Startside   I samarbejde med DOF
Home
DK obs.
VP obs.
Nyheder 
DK listen
Forum
Galleriet
Artslister
Netfugl v. 2.0
Sortstjert, Israel 12. marts 2010 Foto: Stephan Skaarup Lund


Håndbog update

Klaus Malling Olsen

MARMORALK Brachyraphhus marmoratus

Længde 24-25 cm, vingefang 43-48 cm.

Bestemmelse: En lille alkefugl, i størrelse mellem Søkonge og Lunde, men i formen mere som Tejst med ret langt, spidst næb. Har sort hætte og overside samt brede, hvide "skulderstropper" Undersiden er hvid, og går på halssiderne op mod nakken som halvt hvidt halsbånd. Flankerne har svage, mørkegrå tværbånd I flugten kan de hvide skulderstropper være tydelige (næsten som hos Islom i sommerdragt!). Har hvid t’øjleplet (som (halvmøne" foran øjet). Vingerne er helt mørke uden hvid bagkant. Yngledragte er brunlig, mens vinterdragten er kontrastrig!

Adult vinter beskrevet. Adult sommer ret ret ensartet mørkebrun med rødbrunt anstrøg på ryggen og skuldrene, mørkskællet- eller plettet, hvidlig underside. Har lille lyst felt i tøjlen. Har højst svagt antydede lysebrune skulderstriber og lidt lysere strube.

Juvenil ligner adult vinterdragt, men har brun, ikke gråsort overside, mørke marmoreringer i skulderfeltet, mere diffuse hovedtegninger og svagt brunplettede flanker.

Immatur ligner i 1. vinter adult, men har smallere hvide halssider (danner ikke halv halskrave) og mere gråligt anstrøg i dragten.

Geografisk variation nominatformen (NV-Amerika) beskrevet. Perdix (Ø-Asien) er størst. Adult sommer er lysere og mere gråbrun end marmoratus og har svagere lyse skulderstropper, da de er mørkskællede. Undervingedækfjerene er hvide med mørke pletter (helt mørke hos marmoratus). I vinterdragten har hoved og ryg brunligt anstrøg, overgumpen er lysere grå og flankerne normalt gråbåndede. Tøjlen er mørk og tendens til hvidt halsbånd mangler. Næbbet er længere, og hovedet derfor mere trekantet.

Taksonomi De to racer er formentligt to gode arter (for nyligt splittet af AOU)..

Forekomst/biotop Yngler kolonivis ved klippekyster i nordlige Stillehav, strejfer om vinteren mod syd langs Stilehavskysten, og når i Amerika til udfor N-Mexico. Perdix trækker generelt længst, og når i Asien Korea og Taiwan; de fleste fund fra den amerikanske østkyst er af denne form.. Perdix er tilfældig gæst i Schweiz Dec. 1997.

Kilder: Harrison (1983) Seabirds, National Geographic Firld Guide to Birds of North America, Maumary & Knaus 2000: Marbled Murrelet in Switzerland: a Pacific Ocean auk new to the Western Palearctic (British Birds 93: 190-199).
 

til toppen copyright © 2002-2005 Netfugl.dk - Danmark
kontakt os: netfugl@netfugl.dk - om os: webmasters - genereret på 0.019 sek.
til toppen