Min første indskydelse - Photoshop.
For pokker da for et sammentræf. 2 sjældenheder på samme billede, det er jo en sandsynlighedsberegning der svarer til en 7'er i lotto.
Stort tillykke herfra.
Tillykke John! Det er et vildt billede. Den arktiske tundras hersker som kigger misundeligt på pakisens konge.
Billedet er blevet delt flittigt på Facebook og er nu via Netfugls galleri nået helt til Israel - endnu en god grund til at bevare Netfugls galleri i en eller anden form, også efter Netfugls nedlukning.
Da Jens Søgaard Hansen i 2010 fotograferede en Sort Ibis sammen med en Sølvhejre tænkte jeg ved mig selv, at dette fotodokumenterede sammentræf aldrig ville blive overgået. Det har du ikke desto mindre modbevist i dag.
Awesome....
Glædelig jul og godt nytår
... endnu en grund til at NETFUGL må og skal være der... for os der ikke var der ville det næppe være muligt, at man kunne sidde og fryde sig over disse fantastiske skud fra Nord-Jylland - i alle tilfælde næppe 'nærmest on-line'.
Det er da det aller, aller bedste for felt-ornitologien at man foruden selv at være ude - også kan være med i cyber-space. TAK for det...
Jo tak, Rune! Det var i sandhed et drømmescenarium, der udspillede sig den eftermiddagstime igår med uglen siddende på modsatte kaj, mens Ismåge, Hvidvinget Måge og Gråmåge fløj rundt over havnebassinet foran! Der var vist iøvrigt ingen af de op mod 75 tilstedeværnede fuglekiggere, inkl. undertegnede, der havde set uglen ankomme. Den sad der bare lige pludseligt!
Hvilken julegave!
God jul og godt nytår, Vh LPa
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Lene Ørskov fandt tirsdag d. 4-6-13 denne smukke Ørkenpræstekrave på sin aftentur.
Birderne i danmark var straks klar og mange har været forbi fuglen i løbet af onsdagen, da den stadig kunne findes på stranden.
Beskrivelse: Lene Ørskov fandt tirsdag d. 4-6-13 denne smukke Ørkenpræstekrave på sin aftentur.
Birderne i danmark var straks klar og mange har været forbi fuglen i løbet af onsdagen, da den stadig kunne findes på stranden.
Beskrivelse: Efter sidste år store invasion af Hvidvingede og Kumlien's Måger er denne fugl det første fund i vinteren 2012/13.
Invasionen sidste år startede omkring dette tidspunkt, men der er ikke meldt om større antal i Nordatlanten.
Mågen blev opdaget sent på eftermiddagen 5. januar.
Beskrivelse: Efter sidste år store invasion af Hvidvingede og Kumlien's Måger er denne fugl det første fund i vinteren 2012/13.
Invasionen sidste år startede omkring dette tidspunkt, men der er ikke meldt om større antal i Nordatlanten.
Mågen blev opdaget sent på eftermiddagen 5. januar.
Beskrivelse: Flere billeder af fuglen i forskellige positioner og belysninger kan ses <a href="http://www.jkyfoto.dk/Foto-Galleri/Fugle-i-felten/S./Sortstrubet-Drossel/Sortstrubet-Drossel-3k+-han-1372.html">her</a>.
Jeg skal i morgen lørdag en tur i sommerhuset tæt ved Vejlerne. Kan den ses fra dæmningen mellem Kogleaks og skægmejseskjulet ved Han Vejle?
Skal man mon tage æbler med?
Smukt foto!
Kim
Super fund og foto - Tak JOHN og KENT !!
Gå på KENTs link og NYD formidable shots + video
af denne Eder-han,
og de Skarpe kommentarer - det hele fra Kents hånd!
____________________
Aldrig før har jeg bemærket/oplevet fx
¤ At den hvide kile i den sorte nakke fortsætter som
tynd stribe op over issen til overkanten af panden.
¤¤ Udformningen af den tvedelte øverste næbdel, tungerne/
lobes adskilt af sort kile.
¤¤¤ Hvide rygbuler (sejl/horn/fins/spurs/nipples).
Det er GUF - også for fremtidige field guides.
