Startside Leica Noctivid - ny kikkert fra Leica I samarbejde med DOF
Home
DK obs.
VP obs.
Nyheder 
DK listen
Forum
Galleriet
 Artslister 
Søkonge, Norge 30. juni 2012 Foto: Jan Haaning Nielsen


Håndbog update

Klaus Malling Olsen

# - erstatter tekst s. 300-301

BRAKSVALE (Rødvinget Braksvale) Glareola pratincola

Længde 24-28 cm. (heraf hale 9-10 cm), vingefang 60-65 cm.

Bestemmelse: Braksvaler er mellemstore, karakteristisk vadefugle. De har langstrakt krop med lille, fladt hoved på en meget kort hals, korte næb og ret korte, mørke ben. Stående braksvaler er mørke og langstrakte - de forvandles i flugten til moseterneagtige. Flyver med klippende, mekaniske vingeslag - ved stigninger hurtige og biæderagtige - vekslende med perioder af gliden eller kredsflugt, ofte på højden sammen med andre insektjagende fugle.

Rødvinget Braksvale er den mest udbredte braksvale. Den har normalt tofarvet overside, hvor mudderbrune dækfjer kontrasterer til sorte svingfjer. Armen har 2-7 mm. hvid bagkant (der kun hus fugle med den smalleste hvide bagkant kan slides af (i så fald sensommer, før efterårets komplette fældning). De yderste armsvingfjer kan have lys forlængelse af spidsen langs yderfanerne. De inderste håndsvingfjer har ofte lysere inderfaner og tit smalle, hvide spidser den kan brede sig langs inderfanen. Dette gør, at man undertiden ser en lysere kile i håndens inderdel ala ung Sølvmåge. Den yderste håndsvingfjer har hvidt skaft, hos 30% lysebrunt. Undervingen er tofarvet med rødbrune dækfjer og sorte svingfjer (og små dækfjer); kontrasten opfattes bedst når fuglen flyver lavt mod mørk baggrund, men mod en blå himmel kan den være svær at se. Her er hvid bagkant og kile i vinge lettere at se. Fra oven ses tydeligt hvid overgump. Halefjerene har ret meget sort, på de yderste 2 halefjer af bredde som den hvide overgump, eller på yderste halefjer inderfane endnu mere (max. 60 mm.). Halekløft 40-65 mm. Halekløften ligner Landsvales eller Rødrygget Svales med lang, tynd yderste halefjer. Hvis man har mulighed for at checke det, kan det nævnes at kløften er betragteligt længere end tarsens længde.

Flugtsilhuet ret langstrakt med dybt bryst mod fladere bug ala ung lille Kjove, og næsten "påsat" hale, der set fra siden virker påsat, og sort mod den lyse underside - lidt som hos Rødrygget Svale.
På stånde fugle ses, at halen flugter med eller går op til 2.5 cm ud bag vingerne - dette forstærker, sammen med de korte ben, det langstrakte indtryk.

Næbbet er sort med rød mundvig og basis af undernæbbet; set nedefra er 2-4 mm. af næbbets basis rød, ret skarpt afsat mod sort yderdel (svagere farvet i vinterdragt), og på flyvende fugle tit forbløffende tydeligt. Rød næbbasis flugter med næseboret. Næseboret er som en skråtstillet sprække, forhold højde:længde = 1:2.8-4.2; kun norle har det lidt mere åbent, men i så fald mest fortil. Den hvide øjenring er normalt tydeligst under øjet - særligt påfaldende i sommerdragt.

ADULT SOMMERDRAGT har sort strubebånd, der under øjet overgår i sort til brunlig, ret skarpt afsat og smal mørk tøjle. Struben og brystet samt forflankerne er ofte gulbrune, i let kontrast til hvid bug. Brystet kan være lidt mere gråt, og når fuglen fælder til vinterdragt (sommer) kan brystet synes let skællet, og da i svag overgang til sand- til gulbrunt bryst - der er dog aldrig tale om en påfaldende kontrast. Det sorte strubebånd slår en blød bue på halssiden og rammer øjets forkant. Det kan være afgrænset (særligt opadtil) af en hvid rant. Ved slid (sensommer) kan armens hvide bagka t være deiimeret gennem slid, men de blegede dækfjer er da i så meget tydeligere kontrast til svingfjerene.

