker, Nexø Sydstrand og Grisby, alle fundet af Rasmus. Endeligt blev der gjort et fund ved Frederiks Stenbrud ved Nexø af Mogens Timan Kofod. Ugen syntes magisk, og samtidig var der minimum 3 syngende på Ertholmene.
Danmarks første ynglende Buskrørsanger blev opdaget
15. juni 2012 af Tim Andersen ved Vestvolden lidt uden for København og findes
beskrevet i Fugleåret 2012 side 138-139. Et ynglefund som var ventet i kraft af
artens hyppigere optræden i de senere år, men hele otte år skulle gå, før nye
indicier på danske ynglefund kom.
Rasmus Strack fandt en ivrigt syngende Buskrørsanger
ved Grisby mellem Svaneke og Årsdale den 5. juni (https://goo.gl/maps/LWB6peiYs8CKvhgi6). Mens de andre fundne fugle på Bornholm forsvandt de efterfølgende dage,
vedblev ”Grisbyfuglen” sangaktiviteten og blev således hurtigt en attraktion
for øens fuglefolk. Den sang blot få meter fra kyststien, og med lidt varsom
opførsel havde man den hurtigt syngende ganske tæt på sig. Buskrørsangeren sang
meget aktivt i de efterfølgende dage, og efterhånden som man lærte fuglen at
kende, kunne man genkende dens bevægelsesmønstre rundt i området (foto af
habitatet).
Foto af ynglehabitatet – hvide pil angiver foretrukne opholdssted og samlet område hvor den holdt sit territorie var på cirka 10x4 meter neden for de høje pile og rødelletræer som ses på billedet (foto SRS).
Den 8. juni opdager Steen E. Jensen (SEJ) noget
spændende. Pludselig er der endnu en acrocephalus i området, som SEJ i
første omgang anser for at være en Kærsanger. De jagtede hinanden, men det
virkede ikke som om, det var "en-skrub-af-jagt". Efterhånden opstod
mistanken om, at der kunne være tale om to Buskrørsangere. De var dog svære at
holde styr på og se samtidigt, men det lykkedes to gange. Pludselig kom den ene
fugl flyvende med redemateriale i form af et langt strå, ca. dobbelt så langt
som fuglen. Dette skete flere gange i obs-perioden på et par timer og begge
gange med kurs mod den samme plet i området (lavt i et pilekrat).
Om aftenen samme dag ser Sune R. Sørensen (SRS) en Gulbug komme syngende ind i området, hvorefter en Buskrørsanger kommer fræsende i underkrattet og jager den væk. Samtidig observeres, at hannen synger i lav urtevegetation. Hannen stopper brat sangen og er opmærksom på noget nede i krattet. Sekunder efter hopper en anden acrocephalus op til hannen og samtidig fås billedserien her. Hannen ses rejse issetoppen, og den fugl, der er kommet til, forsvinder ned i urtevegetationen igen. Det er usikkert, om det drejer sig om den anden Buskrørsanger eller en eventuelt indtrængende Buskrørsanger eller en Kærsanger. Billederne gør det ikke umiddelbart nemt at afgøre (fotoserie).
Fotoserie fra den 8. juni
2020 med interaktion mellem buskrørsangerhannen ved Grisby og en anden
acrocephalus –måske hunnen måske en tredje buskrørsanger og måske en kærsanger.
Billedere er kronologisk nummeret og fuglen ses synge igen til slut (9) (foto
SRS).
Dagene efter falder sangaktiviteten. Den 10. juni ser Arne Møller (AMø) og Anette Sonne (ASo) de to Buskrørsangere i klar interaktion i pilekrattet, og den ene afgiver nogle korte strofer og kald, mens den anden opholder sig i kvanbevoksningen under den.
Buskrørsanger i kvan ved
Grisby den 10. juni 2020 (foto AMø).
Om morgenen den 12. juni hører SRS blot få dyliiy
dyliy og finder de to Buskrørsangere sammen og tilsyneladende ret intime. De er
tæt på hinanden, og den ene kommer med redemateriale.
Buskrørsanger med redemateriale den 12. juni 2020 ved Grisby (foto SRS).
Den 14. juni kl. 18 hører AMø og ASo hannen synge kort
to gange, hvorefter den sætter sig synligt i pilekrattet. Den 18. juni ses et
kortvarigt glimt af Buskrørsangeren oppe over krattet, hvorefter den atter
forsvinder. Vi tager disse observationer som indicier på, at fuglene har rede
med æg. Af fundberetningen fra 2012 opleves også en lang anonym rugeperiode, og
vi regner med, at vi oplever noget tilsvarende nu.
