Hej Troels,
Tillykke med det spændende fund! Det virker som om at DK (=Blåvand) er ved at danne præcedens indenfor fund og bestemmelse af disse fløjlsandearter/racer! Skide flot!
Jeg kan se at Henrik Bøhmer beskriver fuglen fint på DOFBasen, men kan du eller andre knytte et par kommentarer til bestemmelsen Stejnegeri vs Deglandi med udgangspunkt i dette foto?
mvh
Mark
Hej Mark
Troels er sikkert i felten lige nu :-).
En supplerende hjælp kan være nedenstående tavle fra Birding Frontiers af hovedformen på de tre fløjlsænder:
http://birdingfrontiers.com/2011/03/09/stejnegers-and-white-winged-scoters/
Med den planche kan du sammenligne hovedformen mellem den ovenstående fugl og den Sibiriske Fløjland, der var på lokaliteten for nogle år siden.
Den brune flanke kan måske godt anes på billederne ovenfor, men indrømmet, så kræver det lidt god vilje at se det.
Hej Morten,
Tak for det pædagogiske link til birding frontiers. Det var lige sådan noget jeg godt kunne tænke mig at se.
Jeg håber Troels (eller andre) finder den igen, så den kan blive yderligere dokumenteret.
Hej Mark
Da jeg fandt fuglen lå den 300-400m ude i fint lys. Ved første øjekast var det dens hoved, med den veludviklede næsebor-knop og befjerede næbbasis, som sprang i øjnene.
Jeg antog uden videre overvejelser, at der var tale om den Sibirisk Amerikansk Fløjlsand, ssp. stejnegeri, som var set på hukket fra efteråret 2009 til foråret 2011.
Fuglen havde dog tydeligt brune flanker i kontrast til ryggen, som på ssp. deglandi, men jeg kunne desværre ikke huske hvilken af de to racer af Amerikansk Fløjlsand, som skulle vise denne karakter. Så det fik ikke alarmklokkerne til at ringe.
Efter jeg havde snakket med Rasmus Strack over telefon, og det var gået op for mig, at det måtte være en ssp. deglandi, fik jeg om eftermiddagen kigget nærmere på hovedformen. Som det ses på billederne havde fuglen en ret flad isse og en vinklet overgang mellem isse og pande, som er typisk for ssp. deglandi, mens ssp. stejnegeri typisk har en mere fyldig pande, og dermed en mere glidende overgang mellem issen og panden. Desuden var næsebor-knoppen ikke opsvulmet til et lille horn, som en typisk ssp. stejnegeri, men havde form af en afrundet bule, hvilet en typisk ssp. deglandi.
Hvad næbspidsen angår, forekom den rød i felten, og den var dermed betydeligt mørkere end den orange-gule tegning hos Fløjlsand. På nogle af billederne ser næbspidsen imidlertid gullig ud, hvilket altså er et artefakt. (Billederne er taget med et digitalkamera med 3 gange zoom gennem et teleskop med 60 gange zoom). Jeg forsøgte i første omgang, at se den gule læbestift-tegning som ssp. stejnegeri viser i varierende omfang, hvilket ikke så underligt mislykkedes. Under obsen om eftermiddagen, hvor lyset dog var knap så godt, fik vi derimod indtryk af, at den var lysets ind mod befjeringen af næbbet, men det var vanskeligt at blive helt sikker på disse detaljer under de givne forhold. På billederne kunne det i øvrigt se ud som om den har en lille mørk plet yderst langs kanten af næbbet, hvilket er typisk for ssp. deglandi, hvorimod kanten af næbbet er helt lys yderst på ssp. stejnegeri. Dette sås dog ikke i felten.
Nike-tegningen omkring øjet var en smule længere bagtil end på Fløjlsand, men den var ikke så lang som den kan være hos ssp. deglandi, og det var egentlig ikke noget man lagde specielt mærke til. Så hvis man skal ud, at genfinde fuglen, er det ikke denne karakter, man skal kende fuglen på men derimod dens aflange hovedform, hævede næsebor-knop, generelt mørkere næb, samt de brune flanker hvis lyset og afstanden er til det. Er lyset rimeigt så ses de brune flanker altså tydeligt på mindst 3-400m afstand.
Desværre fik vi ikke billeder af anden i dag, hvor den kun sås kortvarig af to omgange, men vi prøver igen i morgen!
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.