Startside I samarbejde med DOF
Home
DK obs.
VP obs.
Nyheder 
DK listen
Forum
Galleriet
 Artslister 


Modtag Roadrunner - læs mere her



Galleriet

Billede:


klik for at se i stor størrelse

Billede information:
Fugleart: Småspove - (Numenius phaeopus) - Whimbrel
Fugleart (IOC): Småspove (Numenius phaeopus) Whimbrel ssp. phaeopus - species factsheet
Stemme: Stemmer findes her (eksternt link).
Lokalitet: Bøtø Strand Falster, Danmark
Dato: 7. august 2010
Fotograf: Anne Navntoft, Danmark
Uploadet den: 8. august 2010
Hits: Billedet har været vist 3152 gange.
DK List Ranking: Set af 884 ud af totalt 1440 personer!



Kommentarer:

Peter Sunesen skriver søndag 8. august 2010 kl. 22.44
Hej Anne,

Lille regnspove er et smukt navn og dit foto har noget særligt over sig der rigeligt kompenserer for de unødvendige og IMO oftest ringere nye navne, som navneudvalget har påtvunget brugere af dette forum.
Mvh.
Peter


Anne Navntoft skriver søndag 8. august 2010 kl. 23.54
Hej Peter

Jeg kalder den også stadig for Lille regnspove, og tak for rosen af billedet. Det var noget af en opgave med alle de mennesker og hunde, der også bruger denne populære badestrand


Andreas Bruun Kristensen skriver mandag 9. august 2010 kl. 20.40
Efter min mening er det en ung Storspove.

En Småspove (Lille Regnspove) ville have haft en mere markeret ansigtstegning med mørk øjenstribe og mørk isseside.

Det ret korte næb passer fint med en ung (han) Storspove.


Knud N. Flensted skriver mandag 9. august 2010 kl. 21.51
Enig i at det er en Storspove.

Og så vil jeg gerne rose Navnegruppen for det enorme arbejde de har udført med at foreslå danske navne for alle verdens fuglearter. De fleste af dem havde ikke noget dansk navn i forvejen. Vi er en hel del der sætter pris på navnegruppens store frivillige indsats. I langt de fleste tilfælde er det gode navneforslag.


Knud N. Flensted skriver mandag 9. august 2010 kl. 21.52
Enig i at det er en Storspove.

Og så vil jeg gerne rose Navnegruppen for det enorme arbejde de har udført med at foreslå danske navne for alle verdens fuglearter. De fleste af dem havde ikke noget dansk navn i forvejen. Vi er en hel del der sætter pris på navnegruppens store frivillige indsats. I langt de fleste tilfælde er det gode navneforslag.




Bent Bøggild Pedersen skriver tirsdag 10. august 2010 kl. 00.37
Enig med Knud i at Navnegruppen fortjener ros for det enorme arbejde den har udført med at foreslå danske navne for alle verdens fuglearter. De fleste af dem havde ikke noget dansk navn i forvejen. Men, du skriver at der i langt de fleste tilfælde er tale om gode navneforslag. Dermed har du også sagt, at ikke alle Navnegruppens navneforslag er gode. Og så kan man jo spørge hvorfor kan man så ikke nøjes med at opfatte dem som FORSLAG, hvorfor skal vi tvinges, som bl.a. Netfugl gør, til at bruge dem alle sammen, rub og stub. Der er faktisk en hel del tilfælde hvor Navnegruppen direkte har kvajet sig og navnet således bør glemmes hurtigst muligt.


Anne Navntoft skriver tirsdag 10. august 2010 kl. 00.46
Er der nogen af jer, der kender grunden til, at disse spover har ændret navn fra regnspover?


Anne Navntoft skriver tirsdag 10. august 2010 kl. 01.08
Jeg fandt denne tråd fra 2007, der vist er rigelig forklaring.
http://www.netfugl.dk/forum.php?id=thread&forum_id=4&thread_id=12208


Søren Skov skriver tirsdag 10. august 2010 kl. 06.31
Et eksempel på nye navne, der bør glemmes hurtigst muligt, er det nye Rynkenæb for nogle af næsehornsfuglene. At kalde næsehornsfugle for Rynkenæb er i mine øjne langt ude.