______________
Herlig Nordenvind (Boreas) & Nordlys (boreallys),
Yours ,,,,,,,,, C.
Tilføjelse :
¤¤¤¤ En del felthåndbøger viser IKKE Ederfugles ben.
Danske Ederfuglehanners angives som mere el. mindre grøngullige (Bauer & Glutz: 'olivgelb bis ölgrün').
Hanstholm fuglen synes at ha' mindre el. mangle Grønt islæt, måske som 'English mustard'/sennep [KENT].
PS :
Flere danskere har bidraget til ID af Ederfugle.
B.& G. ref. SCHIØLER 1926, SALOMONSEN 1950 og JOHANSEN
1956.
Dvs. lig Måger, videreført af MALLING OLSEN.
VH ,,,,,,,,,, C.
Beskrivelse: Først meldt ud som 3K Hvidvinget Måge kl. 11.02 på VI@DOFcall.dk. Her sås den kort, hvorefter den fløj ud i mågevrimlen over havet og blev tabt af syne.
Fuglen blev genfundet igen senere, nu blev fotos taget og flere birdere så fuglen, bl.a. PHK HKn + 3 fynboer mere.
Ud fra det sete på fuglen og fotos, bestemt til at være en 3K Kumlien's.
Flere billeder kan ses på <a href="//www.jkyfoto.dk/Foto-Galleri/Fugle-i-felten/H./Hvidvinget-M%C3%A5ge/M%C3%B8rk-Hvidvinget-m%C3%A5ge-3k-1081.html" target="_blank">min hjemmeside</a>.
Beskrivelse: Først meldt ud som 3K Hvidvinget Måge kl. 11.02 på VI@DOFcall.dk. Her sås den kort, hvorefter den fløj ud i mågevrimlen over havet og blev tabt af syne.
Fuglen blev genfundet igen senere, nu blev fotos taget og flere birdere så fuglen, bl.a. PHK HKn + 3 fynboer mere.
Ud fra det sete på fuglen og fotos, bestemt til at være en 3K Kumlien's.
Flere billeder kan ses på <a href="//www.jkyfoto.dk/Foto-Galleri/Fugle-i-felten/H./Hvidvinget-M%C3%A5ge/M%C3%B8rk-Hvidvinget-m%C3%A5ge-3k-1081.html" target="_blank">min hjemmeside</a>.
Primærerne ser ikke ud til at være mørkere end resten af fuglen generelt. Desuden ser den ikke ud til at have distinkt halebånd.
Det kan godt være det er en kumlien's, men i givet fald er de stort set umuligt at adskille den fra mørke glaucoides. Under alle omstændigheder er der masser af de her mørke fugle heroppe pt.
Men jeg tør kun positivt bestemme fugle til kumlieni, hvis:
1) Primærerne er de mørkeste fjer på fugle.
2) Der er distinkt mørkt halebånd.
Og så har kumlieni oftest mørk iris i anden vinderdragt og næbbet er ofte mørkere end på glaucoides - men det varierer.
Så ja, måske en kumlieni - men hvorfor ikke en mørk glaucoides?
Mvh SiO
Hej
Vi bestemte fuglen ud fra flere ting, men når jeg kigger efter kumlini karakter, kigger jeg efter ghost-karakter fra Thayers måge, altså kendetegn som man finder på thayers måge, men ikke på en hvidvinget måge. Derfor er de karakter du nævner fine, men de fleste af de kumlinier jeg har set i Boston, havde ikke håndsvingfjerene som de mørkeste men i bedste fald i samme farve som kroppen (faktisk blev det engang nævnt som en vigtig thayers karakter, at håndsvingfjerene er det mørkeste på fuglen)
Denne fugl er i neutral lys stort set ensfarvet gråbrun over det hele, og håndsvingfjerene er kun lidt lysere end kropsfarven - men endnu vigtigere har håndsvingfjerene brune yderfaner, det kan ses på ovenstående, men er tydligere på dette billede:
http://www.jkyfoto.dk/Foto-Galleri/Fugle-i-felten/H./Hvidvinget-Måge/Mørk-hvidvinget-måge-3k-1083.html#joomimg
Det giver denne "venetian blind effect" vi kender fra Thayers og har ydermere lidt mørkere spidser (ikke lige tydeligt på alle fjer - ala havterne)
Der ud over har jeg oplevet, at kumlini rent faktisk adskiller sig i jizz, faktisk så meget at jeg i vanlig storskrydende stil har sagt, at jeg vil kunne bestemme en hvid kumlini på jizzet, den her synes jeg er typsisk, altså ikke så sød, fin stormmåge som hvidvinget.
