Startside   I samarbejde med DOF
Home
DK obs.
VP obs.
Nyheder 
DK listen
Forum
Galleriet
Artslister
Netfugl v. 2.0


Modtag Roadrunner - læs mere her



Galleriet

Billede:


Billede information:
Fugleart: Hvidvinget Måge - (Larus glaucoides) - Iceland Gull
Fugleart (IOC): Hvidvinget Måge (Larus glaucoides) Iceland Gull - species factsheet
Stemme: Stemmer findes her (eksternt link).
Titel / info: 4cy
Lokalitet: Århus Østhavn, Danmark
Dato: 1. februar 2003
Billede info: Another photo of this bird taken by Peter Nielsen can be seen here.
Billede opsætning: Nikon d100 + Sigma APO 400mm
Fotograf: Carl Erik Mabeck, Danmark
Uploadet den: 4. februar 2003
Hits: Billedet har været vist 6100 gange.
DK List Ranking: Set af 691 ud af totalt 1491 personer!
En oversigt over forekomsten af denne art i Danmark findes her: [fund oversigt].



Kommentarer:

Knud N. Flensted skriver tirsdag 4. februar 2003 kl. 19.59
Denne Hvidvingede Måge (eller skal vi kalde den Grønlandsmåge?) har været meldt ud mange gange som en 5k (altså født i 1999), hvilket længe har undret mig, idet 5k Grønlandsmåger i januar/februar normalt er helt udfarvet. Nu er der så et billede og efter min bedste overbevisning er det en 4k-type (altså 3. vinterdragt). De store måge-arter kan nok ikke aldersbestemmes sikkert, men både svingfjer og næb mener jeg passer udmærket med en 4k, så den korrekte aldersangivelse må efter min mening snarere være 4k-type.


Troels M. Krogh skriver onsdag 5. februar 2003 kl. 14.01
På denne hjemmeside:
http://www.birdwatch.dk/gallery.asp?mode=ShowLarge&ID=63
Kan ses et andet billede af den samme fugl.
m.v.h.
Troels


Jens Søgaard Hansen skriver onsdag 5. februar 2003 kl. 15.26
Præcis det samme billede er også at finde på Netfugl. Som den opmærksomme læser sikkert har opdaget så er der under "Billede info" (godt nok på engelsk) en henvisning til et andet billede som Peter Nielsen har taget ;-)

Billedet finder du her.


Klaus Malling Olsen skriver onsdag 5. februar 2003 kl. 19.51
Mågen er klart en 4k-type - se f.eks komplet sort bånd over næbbet (der er blågrønt, ikke gult som hos ældre fugle), samt mørktegnede hånddækfjer og enkelte vingedækfjer.
Idag så jeg selv fuglen, og fik fotograferet den. Det var - ved sammenligning med Sølvmåger - ikke verdens mindste og lyseste Hvidvingede Måge, ligesom de meget sammenhængende brune hovedtegning - der i fuld styrke går over brystet (kontrast ala Stribet Ryle) forekom meget speciel. I det mindste har Hvidvinget Måge glaucoides normalt stribet hoved - hvorimod mønstret fra denne fugl mere peger over mod det, der kan ses hos en del kumlieni og Thayers Måger. Men med den reservation, af ældre subadulte kan have afvigende hovedtegning i forhold til adulte.
På det ovenstående foto ser man dog en yderst interessant detalje: de to yderste håndsvingfjer har veldefinerede grålige striber, der afviger fra Hvidvinget glaucoides helt rent tegnede hånd ala Gråmåge. I grønlandske ynglebestande ser man ikke fugle med disse grå striber. Derimod er definerede grå stribet på de 2 yderste håndsvingfjer en karakter, der er med til at definere formen kumlieni - Kumliens Måge, der er en stærkt variabel størrelse, og sagtens kan regnes som en hybridpopulation mellem den grønlandske Hvidvinget Måge og den nordvestamerikanske Thayers Måge. Faktisk var tilstedeværelsen af grå tegninger ala Århusfuglen nok for at godtage det enlige svenske fund, af en adult fugl. Kumliens Måge har meget variabel hånd - fra svagt gråt på fanen af den yderste håndsvingfjer til et vel afsat gråsort mønster på de 5 yderste håndsvingfjer. Denne variationsbredde bestemmer faktisk formen (mængder med skind på amerikanske zoologiske museer, samt intensiv brevveksling med Bruca Mactavish, New Foundland).
Nu er spørgsmålet, om de to mørke striber på de yderste håndsvingfjer kan skyldes speciel reproduktion af billedet, eller om de reelt er til stede. Jeg fotograferede fuglen i flugten idag, men må indrømme, at jeg mere koncentrerede mig om at holde fuglen i focus end om at se, om striberne var der. Det vil billederne vise. Men Kumliens Måge synes absolut at være et godt bud på denne fugl.
På dansk er en glimrende redegørelse for en invasion på Færøerne publiceret i DOFT:Fjeldså, J. & J-K Jensen 1985: "Invasion af Hvidvingede og Kumliens Måger på Nolsø på Færøerne. - DOFT 79: 103-106.
Vender tilbage hvis der kommer mere - indtil videre, så hold fuglen under opsyn.