ADULT VINTERDRAGT (sensommer-Marts) har svagt lysskællet overside. Bryste er "uldent" (grå, lysspidsede fjer), og det sorte strubebånd afløses af sorte striber eller pletter. Struben bliver blegere og får sorte korte striber, den sorte tøjle afløses af lyst, den røde næbbasis blegner og den hvide øjenring bliver tydeligst bag øjet. Hovedsageligt i vinterdragt fra August, men fuldender fældningen af sving- og halefjer umiddelbart efter ankomsten til vinterkvarteret i Oktober-November.

JUVENIL ligner adult, men har en anelse kortere hale, mindre udbredt og svagere rød næbbasis og mundvig. Oversiden er tydeligere mønstret med mørke pletter og lyse fjerrande på ryg- og dækfjerene. Ligner i øvrigt adult i vinterdragt. Halefjerene har hvidlige spidser, der efter nogle måneder er afslidte på de yderste, men bevaret på de inderste halefjer. Halekløft 30-55 mm.Fælder fra Oktober til vinterdragt, først kropsfjer, senere også sving-og halefjer, der er som hos adult fra Februar-Marts.

STEMME På ynglepladsen et hæst, Dværg- eller moseterneagtigt kek eller et næsten Stor Kobbersneppeagtigt kirrik, der gentages i rytmisk rækkefølge ved uro; kan klinge næsten gnistrende "gummiagtigt". "Sangen" er et ivrigt, rytmisk 5-tonet og stødende kyrre-kek kitttick. Kaldene er højere og blødere end hos Sortvinget Braksvale.

GEOGRAFISK VARIATION findes fra W Eoropa og N Afrika og østover til Kasakhstan of Pakistan. Fugle med den lyseste overside findes i N Afrika og SW Europa; fra Mellemøsten og østpå bliver oversiden gradvis mørkere (men har dog fortsat ret tydelig kontrast mellem dæk- og svingfjer). De stationære Østafrikanske racer erlangeri og fuellibornii har lidt mørkere overside, lidt varmere kanelbrunt bryst til flanker og en anelse kortere hale end nominatformen (kan slutte lidt før vingen). De kan derved ligne Asiatisk Braksvale mere, men har fortsat artstypisk næsebor/næbtegning.

HYBRIDER Det er nævnt at hybridesering mellem Rødvinget og Sortvinget Braksvale kan finde sted; hybrider viser i så fald sortsprængte fjer i de rustbrune undervingedækfjer.

FOREKOMST/BIOTOP Strejfgæst til Nordeuropa (incl. Danmark), især maj-juli. Yngler lokalt ret almindeligt ved vegetationsfattige, sandede søbredder og udtrrede mudderflader i lavvandede søer. Findes i øvrigt i saltsumpe- og søer, rismarker og i tørt agerland.

Kilder til denne art og til øvrige braksvaler:: S. Cramp & K.E.L. Simmons 1983. The Birds of the Western Palearctic, Vol. III: Waders to terns. Oxford University Press. - A. Harris, H. Shirihai & D. Christie 1996: The Macmillan Birder's Guide to European and Middle Eastern Birds.Macmillan, London. - L. Svensson et al. 1999: Fugle i Felten. - A. Corso 2001: Identification of Black-winged Pratincole. - Alula 7:3/:31. - L. Svensson 2001: Orientalsk vadaresvala i Skåne. - Roadrunner 2001/2:70. - L. Svensson 2001: Fältbestämning av orientalsk vadaresvals. - Roadrunner 2001/3:113-120. Egne skindstudier, Zoologisk Museum, København (sommer 2001), feltstudier: Rødvinget Braksvale: Spanien, Israel, Grækenland, Tyrkiet, Danmark. Asiatisk Braksvale: Kina, Thailand og Sverige. Sortvinget Braksvale: Kasalhstan, israel, Danmark og Sverige. Korrespondence og diskussioner med Lars Svensson, Hans Larsson, Uno Unger, Göran Pettersson, Arnoud B. van den Berg, Gerald Oreel, Jan van der Loon og Gerald Driessens.


 
til toppen copyright © 2002-2005 Netfugl.dk - Danmark
kontakt os: netfugl@netfugl.dk - om os: webmasters - genereret på 0.055 sek.
til toppen