Normalt er netop 2w hvidvinget netop hvid, og måske mere fremskreden i rygfældning? Skal man virkelig fjer...... så tror jeg de store hånddækfjer, der jo er brune og ensfarvede på thayers, og lyse med mønster på hvidvinget også går igen her, men det har jeg ikke kigget nok på 2w hvidvinget til at kunne slutte.
Så er spørgsmålet, hvornår er det nok til en bestemmelse - for mig, der aldrig har set andet end hvide hvidvingede måger, er dette nok, jeg tjekkede lige galleriet, for at se, om vi har overset disse tidligere (det har vi sikkert, da det er meget fotokarakter) men der ligger ingen i galleriet af de danske, som jeg synes har kumlieni karakter.
Hej Peter
Ja, jeg må medgive, at fuglen ser mere kumlieni-agtig ud på det andet foto - hvor sollyset tydeliggør/overdriver farverne.
Jeg er klar over, at en del af fuglene bl.a. fra New Foundland ikke kan bestemmes til underart - og derfor vil jeg formode, at det samme gælder fuglene i Boston. Altså at der vil være et mix mellem glaucoides og kumlieni. Og derfor mener jeg ikke, at man gå ud fra, at de fugle der ses her pr. definition er kumlieni.
Noget af det vigtigste ved bestemmelsen af unge hvidvingede til underart er, at man først vurderer fuglens farve overordnet. Er det et mørkt eller lyst individ? For de forekommer i forskellige faser helt fra temmelig mørke til meget lyse. Problemet er så, at de mørke er ret sjældne og derfor er man fristet til at kalde dem kumlien's måger. Men jeg tror ikke nødvendigvis at det er sådan. De yngre fugle der er godkendt fra Færøerne som ssp. kumlieni har således haft kontrast mellem håndsvingfjerene og resten af fugle, hvor hånden var den mørkeste del af fuglen.
Du kan således have en meget lys fugle, der har lidt mørkere hånd og distinkt halebånd, som positivt kan bestemmes til Kumlien's Måge.
Eksempel på en fugl, som jeg vil kalde mørk glaucoides.
Mht jizzet så er jeg uenig. Det er rigtigt, at en del Kumlien's Måger er grovere i det. Men igen ser du store grove fugle (nok hanner) af glaucoides og så sent som i forgårds så jeg en lille og nuttet, men meget karakteristisk 2k Kumlien's Måge...
Typisk lille og nuttet Kumlien's Måge.
Min pointe er, at det slet ikke er simpelt at bestemme første og anden vinter Kumlien's Måge fra Hvidvinget Måge. Det kan godt være, at Hanstholm-fuglen er en Kumlien's Måge - men hvis jeg kalder disse mørke fugle for Kumlien's Måger, så er der godt nok mange af dem heroppe nu. Og det passer umiddelbart dårligt med, at der er langt langt færre af de let bestemmelige 3. vinter og adulte fugle i omløb.
Men altså denne fugl ville jeg end ikke overveje at sende til SU som Kumlien's Måge (hvis Kumlien's stadig var en SU-art heroppe).
Mvh Silas
Hej Silas
Har du flere billeder af det du kalder en mørk glaucoides, og hvordan har du bestemt den? Jeg mener det er farligt at bruge den som eksempel, da det vel er svært at sige med sikkerhed, at det ikke er en kumlini? Dens brune kno og meget farvede håndsvingfjer gør den vel egentligt til en kumliens kandidat, hvor det ville være rart med et bedre billede af hånden for at afgøre til hvilken side den skal bestemmes.
