Startside   I samarbejde med DOF
Home
DK obs.
VP obs.
Nyheder 
DK listen
Forum
Galleriet
Artslister
Netfugl v. 2.0
Stor Præstekrave, Stor Præstekrave, Norge 19. juni 2018 Foto: Per Boye Svensson


Håndbog update

Klaus Malling Olsen

KROGNÆB Pinicola enucleator

Længde 18.5-22 cm.

Bestemmelse: En stor og kraftig, langhalet finke med oval krop, lille næb og lang, "påsat" hale, der synes lige afskåret når den spredes. Kroppen er stærestor. Har 2 hvidlige vingebånd og brede, hvide kanter på tertiærerne. Ansigtsudtryk lidt dystert, da tøjlen og øjets omgivelser er mørkere end resten af hovedet. I flugten som enorm Kornværling. Over lange strækninger flyver den i flagspætte- eller tornskadeagtige buer, men undertiden mere retlinet (især korte strækninger); virker da ret tung og "næbløs", da det korte næb (der her en lille krog i spidsen) "flyder sammen" med hovedet. Foretrækker nåleskove, hvor den gerne færdes højt til vejrs og stilfærdigt; overses da let. Om vinteren desuden ved rønnebær. Er tit meget tillidsfuld, og lader sig komme ind på få meters afstand.

Adult han er lyst hindbærrød på hoved, ryg og underside. Flankerne og bagbug til undergump er grå. Ryggen er let stribet. De hvide vingebånd og tertiærkanter er bredere end hos yngre fugle, og kan have rosa anstrøg. Overgumpen er lysegrå, men kan være rød som hovedet. Ved slid 8fra midvinter) ofte kraftigere rød.

Adult hun er olivengrå, brungrøn eller lyst orange med grå til overgump, bagflanker og bug. Ryggen er svagere stribet end hannens. Tidligt på efteråret er grå dragtindslag dækket af orangegule fjerspidser, der dog hurtigt afslides. Har ofte varmere orange indslag på hoved og bryst.

Adulte har afrundede halefjer. Hele dragten er frisk og ensartet om efteråret, da arten fælder komplet om sommeren..

Juvenil har mørkebrunt hoved og overside samt askebrun underside, kun med svagt gulbrunt anstrøg på strube og bryst. Vingebånd og halesider har grulbrunt anstrøg; vingebånd og tertiærernes kanter er smallere end hos adult. Fælder hoved, krop og nogle dækfjer juli-okt til adult (hun)lignende.

Immatur (1K efterår-2K sommer) ligner adult hun, men har lidt smalere, ofte gulbruntonede vingebånd og tertiærkanter. Hannen kan om efteråret få indslag af rosa fjer på især hoved og bryst, men normalt dominerer orange, der generelt er kraftigere end hos adult hun (men med stor individuel variation). Immatur hun ligner adult hun, men er generelt lysere gultonede på hoved og forkrop; får formentligt aldrig orange på brystet. Aldersbestemmelse om efteråret fra adult er svær, hvorfor de fleste fugle er "hunner/1K). På tæt hold – hvilket tit er muligt – ses dog, at halefjerene er spidse og tit slidte. Håndsvingfjerene kan slides til bruntonede fra okt. Undertiden kan fældningsgrænse erkendes på dækfjer; de inderste har bredere, hvide spidser end de yderste.

Stemme Sangen er et kort, eksplosivt strofe af bløde fløjt på 2-3 sekunder; kan indeholde jodlen. Strofen er tit kraftigt i midterste del, og kan minde om sang fra Tinksmed. Synger tit fra toppen af træ.Har flere kald. Mest typisk er et lyst, tre-tonet tri-li-ly, der ligner kald fra Bjerglærke eller et lyst hedelærkekald. Kan også sammenlignet med et fuldtonet kald fra Mudderklire. Også et eksplosivt chep-wheet og puee (som højt, piftende kald fra Dompap). Fra fouragerende fugle undertiden et kort, højtonet, men lavmælt tjew, der kan minde om svagt kald fra Spætmejse, men også om enkeltkald fra Grønsisken; fra fødesøgende flokke lave, snakkesagelige bytt-bytt-bytt, der afslører slægtskabet med korsnæb.

Forekomst/biotop Yngler ret almindeligt (men meget tilbagetrukket) fra Melemskandinavien og østover i ældre nåle og blandskov, tit på fugtig bund med indslag af birke og bærbærende buske. Tiltrækkes udenfor yngletiden af såvel nåleskov (helst fyr) og bærbærende buske, især rønnetræer. Kan foretager ret store invasioner sent på efteråret (ult.okt.-pri.dec.), der gerne rammer Mellemsverige efter indtræk fra Finland, og søger direkte mod vest; allerede i dec. har trækket en nordvestrettet kurs. De største antal er f.eks. 16.400 trk. 13.11 1976 Torö, Uppland. De seneste invasioner var efterårene 1976, 1989, 1998 og 2000.

I Danmark uregelmæssig, meget sjælden gæst, der kun træffes i forbindelse med invasoner. Den største nyere invasion var i nov. 1998, hvor bl.a. 73 taltes ved Skagen. En del store "skandinaviske" invasioner rammer dog aldrig Danmark; i efterår 2000 således ikke en eneste observation fra Danmark; var dette år ret talrig i Mellemsverige med flokke til Nordskåne.

Kilder: L. Svensson 1992: Identification guide to European passerines (4 udgave). Märstatryck, Stockholm. – P. Clement, A. Harris & J. Davis 1993: Finches and Sparrowa. A&C Black. - S. Cramp & C.M. Perrins 1994: The Birds of the Western Palearctic, Vol. VIII. Oxford University Press. - L. Svensson, K. Mullarney & D. Zetterström 2000: Den Store fuglebog. L&R Fakta. – H. Harrop 2000: The Pine Grosbeak in Shetland. Birding World 13:448-450. - Diverse SU-rapporter og rapporter på interet via "Brevduvan" (efterår 2000). Egne obs. Norge, Mellemsverige, Skåne (bl.a. 5 ex. 25.12 2000) og Danmark (Skagen nov. 1998).


 
til toppen copyright © 2002-2005 Netfugl.dk - Danmark
kontakt os: netfugl@netfugl.dk - om os: webmasters - genereret på 0.016 sek.
til toppen