Startside   I samarbejde med DOF
Home
DK obs.
VP obs.
Nyheder 
DK listen
Forum
Galleriet
Artslister
Netfugl v. 2.0


Modtag Roadrunner - læs mere her



Galleriet

Billede:


klik for at se i stor størrelse

Billede information:
Fugleart: Sildemåge - (Larus fuscus) - Lesser Black-backed Gull
Fugleart (IOC): Sildemåge (Larus fuscus) Lesser Black-backed Gull ssp. fuscus - species factsheet
Stemme: Stemmer findes her (eksternt link).
Titel / info: 1cy
Lokalitet: Klintholm Havn, Møn, Danmark
Dato: 7. december 2005
Billede info: Sildemåge 1k med Svartbag og Sølvmåge.
Billede opsætning: Canon EOS 20D + Canon EF 300mm f/4L IS USM + Extender EF 1.4x II
Fotograf: Klaus Malling Olsen, Danmark
Uploadet den: 20. december 2005
Hits: Billedet har været vist 3078 gange.
DK List Ranking: Set af 1100 ud af totalt 1506 personer!



Kommentarer:

Jan Ingvaedt Jörgensen skriver tirsdag 20. december 2005 kl. 09.05
Fin, instruktiv trio!
JanJ


Anni og Peter Nielsen skriver tirsdag 20. december 2005 kl. 09.20
Glimrende sammensætning - flere af den slags. Kunne du ikke skrive et par ord om de væsentligste forskelle, nu da lejligheden er der? Uden at undervurdere nogen - jeg er bange for at nogle forveksler sølvmåge og sildemåge på billedet. Især når ledsageteksten (utilsigtet) nævner sildemåge først, som om den stod til venstre, mens den står til højre.

vh/Peter


Klaus Malling Olsen skriver tirsdag 20. december 2005 kl. 11.15
Sildemågen står længst til højre. Her presenteres tre store mågearter i hver sin størrelseskategori. Sildemågen er den mindste, men især den slankeste med det mindste hoved og næb, men de længste vinger. Denne forskel er særligt udpræget, når man som her konfronteres med den lille, slanke østersøform fuscus. Kattegats og Nordsøens sildemåger er lidt større og kraftigere, mere sølvmågeagtigt i formen, men det slanke og langstrakte bagparti er fortsat typisk.
Dragtens tilstand og fældning kan også vejlede. Sildemågen er stort set juvenil, hvilket kan ses på rygfjenene, der er brunsorte med smalle, lyse markeringer i kanter. Sammenlign med Sølvmågen og svartbagen - her er fjerene lysere med mørke tværbånd, altså fældet til 1. vinter. De fleste Sildemåger om efteråret er i juvenil dragt, kun med enkelte 1. vinter fjer.
Meget påfaldende forskelle er tegningen bagtil: sildemåger har mørke baser af de store dækfjer, kun med smalle lyse spidser (samt lidt bånding på de inderste nærmest kroppen), der danner et vingebånd. Tertiærerne er meget mørke, kun med smalle lyse rande i spidsen, og vingespidsen virker helt sort. Sølvmåge og svartbag har ret jævn lys og mørk bånding på store dækfjer samt brede lyse tertiærkanter, der nær hele vejen langs kanten til de store dækfjer. I felten er de to store arters bruntoning på svingfjerene ret tydelig, hvorfor en Sildemåge ofte mistænkes først på det meget massivt mørke bagparti.
Sildemågen har kortere og smallere ben.

Proportionsforskelle er som nævnt tydeligst hvis man ser Østersø-sildemågen. Denne kan i formen sammenlignes med Stormmåge, og den klejne størrelse formindsker ikke dette indtryk. De fleste østersø-sildemåger (fuscus) virker næsten brunsorte på den juvenile overside, der kan stå ret tydeligt ud mod lysere underside - som regel har fucus meget lys midterdel af maven. Katterags og Nordsøens sildemåger virker brunere med kraftigere brunspættet mønster på undersiden. Forskellene virker ret konstante, men dog bør man - hvis man forsøger sig indenfor racebestemmelse - altid kombinere helhedsindtryk med dragtdetaljer. De fleste fuscus har dog været påfaldende små og "sort-hvide" - som Keld. T. Pedersen så malende beskrev det, dengang ingen havde anelse om, hvordan man kendte ungfugle af Østersøens sildemåger fra dem i Kattegat og Nordsøen.

Forskelle mellem sølvmågen og svartbagen: bemærk sølvmågens typisk noget diffuse, gråbrune helhedsindtryk, hvor svartbagen virker mere kontrastrig med lyst hoved og næsten "ternet" overside med ret stor kontrast mellem mørkt og lyst. Og naturligvis svartbagens overdimensioneret store og grumme slagternæb, der i 1. vinter er helt sort. Det går her næsten direkte over i den flade pande.

Før den ønskede forklaring bliver for lang slutter jeg for denne gang.


Anni og Peter Nielsen skriver tirsdag 20. december 2005 kl. 20.01
Tak - for den koncise og mærkbart erfaringsmættede gennemgang, Klaus. Håber ikke at disse indsigter på nogen måde "går tabt" i systemet.

Guldkorn! Så er det ikke for meget sagt.

vh/Peter


Klaus Malling Olsen skriver tirsdag 20. december 2005 kl. 20.44
Det er en fornøjelse at kunne videregive erfaringerne, samt illustrere dem på aktuelle fotos. Netop de store måger kan jo spaltes ned til atomer, så helheden let går tabt - især hvis man ikke er indsat i forvejen.

Et par andre links bringer også koncis og let forståelig information om bestemmelse af de store måger. Benyt således linket på starsiden til to anbefalelsesværdige:

Storstrøms Amt, hvor Per Schiermachen Hansen - en af mågepionererne - præsenterer de store måger på en let forståelig og pædagogisk måde.

Skåne-web. Her går man ind på starsiden og klikker videre til "Trutskolan", hvor David Erterius på en meget fin måde præsenterer kommentarer ud fra fotos taget i Skåne.

Med disse links, og bl.a. det efterhånden svulmende mågearkiv på Netfugl har man meget fine supplementer til det, man kan læse i bog- eller artikelform. God fornøjelse med denne, ofte så ildesete gruppe af fugle.



Nye kommentarer til dette billede er ikke muligt.



Bemærk: at alle billeder har copyright og må ikke anvendes uden accept fra den respektive fotograf.



til toppen copyright © 2002-2005 Netfugl.dk - Danmark
kontakt os: netfugl@netfugl.dk - om os: webmasters - genereret på 0.058 sek.
til toppen