Sidste år var der en mørk hvidvinget i Thorsminde, der skabte lidt debat, denne måge har ret mørke svingfjer, men bemærk, den har samme farve på begge sider af skaftet, og ikke mørkere yderfane, som din lyse fugl så smukt viser (det jeg tidligere omtalte som venetian blind effect)
Hvad angår jizz er det jo nok en ret subjektiv bedømmelse, den du kalder nuttet oplever jeg faktisk som lidt kantet, kort og lidt grovnæbbet - sådan som jeg mener de skal se ud. Men jeg vil gerne se billeder af 2 w måger oppe fra dig, dem du viser er jo 1w, det kunne være interessant om du vil sende nogle eller lægge dem ud på din blog.
Hej igen Peter
Der ligger tre fotos af den mørke hvidvingede på netfugl. Jeg bruger den som eksempel, fordi just denne fugl lå udenfor det, som SU ville godkende som kumlieni. Da Kumlien's Måge var SU-art heroppe blev flere sådanne mørke typer ala Hanstholm-fuglen forkastet af SU.
Forøvrigt mener jeg, at din kommentar rammer det meget præcist: "Jeg mener det er farligt at bruge den som eksempel, da det vel er svært at sige med sikkerhed, at det ikke er en kumlini?"
Ja, det er stort set umuligt at sige, om det er en bleg Kumlien's Måge eller en glaucoides. Og det betyder, at de hverken kan bestemmes med sikkerhed til det ene eller det andet. Og derfor mener jeg, at vi må have en temmelig ydmyg tilgang til disse fugle, så vi ikke overbestemmer dem.
Så derfor mener jeg, at når vi snakker om 1-3k fugle, så skal der være et bredt mørkt halebånd samt at primærerne skal være mørkere end fuglen generelt, for at man kan sige med sikkerhed, at fuglen er en Kumliens Måge. Og ovenforstående måge opfylder ingen af de to kriterier.
Ca. halvdelen af 3k fuglene heroppe har fældet ryggen nu og ser således lidt obskure ud. Men jeg har lagt en del fotos af 2.vinter (3k) fugle ud på min blog:
http://birdingfaroes.wordpress.com/2012/01/12/obscure-birds/
Forøvrigt lader det til, at procentdelen af Kumlien's Måger vokser for hver dag der går, og der kommer flere og flere særdeles velmarkerede fugle til. Hvornår kommer den Thayer's?
Mvh Silas
Det er nok værd atter at bemærke, at der næppe er noget der med rette kan kaldes en 'ægte' Larus glaucoides ssp. kumlieni, da mere og mere tyder på at det der mange steder endnu kaldes ssp. kumlieni i virkeligheden nok snarere er en hybridsværm mellem Larus glaucoides (Hvidvinget Måge) og Larus thayeri (Inuitmåge).
Dvs. ikke nogen 'gyldig' underart.
Men derfor kan de jo alligevel være praktisk at kalde disse overgangsformer 'kumlieni'. Det svarer på mange måder til de hybridkrager vi har i Danmark i hybridzonen mellem Gråkrage og Sortkrage.
Så vidt jeg har forstået viser DNA undersøgelser at Thayer´s måge er nærmere beslægtet med Gråvinget Måge Larus glaucescens end med 'kumlieni"....
Dette synes jeg ikke harmonere med at kumlieni er en hybrid mellem Larus glaucoides (Hvidvinget Måge) og Larus thayeri (Inuitmåge)...
#53
http://www.surfbirds.com/forum/showthread.php?t=9828&page=6&highlight=iceland+gull
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: RSN fandt i dag denne måge med Kumliens-lignende vingespids. Jeg kørte til stedet efter et opkald fra HHN.
Der blev taget nogle foto og videofilm af mågen, som kan ses på <a href='http://birdingnj.blogspot.com/2012/01/kumliens.html'>BirdingNJ</a>.
Der er desværre lidt besværlige forhold mht. at komme tæt på mågerne syd for havnen uden de bliver skræmt på vingerne.
Og så skal der lige kigges på den fugl, der huserede i Århus Havn for nogle år siden og som - efter arbejdet med mågebogen etc. - er en meget oplagt kandidat.