I dagene herefter ses fuglene ikke med sikkerhed, og i sidste uge af juni får vi en meget kraftigt blæst fra øst med regn, som kan have påvirket habitatet meget. Der var dog ingen tydelige skader efterfølgende at se pga. blæst og regn. Buskrørsangerens habitat var rimelig godt beskyttet af den højere pilebevoksning. Fra den 30. juni, hvor SEJ besøger stedet, og de næste to uger ser vi kun få tvivlsomme indicier på, at fuglene stadig er til stede. Den 1. juli ser SRS noget bevæge sig i den nu meget tætte kvanvegetation, og gennem 2-3 minutter følges fuglens bevægelser som en skygge i urtevegetationen. Fuglen virkede med andre ord sky og hurtig. Da den endelig kom op i et kort glimt, sås en acrocephalus, som var meget lig vores Buskrørsanger, uden at det kan siges med sikkerhed. De efterfølgende dage blev Buskrørsangeren ikke set, og kun få gange hørtes et Zack Zack kald, som kunne stamme fra den, eller også fra Kærsanger, der ynglede få hundrede meter både nord og syd for stedet. Sidste observation på stedet blev den 22. juli og også her uden noget tegn på Buskrørsanger. En mulig årsag kan være det hårde blæsevejr i slutningen af juni, men konklusioner er svære at drage. Efter de første par uger med rapporteringer af fuglen, blev det besluttet at holde fremtidige observationer skjult for offentligheden for at undgå unødig trafik ved redestedet. Vi vurderer derfor ikke menneskelige forstyrrelser som en afgørende årsag til den sandsynlige opgivne yngleaktivitet.
Buskrørsanger syngende den
6. juni 2020 ved Grisby (foto SEJ).
Således er ét yngleforsøg af Buskrørsanger på Bornholm i 2020 sandsynliggjort, men det skulle vise sig at være mere ekstraordinært... Den 5. juli finder AMø og ASo en Buskrørsanger fouragerende ved volden ved skydehuset på Nexø Sydstrand (https://goo.gl/maps/fEAEVR7abyd817k38). Umiddelbart virker det som om det blot er endnu en i rækken af mange bornholmske observationer i år, men helt uventet får SRS en stor oplevelse samme sted med sandsynligvis samme fugl små 20 dage senere. Mens han er i gang med at tjekke vadefugle, ser han pludselig en acrocephalus i urtevegetationen foran sig. Fuglen kommer arrigt op af krattet med næbbet propfyldt af insektlarver og forvinder hurtigt ned igen for kort efter atter at dukke op og skælde ud med hårde zack og snerrelyde. Den sidder helt frit fremme blot 1½-2 meter væk og skælder ud, og man kan tydelig se, hvor ophidset den er, og hvor uønsket SRS er på stedet. Den ser meget langnæbbet og spændende ud og efter nogle få hurtige ID-billeder af den, trækker SRS sig tilbage for ikke at forstyrre yderligere.
En vred Buskrørsanger,
sandsynligvis forstyrret ved reden, den 20. juli 2020 ved Nexø Sydstrand (foto
SRS).
Buskrørsanger umiddelbart
efter den kom ud af krattet med næbbet fyldt med larver, den 20. juli 2020 ved
Nexø Sydstrand (foto SRS).
Grundet travlhed når billederne først at blive
gransket en god uge senere. De viser en slidt brun overside og lys underside,
en meget kort hånd, langt næb og tydeligt langt lyst øjenbryn. SRS deler fuglen
med Henrik Haaning Nielsen, og sagen er klar - endnu en Buskrørsanger. Denne
iagttagelse er rigtig spændende på grund af tidspunktet og den meget aktive
varslingsadfærd, som klart indikerer unger i nærheden. Desværre var der ikke
held med at finde den eller unger igen i begyndelsen af august, hvor SRS besøger
stedet. Buskrørsangere, som mange andre sangere, forlader dog hurtigt
ynglestedet, når ungerne er flyvefærdige hvilket gør det utroligt svært at
finde yngle-bevis i form af udfløjne unger. Ydermere er opgaven med at finde
ikke-syngende Buskrørsangere i det tætte urteterræn er selvsagt heller ikke
nogen let opgave, når man tænker på de mange ynglende Kærsangere, der findes på
samme biotop. Således sås minimum 7 acrocephalus´er på eftersøgningen,
men ingen kunne med sikkerhed bestemmes som hverken voksne eller unge
Buskrørsangere.
Fuglene ved Grisby og den ved Nexø Sydstrand har en
indbyrdes afstand på ca. 8.5 km i fugleflugt, hvilket gør det usandsynligt, at
det skulle dreje sig om de samme fugle. Samlet set anser vi det for
sandsynligt, at Buskrørsangeren har ynglet eller gjort yngleforsøg på Bornholm
i år med et eller to par. Størst sandsynlighed for ynglen repræsenterer fuglen
fra Nexø Sydstrand på grund af dens tydelige varslings-, aflednings- og
fødebæringsadfærd, mens det er mere usikkert, om "Grisby-fuglene
gennemførte deres yngleforsøg.
Engelsk resumé
Possible 2nd and 3rd Danish breeding record of Blyth's Reed Warbler.
The first Danish
breeding record was in 2012.
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.