Knud N. Flensted skriver onsdag 5. februar 2003 kl. 20.14
Min første indskydelse da jeg så billederne 1. gang var også 'Kumliens'Måge. Næbbet er også en anelse kraftigere og mere kantet end for en typisk glaucoides, synes jeg. Men jeg var/er meget i tvivl om, hvor vidt glaucoides i 3. vinterdragt kunne have de grålige faner på de 2-3 yderste håndsvingfjer. Hvis det havde været en adult fugl i 4. vinterdragt eller ældre, så var der ingen tvivl. Så var det en kumliens!
Jeg er i øvrigt personligt helt overbevist om, at Kumliens Måge er en overgangs- eller hybridform mellem de to arter Hvidvinget Måge og Thayers Måge. Dvs. Kumliens Måge har bør have samme status som hybridkrager, der er hybridformer mellem Gråkrage og Sortkrage.


Alex Sand Frich skriver onsdag 5. februar 2003 kl. 22.29
Såfremt billedet ovenfor viser hvordan fugle rent faktisk ser ud vil jeg henlede opmærksomheden på, at også de to inderste håndsvingfjer har mørke stregtegninger, mens der antydning af mørkt i håndsvingfjernes spidser. Disse mørke tegninger, sammenholdt med øvrige mørke tegninger kan enten skyldes at fuglen, som rettelig beskrevet ovenfor, er 4k og ikke 5k, men det kan også skyldes at vi står overfor et fejlfarvet individ eller måske som antydet - en hybrid. Det udflydende bruntsæbeagtige hoved/forbryst som ses på den stående fugl er mig bekendt ganske usædvanlig - for såvel hybridformen "kumliens" som rene hvidvingede måger.
mvh
Alex Sand Frich


Alex Sand Frich skriver onsdag 5. februar 2003 kl. 22.32
Ups!
ovenfor skulle der naturligvis stå:"...stregtegninger, mens der ikke er antydning af mørke håndfjersspidser...
Sorry
Alex Sand Frich


Kent Olsen skriver torsdag 6. februar 2003 kl. 04.56
Som det typisk er tilfældet fremtræder små distinkte detaljer klart bedre på fotografier fremfor på flyvende fugle i felten. Den Hvidvingede Måge i Århus Havn er i denne forbindelse ikke nogen undtagelse, idet flere fremragende fotos af fuglen nu viser distinkte detaljer, der ikke har kunne præciseres i felten på en hurtigtflyvende fugl.

Overraskende var det at se højre vinge foreviget i udstrakt tilstand, idet der nu kunne noteres en svag brunlig skygge løbende ud langs specielt inderfanen på P9 og P10. En karakter, der umiddelbart kunne lede tankerne i retning af Kumliens Måge. Men ved en gennemgang af dragten beskrevet ud fra egne observationer og de flotte billeder på netfugl.dk mener jeg dog at kunne afkræfter tilstedeværelsen af potentielle kumlieni-karakterer.

Følgende vil jeg beskrive nogle af de vigtigste detaljer i fuglens dragt:

