Fedt billede Klaus! Hvis du har felterfaring med arten, kan du så ikke lige skrive lidt om, hvordan den opleves i felten? Mvh SiO

Stor Græshoppesanger er ikk en art man ser meget til. Den færdes skjult og lavt i tæt vegetation, men dens størrelse gør dog, at man lettere bliver opmærksom på den end ved en sanger af mere almindelig sangerstørrelse, der jo lettere kan gemme sig mellem andre af samme størrelse. Den virker mørk og langstrakt - lidt som en super Savisanger med samme mørkebrune og dæmpede farver. Dog kan det lyse øjenbryn - vel afsat mod mørk tøjle - være ret tydeligt,ligesom et mørktre brystbånd kan stå frem imod lysere strube og bug. Størrelsen alene vækker dog mistanken - men tænl på, at blandt de store sangere af drosselrørsangerstørrelse er der én mere oplagt kandidat om efteråret: Tyknæbbet Sanger, der er ret let at kende, og som synes at færdes mere åbent - i lidt mere åbne krat - på trækket. Den er lysebrun med påfaldende rundt og bredt hoved, kort og lyst, kraftigt næb og stirrende sort øje. Når man ser den tænker man undertiden mere på en eller anden mindre larmdrossel end en sanger. I øvrigt blev denne fugl fundet død under en elledning - den befider sig på Zoologisk museum i københavn, hvortil liget blev hjembragt i en nescafedåse fyldt med vodka - drikken blev delvis drukket af Fjeldså m.fl., da "gaven" blev overrakt museet.

Stor Græshoppesanger er en af Danmarks "bedste arter", da der udover et fund af en fyrfaldet fugl fra Lodbjerg 25.9 1955, fra Europa kun findes ét yderligere fund: fra Frankrig 26.9 1913. SU´s medlemmer har flere gange spurgt til det danske fund, der tilsyneladende ikke har været til at opspore. Jeg er ret sikker på at jeg selv så skindet tilbage sidst i 1980´erne, hvor "Oversigten" var under udarbejdelse - men hvem kan rekonstruere alle smådetaljer efter 20 år? Der var i det mindste ikke noget med ganske specielle manglende skind dengang på UZM. Mysteriet med det manglende skind synes løst via en bid på internettet, som TEO og SEK vist har lagt ud, og som viser "genopdagelsen" af skindet på UZM, hvor det skulle have ligget i en serie Flodsangere (som fuglen også har været etikkeret som). Skindets ikke-eksistens i en årrække fra Zoologisk Museum forklares ved, at det har været udlånt til British Museum, hvor det på et foto i en artikel i British Birds (Kennerley & Prys-Jones 2006) ses sammen med de(t) franske skind. British Birds et nærmest obligatorisk læsning, når man arbejder med sjældne fugle, så mon ikke SU har været klar over at skindet rent faktisk eksisterede, men blot var udlånt. Stor Græshoppesanger er jo ikke en art, man taler særligt meget om. Den nævnte artikel i British Birds afslører også, at det andet franske fund, fra samme lokalitet (Île d'Ouessant)17.9 1933 er et falsum! Skindet findes godt nok på British Museum, men det har vist sig at stamme fra en serie kinesiske skind, hvor man fandt at der manglende ét. Da det franske fund nr. 2 stammede fra den efterhånden herostratisk berømte Meinertzhagen, der ikke nævner fundet af nogen "underlig sanger" fra efteråret 1933 i en artikel omkring besøges på øen. Meinertshagen var flittig, indsamlede en lang række fugle og skrev banebrydende avifaunaer - men er senere blevet afsløret i at ometikkere og fejldatere skind - et detektivarbejde, der gennem de sidste årtier er blevet foretaget på bl.a. British Museum. Da det franske skind viste sig ikke helt at ligne idealet af en efterårs Stor Græshoppesanger, gik man igang med en analyse. Dragten så frisk ud, men lignede i forbavsende grad en frisk adult! Så faldt brikkerne efterhånden på plads, og en senere røntgenanalyse underbyggede yderligere ideen om, at skindet virkeligt var den manglende fugl fra den ovennævnte kinesiske serie, og af Meinertzhagen var blevet ometikkeret, så det indtil for nyligt var gangbart som et autentisk fransk fund. Hele historien kan læses i nævnte kilde, hvis fulde referance er: P.R. Kennerley & R.P. Prys-Jones 2006: Occurences of Gray´s Grasshopper Warbler in europe, including a further case of Meinertzhagen fraud. - British Birds 99: 506-516. Hele historien har jo aktuelle paralleller herhjemme, hvor fotos dog afløser skind. Når først motiverede amatører og forskere går igang med at afsløre falsum sker det med en ihærdighed, der må vække respekt, om ikke ligefrem misundelse, hvor enhver mordkommission!

Er der ikke en der kan fotografere det skind og oploade det, så vi har et billede af fuglen til DK-listen? Det er jo en halvsjælden fugl i VP sammenhæng, så et billede vil bestemt have en interesse. mvh Morten

Som Klaus nævner fandt Troels Eske Ortvad skindet af Lodbjerg-fuglen frem i skindsamlingen på Zoologisk Museum. Vi ledte dog ikke længe efter fuglen. Skindet lå nemlig korrekt placeret mellem museets øvrige Store Græshoppesangere. Dog havde fuglen to etiketter om benene. På den ene stod den korrekte information om fuglen, mens den anden betegnede fuglen som "Flodsanger". Fuglen har givetvis været udlånt og er for nyligt blevet leveret tilbage og er dermed returneret til sin vante plads på ZM. Der burde således nu være styr på dokumentationen af Danmarks suverænt sjældneste fund. Troels "fandt" i øvrigt fuglen, mens jeg forevigede et par af Danmarks fyrfaldne fund af Stribet Græshoppesanger. Hele optrinnet blev derfor foreviget på video. http://www.youtube.com/watch?v=rVC_LoTzn1U Vores oprindelige mission var at finde skindet af Danmarks eneste fund af Kravetrappe fra 1892. Dette skulle nemlig befinde sig på Zoologisk Museum. Kravetrappen stod dog ikke umiddelbart til at finde og jeg har endnu ikke talt med nogen, som bare har set dette skind!? Hvis nogen har nogen viden om dokumentationen for Danmarks eneste fund af Kravetrappe må de derfor meget, meget gerne lade mig det vide.

Hej Sebastian Har i undersøgt om Kravetrappen stårsom udstoppet fugl? En hel afdeling med udstoppede fugle, der opbevares seperat fra skindsamlingen, findes på museet. God jagt KMO

Hej Klaus Troels Eske Ortvad har kigget blandt de udstoppede fugle - desværre uden resultat. Gode råd modtages derfor fortsat meget gerne. Mvh Sebastian

Har netop fået mail fra Jørgen Staarup Christensen, som fortæller, at knogler fra 1892-Kravetrappen skulle være til at finde på ZM. Knoglerne burde kunne udgøre dokumentation for dette fund. Så der synes altså at være lys for enden af tunnellen...