Hej Per
Den adulte fugl har en tegning i hånden, der efter min bedste overbevisning svarer til, hvad man vil forvente af en svagttegnet adult Kumlien's Måge. Mørkt øje er også godt for Kumlien's.
Den meget hvide fugl, som I kalder 1. vinter Gråmåge ligner for mig mest af alt en leucistisk Sølvmåge.
Den immature måge, som I kalder 2. vinter Gråmåge må være en 3K (2. vinter) Hvidvinget Måge. Det kunne være rart med et lidt bedre billede af hånden for at fastslå i hvor høj grad, der er mørkere tegninger i hånden.
Generelt, så er det en rigtig dårlig idé bare at linke til en en blog/hjemmesides homepage, som du gør i dit ovenstående indlæg. Om bare nogle få uger er dette link fuldstændig ubrugeligt. I stedet bør man linke direkte til de relevante billeder...
Mvh RSN
Jeg er rimelig enig med Rune i ovenstående :-).
Vedrørende Sølvmågen, så var der sidste år to af sådanne typer på Rømø. Jeg tror, at OZG har fotograferet den ene af de to, som JSH og jeg så samtidigt.
http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=41050
Jamen, jeg er da også meget enig i det hele (især med Klaus' vurdering af Århus-mågen!). Mht. den hvide (sølv)måge fra Blåvand er jeg dog lidt i tvivl. Mon der er flere fotos af den fugl, Per?
Hej
Jeg er noget mere i tvivl om det er en Kumliens Hvidvinget Måge. Måske tager jeg meget fejl, men kan de mørke skygger på Blåvandsfuglen skyldes at de yderste fjer er lidt spredt fra hinanden og derved danner noget skygge.
Jeg har ikke megen erfaring med den form/race andet end en enkelt fugl fra Grønland, hvor der var tale om tydelige mørke/sorte markeringer i hånden.
Venlig hilsen
Henrik
Kumliens Måge, der traditionelt regnes som en "hybrid-sværm" mellem Hvidvinget måge og thayers Måge, er en i alle dragter meget variabelform.
En Hvidvinget Måge 8glaucoides), som jo yngler på Grønland,har ingen tegninger i håndspidsen. Jeg har ikke besøgt Grønland selv,men set mængder af skid og fotos,og i yngletiden er det ikke lykkedes at finde andet end helt almindelige fugle uden mønster. Derimod optræder de om vinteren,hvor de desuden når Island og mere uregelmæssigt Færøerne.
En adult kumlien skal have definerede mørke tegninger på håndsvingfjerene - det varierer fra en smag, men tydelig grå streg på den yderste håndsvingfjer til mørkere grå tegning af mere traditionel stor-måge karakter på 5 yderste håndsvingfjer. En fugl med decideret grå tegning er let bestemmelig; sværest er de fugle. hvor det mørke virker sort, og hvor forveksling med Thayers Måge er den store udfordring.
Jeg har ikke set fotos af blåvandsfuglen endnu, men ville blot lige komme med lidt information her - det ser ud til at der er gode muligheder for flere af slagsen denne spændende vinter.
Jeg er enig med jer i, at dette foto viser en typisk bleg 3. vinter Kumlien's Måge. Og jeg synes ud fra det ene foto jeg har set at PPO's fugl, at det også ligner en kumlieni. I hvert fald har jeg ikke oplevet "fotobedrag", hvor kumlieni-tegninger forekommer på fugle, der rent faktisk ikke har det - og jeg har efter hånden fotograferet en del hvidvingede.
Forøvrigt er der gang i en KÆMPE invasion af hvidvingede måger for tiden. I dag talte jeg 15 i Tórshavn, 7 i Vestmanna, 3 i Leirvík, 9 mellem Kollafjørð og Gøta, 14 i Klaksvík og absolut mininum 45 i Kollafirði - her talte jeg 31 liggende på vandet samtidig med, at 14 stod på stranden og en del fugle fløj rundt - så der kunne snildt være 70-80 stykker. Men altså mininum 93 Hvidvingede Måger i dag. Der er givet vis hundredevis hvis ikke tusindvis i færøske farvande for tiden.