Overvinge: Der ses tydelige brun kanter på de store hånddækfjer og enkelte armdækfjer, hvilket jeg første gang noterede i solskin tirsdag den 4. februar. Den yderst begrænsede udbredelse af brune kanter i vingen indikere umiddelbart en fugl i 3. vinterdragt. Endvidere ses som nævnt brunlige inderfaner på de to yderste håndsvingfjer (ses i hvert fald i højre vinge) på foto af flyvende fugl, hvilket dog endnu ikke har været muligt at konstatere i felten på flyvende fugl. Hvidvinget Måge gennemgår normalt en fuldstændig efterårsfældning, der kan tage fire&8211;fem måneder at gennemføre. Hele fældningen indledes med at den inderste håndsvingfjer (P1) fældes, hvorefter de øvrige håndsvingfjer fældes indefra og ud sideløbende med hele den øvrige dragt fældes til vinterdragt, herunder hale- og armsvingfjer foruden krop og hoved. De brune skygger på yderste håndsvingfjer kan forklares ved fjer, der blot mangler at blive udskiftet (netop den brune nuance fremfor grå indikere ungfuglefjer fremfor kumlieni-karakter). De inderste stor hånddækfjer er tydeligvis fældet, mens den yderste halvdel endnu mangler. Endvidere ses fældning i de mellemste armdækfjer, der typisk for vingedækfjer fældes flere ad gangen og derved efterlader &8221;åbne&8221; felter i vingen, hvor underliggende fjer bliver synlige (vi kender det ofte fra Svartbag). Som det typisk er tilfældet for nordligt ynglende store måger som f.eks. Hvidvinget Måge, Thayer&8217;s Måge og nordlige bestande af Amerikansk Sølvmåge, indledes efterårsfældningen sent, hvorfor det ikke er uventet at den Hvidvingede Måge i Århus Havn stadig har to svingfjer helt tilbage fra 2. vinterdragt selv her i februar. Forhåbentlig bliver fuglen i området nogen tid endnu, så vi kan følge udviklingen af den videre fældning og derved konstatere en færdigfældning af de yderste to håndsvingfjer.

Hoved og bryst: er tegnet i meget udflydende tegninger, der skaber tanker i retning af ung Thayer&8217;s Måge. Men det er imidlertid ikke usædvanligt for arten, at de stribede vinterdragtstegninger ved fjerslid bliver mere udflydende som det netop ses på fuglen i Århus Havn. I de næsten tre uger fuglen har opholdt sig i området har hovedet ændre karakter fra under mine første iagttagelser at vise finere striber på isse og kinder til nu at være mest udflydende i tegningerne. Endvidere har fuglen over den sidste uge fået flere indslag af lysere fjer på brystet og halssiderne, hvilket sandsynligvis indikere påbegyndt forårsfældning (forårsfældning er partiel og vedrøre kun hoved og krop). Det er ikke usædvanligt, at en ny fældningscyklus påbegyndes allerede inden den forudgående er komplet. I dette tilfælde ses sandsynligvis ufældede håndsvingfjer og hånddækfjer i fældningen til 3. vinterdragt, mens kroppens fjer så småt er ved at blive erstatte med fjer i aldersklassen 4. sommerdragt.

Over- og underhaledækfjer fremstår sammen med selve halefjer og undervinger renhvide og uden brunlige ungfuglerelaterede tegninger, hvilket ellers var at forvente af en fugl i 3. vinterdragt. Ifølge Grant skulle fugle i netop 3. vinter vise brune kanter på hale såvel som over- og undervinge med ofte tydelige brune kanter på dækfjer på vinger samt over- og underhaledækfjer. Her er der evt. tale om fjergrupper der allerede er erstattet gennem efteråret og forvinteren. Det hænger også godt sammen med et fældningsforløb, der netop indledes med P1 og afsluttes med P10. Et forløb, der typisk tager flere måneder alt imens de øvrige fjergrupper udskiftes.

Næbbet fremstår grågrønt med et markant mørkt gråbrunt subterminalbånd og hvidlig kant helt yderst. Subadulte fugle viser ofte yderst variabelt næbtegning individerne imellem, hvor farverne kan variere fra adultlignende (et grøngul næb med rød tegning ved gonys) til grågrønt eller gulgrønt med mørkt subterminalbånd.

Min konklusion på fuglen i Århus Havn er således, at fuglen sandsynligvis er ved at afslutte den fuldstændige fældningen til vinterdragt, hvor kun enkelte vingedækfjer sammen med de to yderste håndsvingfjer blot mangler at blive udskiftet. De brunlige skygger, der således ses i de to yderste håndsvingfjer peger med al sandsynlighed ikke på Kumliens Måge men derimod ufældede immature fjer.

Grunden til at fuglen i lang tid har været meldt som værende en 5K skyldes mest af alt mine personlige iagttagelser tidligt i forløbet. Inden de brunlige tegninger på overvingen blev konstateret byggede aldersbestemmelsen udelukkende på en adult dragt med undtagelse af hoved- og næbtegning. Ifølge Gulls &8211; a guide to identification af P. J. Grant er karaktererne omtalt i bogen under fugle i 4. vinterdragt og dermed i deres 5. kalenderår. Det var min fejl. Fuglen er i 4. kalenderår.