De bedste hilsner
Søren Skov


Jan Fischer Rasmussen skriver tirsdag 10. august 2010 kl. 08.16
Den med rynkenæbbene kom, efter hvad jeg har hørt, på grund af arten Rhinoceros Hornbill, den ville jo blive oversat til næsehorns-næsehornsfugl, og det lød jo lidt fjollet. Navnegruppen havde dog i al deres visdom vis glemt arten Wrinkled Hornbill, der jo ikke meget bedre ville blive til rynket rynkenæb (eller da rynkerne jo sidder på næbbet endda rynkenæbbet rynkenæb). Hvad det egentlig er endt med, ved jeg ikke. Her på netfugl er rynkenæb vist kun brugt én gang: http://netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=30983, næsehornsfugl forekommer ikke, de små afrikanske arter kaldes toko'er (et gammelkendt zoo/burfuglenavn afledt af det videnskabelige), mens øvrige billeder af næsehornsfugle på Netfugl, så vidt jeg kan se, ikke er forsynede med danske navne.

Vi er nogen, der synes det var skønt, at fugle fra andre verdensdele ikke havde danske navne, så kunne man nøjes med at lære sig et sæt af navne, nu må man prøve at huske 2, da man jo langt over halvdelen af de gange, man har brug for et navn, taler med fuglekikkere fra andre lande eller er ved at slå op i en engelsksproget guide, så de engelske slipper man ikke for.


Klaus Malling Olsen skriver tirsdag 10. august 2010 kl. 08.45
Jan skrev:


"Vi er nogen, der synes det var skønt, at fugle fra andre verdensdele ikke havde danske navne, så kunne man nøjes med at lære sig et sæt af navne, nu må man prøve at huske 2, da man jo langt over halvdelen af de gange, man har brug for et navn, taler med fuglekikkere fra andre lande eller er ved at slå op i en engelsksproget guide, så de engelske slipper man ikke for."

Der er ingen grund til at lære sig 2 sæt navne, når man aldrig kommer til at anvende den ene, nemlig de danske. Er man på fjerndestinationerne anvendes jo kun navne, der figurerer i den litteratur, der er aktuel på stedet, og den er ikke på dansk. På de rejser, jeg selv leder til fjerne egne, anvendes danske navne kun hvor de er etablerede i forvejen, som ved arter, der omtales i f.eks. "Fugle i Felten". Ellers benyttes de engelske, thi dét er sproget i de anvendte felthåndbøger.

Det er stærkt uhensigtsmæssigt, at man i DOF-sammenhæng tvinger igennem, at danske navne skal anvendes i artikler om fjerndesinationer. Det gjorde f.eks. udbyttet af en spændende artikel om Equador for nyligt til unødvendigt svær at få noget ud af, da hvert enkelt navn partout er det konstruerede danske, fremfor det engelske, alle anvender når de er i felten derude.
Hvis der søges konsekvens i anvendelsen vil en lignende tvangsforanstaltning være på plads overfor turrapporter fra DOF-institutionen DOF-Travel, der om nogen burde være garant for øget brug af navnene, da foretagenet vel er tæt forbundet med DOF. Os andetsteds fra kan tage lidt mere frit på tingene. Også ved bogudgivelser.


Mikkel Willemoes Kristensen skriver tirsdag 10. august 2010 kl. 12.12
Jeg er nu ikke helt overbevist om, at det er en storspove. Ansigstegningen kan snyde lidt med vinklen, og især gamle småspover har på nuværende tidspunkt ofte en meget svag ansigtstegning.
De meget båndede undervinger har jeg svært ved at få til at passe på en ung storspove. Jeg synes også benene burde være længere og stikke ud bag halen. Næbbet ser i mine øjne også ret småspoveagtigt ud, med et nærmest flamingoagtigt dyp yderst, i stedet for storspoves mere jævne bue.


Carsten Murmann skriver tirsdag 10. august 2010 kl. 12.45
Jeg vil ikke rynke på næsen af Jans og
Sørens sidespring og gode humor.

Inden for danske svampenavne har navn-
giverne bevidst arbejdet med smil, jfr.
db. betydninger af fx PILfinger (finger-
formet på Pil) og NÅLESTRIBET Ridderhat.
Bravo!
_______________

Nå, til Sagen: SPOVENAVNE.

I Felten vil hardcore folk NATURLIGVIS
kontinuerligt udvikle nye 'navne' for
kræene :
Herligt med egen, lidt indforstået jargon.
Ligesom når 'munken' dukker op i samtalen
og ikke betegner en fugl!

