Startside Leica Noctivid - ny kikkert fra Leica I samarbejde med DOF
Home
DK obs.
VP obs.
Nyheder 
DK listen
Forum
Galleriet
 Artslister 
Halsbåndstroldand, 2cy male, Danmark 30. januar 2013 Foto: Lars Jensen


Håndbog update

Klaus Malling Olsen

SORTVINGET BRAKSVALE Glareola nordmanni

Længde 25-29 cm (heraf hale 8.9.5 cm), vingefang 60-68 cm.

BESTEMMELSE: Den største og mest kontrastrige af braksvalerne. Ligner Rødvinget Braksvale, men har lidt kortere vinger og længere ben. Stående fugle strækker hyppigt hals og sænker halen ala stenpikker. På stående fugle flugter vingerne generalt med halen; men kan slutte op til et par cm. nag eller gå max et par cm. udover disse. Det sikreste kendetegn er ensartet fløjssort undervinge, der lettest ses mod mørk baggrund; mod mørk himmel er manglen på lys vingebagtakt et bedre kendetegn. Overvingen er generelt mørkere end hos Rødvinget: ofte er dæk- og svingfjer næsten af samme farve ala Svaleklire, men dækfjerene er normalt lidt lysere med en brunoliven bundfarve (størst kontrast ved slid, højsommer). Svingfjerene er sorte, og armens bagkant er helt sort uden hvide spidser. Den yderste håndsvingfjer har sortbrunt til mellembrunt skaft.(ca. 5% har dog hvidbrunt skaft). Halefjerene ligner Rødvinget Braksvales, men den yderste halefjer har længere hvid rand, der næsten når spidsen (slutter 5-8 mm. før spidsen, 12-22 mm. før hod Rødvinget). Halekløft 30-54 mm. Har sort undernæb og kun smal, mørkerød mundvig, der ikke når næseboret. Næseboret er som hos Rødvinget Braksvale en skråtstillet sprække; forhold højde:længde 1:2.6-4.0 Flugtsilhuet lidt mere kompakt end hos Rødvinget med rundere mave og jævnere overgang mellem hale og bagbug.

ADULT SOMMERDRAGT har smallere sort strubebånd end Rødvinget Braksvale. Båndet rammer direkte om midt på øjet, og formen udner øjet er mere lige. Derimod er sort tøjle bredere, og når diffust issens sider; kan nå over øjet og giver da et mere dystern udtryk end hos Rødvinget. Kinder, nakke og halssider generelt mørkere end Rødvibget Braksvale, undertiden med gulbrunt til kastaniebrunt eller brunoliven anstrøg. Strube, bagbryst og flanker lysere og koldere beigegule end hos Rødvinget; lyst forparti ofte påfaldende sammenlignet med Rødvinget og især Asiatisk Braksvale.

ADULT VINTERDRAGT ligner Rødvinget Braksvale, men mørkplettet - eller stribet afgrænsning af struben er svagere, struben har færre mørke pletter og issen generelt flere lyse pletter. JUVENIL som øvrige arter med sortspættet, lysrandede ryg- og skulderfjer. Armsvingfjerene kan have smale, rustbrune til gulbrune (sjældent hvidlige) spidser. Halekløft 26-33 mm. De sorte undervingedækfjer kan have svage, rødbrune spidser. Anlægger 1. vinterdragt august-september.

STEMME ligner Rødvinget Braksvales, men dybere, tørre og mere kbirkende: Typiske kald i kolinien er et lavt, kort chrr-chrr og et hurtigt pwik-kik-kik…pwik…pwik-kik-kik, ligner Stor Kobbersneppes territoriekald. Også et kort, højt og hæst kettek. Ved uro et tørt, rullende og hårdt tr.´r´rt. HYBRIDER Har hybridiseret med Rødvinget Braksvale i Frankrig; ungerne ligner en melemting mellem de 2 arter.

FOREKOMST/BIOTOP: Strejfgæst til Europa (inkl. Danmark); flest fund Juli-Sep. Yngler lokalt almindeligt i Centralasien ved søbredder og brakvandslaguner med tilgrænsende steppe- og agerland. Generelt ved tættere vegetation end Rødvinget Braksvale. Ofte i moseternekolonier. Udenfor yngletiden også ved fugtige enge. I WP mest trækgæst, har tilfældigt ynglet i Tyskland, Østeuropa og Syrien.


 
til toppen copyright © 2002-2005 Netfugl.dk - Danmark
kontakt os: netfugl@netfugl.dk - om os: webmasters - genereret på 0.049 sek.
til toppen