Med venlig hilsen

Kent Olsen
Århus


Klaus Malling Olsen skriver torsdag 6. februar 2003 kl. 10.51
Fint med kommentarer til Århusmågen. En detaljeret redegørelse for et tænkt fældningsforløb findes ovenfor, men et nærmere kig på håndsvingfjerene peger imod, at de alle er af samme generation, idet de er ret ensartet lysegrå og virker friske. Havde de to yderste håndsvingfjer været gamle og slidte, ville man have set det på så tæt hold - især da de i forvejen i så fald har siddet flere måneder over tiden! Det er ikke tilfældet på denne fugl. Jeg er derfor uenig i Kwent Olsens konklusion omkring, at der er tale om tiloverssiddende immature fjer.
3. vinter Hvidvinget Måge har jeg ikke kendskab til med distinkte grå striber på de yderste håndsvingfjer, men meget mørke 2. vinter kan have mørkere yder-end inderfaner, dog ensartet på alle håndsvingfjer (materiale til den kommende mågebog). På Århusmågen falder mønstret - hvis det er reelt - indenfor variationen hos Kumliens Måge. Det er korrekt, at der er er afvigende tegning på inderste håndsvingfjer - samt på spredte dækfjer, der måske ser let forurenede ud, men også kan være tiloversiddende fjer fra sidste dragt. Men da inderste håndsvingfjer fældet først er det for denne fjers vedkommende ikke tilfældet. Teoretisk set kan det være en pigmenteringsfejl - men det forklarer ikke tegningen på de 2 yderste håndsvingfjer.
Den brune hætte er under alle omstændigheder påfaldende. Generelt har Thayers og Kumliens brunere, mere udvandet mønster end Hvidvingets stribede - det er set på mængder af fotos og skind, og kan ikke affærdiges. En så markant ulden "amerikanerhætte", som Århusmågen har, skal man dog helt over til den mest extreme amerikanske måge i den henseende, Gråvinget Måge, for at genfinde som en normalitet. Men amerikanske måger har tit noget der ligner. Et nærstudie af hovedet igår viste i øvrigt, at der på forbrystet er flere fjer med fine, sorte tværbånd (ala brystfjerene på Skovhornugle). Jeg ser ingen nye fjer i hætten endnu. At fuglen hoved kulle have mere stribet for en uge siden kan forhåbentligt bekræftes af fotos - det virker umiddelbart lidt kuriøst.
Nu håber jeg ikke, at læserne af NETFUGL er blevet skræmt af den megen snak om fjerdetaljer og fældning - fuglen er selv ligeglad, og bliver forhåbentligt i området en tid endnu.


Knud N. Flensted skriver torsdag 6. februar 2003 kl. 11.20
Det er lidt interessant, at den hvv. måge fra Kolding Havn, som der er fotos af her på Netfugl fra bl.a. januar 2002 (jeg ved ikke hvordan jeg linker til billedet i denne box), også har den meget markante vinterdragt med skarp grænse mellem det mørke "bryst-forklæde" og den hvide bug. Det foto jeg tænker på er taget den 4. januar 2002 af Anders E. Sørensen. Så vidt jeg kan se udelukker bl.a. næbfarven, at der er tale om samme individ. Østjylland er åbenbart ved at blive hotspot for mystiske langtidsstationære hvidvingede måger.