Kær fugl kan så få mange navne, som fx.
LÅDDENbenet(musv.), jfr. Harriet I. Jørg.s
'Nomina...' 1958, LODDENbenet i Salm. 1972),
VINTER(mus)våge og det højst SVECOfile el.
-mane FJELD- (læs Fjäll) våge, jfr. Dybbro
1978 og Danske Navne, 2008.

'Navnegruppen' for DOF m.fl. er naturligvis
plantet i samme dilemma som nævn, der fast-
lægger dansk retskrivning:
Følge gammel hævdvunden eller en del
udøveres nyere praksis?

'NAVNEGRUPPEN' griber dog (heldigvis!) ikke
til sprognævnenes hyppige kompromis:
VALGFRIHED - ml. gammelt og nyt.
________________________

Personligt - og indrømmet konservativt -
hylder jeg KONTINUITET i vores FUGLEnavne.

DELS nærer jeg respekt og ikke ringe
kærlighed (!) til de etablerede skrevne
navne for danske fugle,
[Ikke fra hedenold, men dog fra siden
1800-tallet.
Emnet berørtes vist ikke ved DOF 100-året
i DOFT 2006, #3].

DELS bliver det ganske svært for danskerne
og udlændinge at orientere sig i publikationer
om danske fugle, når artsnavne skiftes ud
undervejs. Jfr. Digesmutte/Stenpikker og Bomlærke/Kornværling.
____________________

Der vogtes om det engelske og franske sprog,
vel også fordi de er modersmål for mange
uden for UK og Frankrig. De ændres IKKE
overnight, så Du kan trygt bruge gamle
ordbøger og oversigter.

Alligevel må englænderne nu lide den tort,
at GREY Phalarope internationalt omdøbes
til RED, øjensynligt pga generel nordameri-
kansk kulturel dominans. Gad vidst hvad der
vil ske, når Kina ta'r over om nogle årtier?
_____________________

Vi bør vogte om de gamle danske fugle-
navne, som netop REGNspove. Selvom der i
perioder opstår mundtlige kælenavne som
Småspove (svecofil Falsterbo influens: SMÅSPOV?)
bør de vel ikke uden videre annammes og føre
til en KASSERING (!) af gammelt DANSK.
_____________________

En autentisk Spovehistorie fra Hov Vig:

Trods spovefløjte havde Klitplantøren
haft svært ved at tillokke de trækkende
Regnspover: "Jæ' havde kun skott i'én!"

Han kom så i tanke om det gamle kneb,
at kaste en skudt fugl op i luften...

Dét gjorde han, og hvad skete :

'Så fløy den sgu' !!'
____________________________

Kommentér gerne.

VH ......... C.


Sebastian Klein skriver tirsdag 10. august 2010 kl. 14.40

Fuglens ansigtstegning minder mest om Storspove, men undervingens tegning plejer vel normalt ikke at lyve og den siger for mig at se "Lille Regnspove".
Som Mikkel nævner synes benlængden også at indikere Lille Regnspove.


Andreas Bruun Kristensen skriver tirsdag 10. august 2010 kl. 16.31
Findes der flere fotos af fuglen?


Anne Navntoft skriver tirsdag 10. august 2010 kl. 18.09
Jeg oploader et mere med det samme, men jeg tror ikke, at det hjælper meget.


Jan Fischer Rasmussen skriver lørdag 14. august 2010 kl. 12.05
Hej Klaus

"Det gjorde f.eks. udbyttet af en spændende artikel om Equador for nyligt til unødvendigt svær at få noget ud af, da hvert enkelt navn partout er det konstruerede danske, fremfor det engelske, alle anvender når de er i felten derude."

Helt enig, mange af rejseartiklerne læser jeg simpelthen ikke mere, fordi jeg ikke aner, hvilke fugle, de handler om, og jeg orker simpelthen ikke at slå dem alle op. Jeg må vente, til DOFs blade begynder at udkomme elektronisk, så kan man forhåbentligvis lave en funktion, så man ved mouseover eller lignende kan se et forståeligt navn.



Nye kommentarer til dette billede er ikke muligt.



Bemærk: at alle billeder har copyright og må ikke anvendes uden accept fra den respektive fotograf.



til toppen copyright © 2002-2005 Netfugl.dk - Danmark
kontakt os: netfugl@netfugl.dk - om os: webmasters - genereret på 0.094 sek.
til toppen