Startside   I samarbejde med DOF
Home
DK obs.
VP obs.
Nyheder 
DK listen
Forum
Galleriet
Artslister
Netfugl v. 2.0
Kenya 26. september 2011 Foto: Kurt Vogt


Håndbog update

Klaus Malling Olsen

LANGHALET ROSENFINKE Uragas sibiricus

Længde 16-18 cm.

Bestemmelse En lille og kompakt, langhalet finkefugl med påfaldende kort og stumpt næb. Dragten virker tit "oppustet", og kan – især på fugle med hvidpudret overside – give visse mindelser til Hvidsisken, især når fuglen i sammenkrøbet positur kryber rundt på jorden. Den lange hale er sort med hvide sider. Den er meget langhalet, og visse fugle har givet observatørerne mindelser til en blanding mellem Hvidsisken og Halemejse med strejf af såvel Karmindompap og Snespurv! Flyver let bølgende – ligner da en meget lille Krognæb!; vingerne giver i flugten en let summende lyd, der dog kun erkendes meget tæt på. Fouragerer lavt på urter som en sisken, men søger en del føde på jorden.

Adult han har i sommerdragt varmt rosa ansigt (mørkest foran øjet), overgump og underside. I frisk dragt er rosa partier devis dækket af sølvgrå fjerspidser. Issen og nakken er hvidpudrede. I slidt dragt (forår9 bliver kontrasten melem ansigt og isse tydeligere, og rosa partier mere intensive. Ryggen er koldt grålig med brune til rødlige striber. Det meste af vinger er hvid, da kun de inderste dele af de enkelte dækfjer er mørke, men håndsvingfjerene er sorte med hvide spidser. Det korte, koniske næb er gulligt. I vinterdragt bliver issen og forryggen næsten hvid og den meget lyse ryg har blot smale, mørke striber. Undersidens rosa virker da hvidskællet.

Adult hun er lysegrå med brunligt anstrøg på ryggen og smale, mørke striber på ryggen og brystet. Vingen er knapt så lys som hannens, men har hvide store dækfjer og armsvingfjer.. Overgumpen er gulbrun. Næbbet mere gråtonet gult end hannens.

Ung han (frem til forår) ligner adult hun, man har mere koldt gråtonet overside, lille, rosa "bro" over næbbet der kan fortsætte gennem øjet og til kinden som afgrænsning fra gullighvid strube (sm hagesmk) samt gulbrunt, svagt plettet bryst. Skuldre og overgump er varmere gulbrune end hunnens. Har 2 brede, hvide vingebånd. Næbbet er grågult med mørkere spids.

En del forårsfund i V og N Europa kunne antyde, at 2K han kun anlægger partiel adultdragt.

Ung hun ligner ung han, men er mere ensartet grålig uden gulbrun overgump.

Geografisk variation ret stor. Sibiricus (sydlige Sibirien til randen af WP og mod Ø til Amurland) beskrevet. Ussuriensis (Ussurien til N Korea) er mørkere end sibiricus. Hannen har mørkere karminrøde partier og brunere overside. Hunnen er mørkere med kraftigere striber og har rosa overgump samt ofte rosa anstrøg på brystet. Sanguinolentis (Sakhalin til N Japan) har kortere hale end andre racer, og er endnu mørkere på oversiden, hannen med brunlig, ikke gråligt, anstrøg på hoved og overside, men har hvidligt ansigt, højst med svagt lysrosa anstrøg. Hunnen har om vinteren renere sandfarvet hoved og overside. Øvrige, østligere racer er mørkere med endnu kortere hale (se nedenfor nævnte kilde for yderligere detaljer).

Stemme Kaldet er ringende og melodisk; ligner Jernspurvens, men er mere opdelt i 3-5, mere velklingende toner. Også et højt, metallisk hit, der kan dubbleres til hip-hyuib. Sangen er en ret vidtlydende, korsnæbagtig serie af triller og kvidrende toner, ofte med hyppige indslag af et tretonet tjili-tjili-tjili, der kan tilføjes et afsluttende tjuyi, der kan give mindelser til sang fra Karmindompap. Synger fra toppen af busk lig en værling.

Forekomst/biotop Yngler i C Rusland og østover (mod vest nu på grænsen til WP) i sumpede områder med lave piletræer- og buske med rigelige indslag af græsser. Også i fugtige fyrre, birke- og elleskove og sumpe, gerne nær floder i op til 3400 meters højde. Foretager om vinteren ret korte træk mod syd og sydøst. En del fund i V Europa regnes alle som undslupne fra fangnskab, men en del forårsfund (ult. April-pri.maj) fra N Europa (incl.) Danmark falder sammen med artens ankomst til de sibiriske ynglepladser, og kan være spontane. Fremtiden vil vise, om dette interessante mønster holder!

Kilder: P. Clement, A. Harris & J. Davis 1993: Finches & Sparrows. – Christopher Helm. Egne observationr, Sibirien juni 1989; flere mindre indlæg i .f.eks. Birding World. Beskrivelser tilsendt SU (bl.a. P. Lyngs & M.J. Bunch, Christiansø maj 2000).
 

til toppen copyright © 2002-2005 Netfugl.dk - Danmark
kontakt os: netfugl@netfugl.dk - om os: webmasters - genereret på 0.016 sek.
til toppen