Peter Hedegaard Kristensen skriver torsdag 6. februar 2003 kl. 14.07
Jeg vil bare lige nævne, at der findes fremragende fotos af kumlins på Islands siden, som der ligger links til på netfugls forside. Der kan man bl.a finde en kumlins med meget lignende vingemønster som Århusfuglen, hvis det da ikke er en optisk effekt, der får de yderste håndsvingfjer til at virke mørkere på Århusfuglen. Jeg mener heller ikke, der kan være tale om, at de yderste fjer er yngre fjer, da man så må ha forventet, at det mørke ville gå helt igennem ud til spidsen, og ikke som her, hvor det stopper, og skaber tydeligt afgrænsede hvide spidser, som man finder det på ad. håndsvingfjer. Så hvis de mørke yderste håndsvingfjer er der i "virkeligheden", kunne det godt tyde på en kumlins. Alderen er en anden sag, jeg forstår godt den er blevet kaldt for 5k. Her vil jeg lige benytte lejligheden til opfordre folk til at ligge kalendebetegnelsen væk. F.eks. 2k dækker over 3 dragter, 1w, 1s og anden 2 vinter, når man snakker om en konkret fugl, er det selvfølgelig ikke noget problem, men tager vi feks fugle der kommer hurtigt i første ad.dragt, kan en 2k være både nærmest juv. og ad. F.eks Hættemåge.
Hvis Århusfuglen er en 3vinter, er den avanceret. De eneste ungefjer jeg ser, er de yderste store hånddækfjer, der har et brunligt skær, ellers syntes jeg oversidens dækfjer ser ud til at mangle, hvilket danner "skygger" og gør den spraglet. Når man tænker på, hvordan 2w. ser ud, ville det overraske mig en del, at den kan se sådan her ud i 3w, har den så ikke sprunget en fældning over i forhold til f.eks sølvmåge? Jeg ser ikke noget i vejen med, at kalde det en 4w, og dermed 5k. Jeg mener at have set sølvmåger, der lignede 4w, men stadig havde et yngre næb.
Mønstret har jeg ikke kendskab nok til at kommentere, men syntes dog det virker meget "uniform" i mønstret. På samme side fra Island kan man se mange hvidvingede måger, og variationen er stor, dog virker de alle mønstrede ligesom koldingfuglen sidste vinter.
Så nye fotos må afgøre om det er en kumlins, men hvor spændende er det, hvis man ikke kan se det i felten?
MVH
Peter H. Kristensen


Knud N. Flensted skriver torsdag 6. februar 2003 kl. 15.28
"Normalt" bliver de store måger (i sølvmåge-klassen) udfarvet, når de fælder fra 3. sommerdragt til 4. vinterdragt, dvs. i sensommeren i det 4. kalenderår. Nogle måger er lidt foran og nogle lidt bagefter, derfor bør man bruge aldersangivelsen 3k-type eller 4k-type, hvilket betyder at når fuglen ser sådan ud, så er de fleste i den alder, men nogle få procent er et år yngre og nogle få procent et år ældre.

Jeg mener, det er MEGET usædvanligt at se en sølvmåge med så mørkt et tværbånd på næbbet, hvis fuglen er 5k! Som nævnt er langt de fleste sølvmåger i adult vinterdragt i februar, når de er 5k. I vinterdragt kan nogle få have lidt sort på næbbet, men næppe nogen sinde så meget som Århusfuglen har.

Nogle adulte måger beholder lidt ungfugle-tegninger på de store hånddækfjer i hele livet, så det alene kan ikke bruges til aldersbestemmelse.

Århusfuglen er måske nok lidt avanceret rent aldersmæssigt på vingerne, men den har dog klar antydning af immature fjer blandt armdækfjerne. Man fornemmer ligefrem et-to mørkere bånd på oversiden af armen. Så næb- og vingetegninger indikerer klart en fugl i sin 3. vinterdragt, dvs. 4k.


Alex Sand Frich skriver torsdag 6. februar 2003 kl. 20.52
Hej KMO og andre der ikke er blevet skræmte!
Eventuel pigmenteringsfejl på de to inderste håndsvingfjer er stadig min primære bekymring, da disse må være de ældste håndsvingfjer, idet jeg ikke ser nogen klar fældningsgrænse i hånden. HVIS det ER pigmenteringsfejl (og ikke forurening) kan det vel netop tænkes at skyggen i de to yderste håndsvingfjer også skyldes en pigmenteringsfejl?
Fortsæt endelig den spændende diskussion
Alex Sand Frich


Alex Sand Frich skriver torsdag 6. februar 2003 kl. 22.00
Hej Kent og andre interesserede,
du skriver at efterårsfældningen (=total fældning) startes sent hos nordlige bestande af måger fx hvidvinget måge. Det er faktisk meget misvisende omend ofte gentaget. Eksempelvis vil største parten af såvel gråmåge som hvidvinget måge være langt fremme i svingfjersfældningen i slutningen af juli. Eksempelvis har jeg lige taget et foto frem fra skuffen som jeg har optaget i Kangaatsiaq i (midt) Vestgrønland 24/7 1997. Denne fugl har fældet alle håndsvingfjer pånær de 4 yderste. Dette er reglen ikke undtagelsen! Jeg tvivler derfor på at fuglen ikke har færdigfældet svingfjerene.
mvh.
Alex Sand Frich


Morten Bentzon Hansen skriver fredag 7. februar 2003 kl. 07.44
Hej måge-entusiaster.
Har I set det nye billede af fuglen i galleriet. Der kan I også se hånden.

Nyt mågebillede her


Kenneth Rude Nielsen skriver lørdag 8. marts 2003 kl. 21.07
Aalborg den 08.03-2003

Hej

Ifølge dofbasen er mågen set i dag på Aarhus Østhavn.

Tid til at revurdere??

Venligst

Kenneth Rude


Klaus Malling Olsen skriver onsdag 2. februar 2005 kl. 20.43
Denne spændende måge er blevet lidt "glemt" her to år efter diskussionerne.

Men tag et kig på den igen. De grå tegninger på de yderste håndsvingfjer virker reelle, og gør, at man forsigtigt kan nævne fuglen som "visende kumlieni-karakterer".
Sidste år i marts besøgtes jeg Island, hvor ca. 1000 Hvidvingede og 8-10 kumlieni vlev set og diskuteret med Yann Kolbeinsson. Fugle med lignende tegninger i hånden (dog normalt kraftigere) bestemmes her til kumlieni, hvilket er i linie med, hvordan kumlieni ser ud i hovedoverrintringområdet på New Foundland. Formen har meget stor variation m.h.t. håndsvingfjerenes tegning. Nogle har næsten så meget mørk som Thayers Måge, andre endnu mindre mørkt end denne fugl. Dette er nærmere diskuteret i Gulls, bl.a. efter konsultering hos Bruce Mactavish. Noget tyder på, at kumlieni er en hybridform mellem Hvidvinget Måge (glaucoides) og Thayers Måge, men da ynglepladserne er meget svært tilgængelige, mangler dybdegående studier af, hvordan fuglene ser ud i ynglekvarteret.
Ingen grønlandske ynglefugle på Zoologisk Museums skindsamling har andet end utegnet hånd. Grønlandske ynglefugle er af formen glaucoides, alstå Hvidvinget Måge. Dette understøttes af oplysninger fra de, der har erfaring med ynglefuglene på Grønland, idet kumlieni er set i yngletiden ved mindst 1 tilfælde.
De usædvanligt kraftige hovedtegninger er extreme for alle lignende arter, som fremhævet i tidligere indlæg. Men de fugle på Island, der havde tegning i hånden som kulmieni, var også de, der havde de kraftigste hovedtegninger. Ingen matchede dog dette usædvanlige individ.
Blot lidt tanker nogle år efter.


Anni og Peter Nielsen skriver mandag 23. oktober 2006 kl. 13.50
Er der evt. grund til at ændre artsbetegnelsen?

Klaus' seneste kommentar om fuglen som "visende kumlieni-karakterer" kan vel ikke bare ignoreres?

Er der kommet ny viden til siden da, nye erfaringer?

vh/Peter


Knud N. Flensted skriver mandag 23. oktober 2006 kl. 17.48
Artsbetegnelsen er OK, men i info-feltet kunne passende tilføjes "ssp. kumlieni 4cy" og så kan fotoet jo tilføjes temaet "tvivl om bestemmelsen".



Klaus Malling Olsen skriver mandag 23. oktober 2006 kl. 18.10
Knuds forslag er glimrende. Omend SU vist har godkendt den som Hvidvinget Måge, er det en god ide at lade spørgsmålet stå åbent i dette tilfælde, da de yderste håndsvingfjer - der har grå skygget tegning der passer på kumlieni - er reelle. Har selv yderligere fotos af arten, hvor de også ses.

Af de mange kommentarer ovenfor er det dog værd at bemærke ASF´s undren over at der er noget mørkt på de inderste håndsvingfjer. Derimod er de yderste tegnede håndsvingfjer af samme generation som resten af håndsvingfjerene - hvilket jeg håber kan ses af de, der var fottalere for at de yderste håndsvingfjer skulle være langt ældre og tilhøre generationen før. Sådan ser den slags fjer altså ikke ud - de ville være stærkt slidte og falmet bruntonede. Tidspunktet på året passer slet ikke med en normalt fældning for arten (hele komplekset).
Synes nok at der en overgang gik mere prestige i at aldersbestemme fuglen end at få den bestemt til form - hvilket da må være langt vigtigere.




Nye kommentarer til dette billede er ikke muligt.



Bemærk: at alle billeder har copyright og må ikke anvendes uden accept fra den respektive fotograf.



til toppen copyright © 2002-2005 Netfugl.dk - Danmark
kontakt os: netfugl@netfugl.dk - om os: webmasters - genereret på 0.161 sek.
til toppen