Forøvrigt fandt jeg i dag de første adulte Kumlien's Måger med mere omfattende mørke tegninger i vingen - eller skulle mange sige "med større indflydelse fra Thayer's Måge"?
Mvh SiO
Da Klaus skriver, at ssp. kumlieni optræder uregelmæssigt på Færøerne, så er dette ikke helt ret, de forekommer faktist hver vinter på øerne, dog varierer antallet af kumlieni meget, Hvidvinget måge optræder regelmæssigt på Færøerne fra sent efterår til senvinteren, med enkelte individer i sensommeren,antallet af Hvidvinget måge/Kumlien´s måge topper fra først i janurar til først i marts.
Der sås i dag 47 Hvidvingede måger i Sørvági/Vágoy,flere af dem adulte fugle, af disse 47 individer var der 5 sikre Kumliens måger i 3 aldre, derudover fandt jeg 5 døde Hvidvingede måger på stranden.
Gråmågerne er også ankommet i stort antal til Færøerne, der blev ligeledes i dag obset 13 forskellige individer i Sørvági/Vágoy.
mvh
Rodmund.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Billeder fra den 31/10-2011 og nu den 13/11-2011 efter der igen er en Ørkenstenpikker syd for Hanstholm Havn, efter en uges fravær. Lørdag 5/11-2011 blev der meldt 2 Ørkenstenpikkere på samme tid.
Er det nr 2 som nu ses, eller kan den have fældet så meget i mellemtiden?
Jeg hæfter mig straks ved det hak i 3. inderste armsvingfjer som JSH tidligere bemærkede på fugl 1, det ser ud til at fuglen til højre (fra idag) ikke har dette hak! :o)
Vh
RBC
Hej Rune,
Du mener vel at fuglen til venstre ikke har dette hak?
For den til højre, nederste billede, har jo netop et lille -ja nok to - hak i en af højre vinges inderste armsvingfjer, og må være fuglen som er mest fotograferet.
Det er for mig nu lysende klart, at der har været to forskellige fugle i Hanstholm i efteråret 2011.
Den første fugl har hak i den lyse kant på den inderste armsvingfjer (excl. tertialerne) i venstre vinge. Denne fugl er set 29/10-5/11.
Den anden fugl, som i hvert fald er set i perioden 11-22/11, har derimod ikke dette hak, men to tydelige hak i det lyse kant i den yderste tertial i højre vinge. Herudover ser der ud til at være større forskel i mængden af lyst på de mellemste dækfjer end, hvad der efter min ydmyge overbevisning burde kunne forklares ud fra slid i løbet af det ret korte tidsinterval.
Men at dette dokumenteret, dokumenterer jo ikke, at fuglen, der sås 11-22/11 er identisk med fugl nr. 2 fra 5/11! Der sås nemlig overhovedet ingen Ørkenstenpikkere på lokaliteten 6-1Derfor vil jeg opfordre alle der har taget fotos af fuglene den 5/11 til at kigge deres billeder intensivt igennem, så vi kan få slået fast, at fugl nr 2 denne dag er identisk med fuglen 11-22/11.
Mvh Rune
Jeg prøver igen:
Det er for mig nu lysende klart, at der har været to forskellige fugle i Hanstholm i efteråret 2011.
Den første fugl har hak i den lyse kant på den inderste armsvingfjer (excl. tertialerne) i venstre vinge. Denne fugl er set 29/10-5/11.
Den anden fugl, som i hvert fald er set i perioden 11-22/11, har derimod ikke dette hak, men to tydelige hak i det lyse kant i den yderste tertial i højre vinge. Herudover ser der ud til at være større forskel i mængden af lyst på de mellemste dækfjer end, hvad der efter min ydmyge overbevisning burde kunne forklares ud fra slid i løbet af det ret korte tidsinterval.
Men at dette dokumenteret, dokumenterer jo ikke, at fuglen, der sås 11-22/11 er identisk med fugl nr. 2 fra 5/11! Der sås nemlig overhovedet ingen Ørkenstenpikkere på lokaliteten 6-10/11. Derfor vil jeg opfordre alle der har taget fotos af fuglene den 5/11 til at kigge deres billeder intensivt igennem, så vi kan få slået fast, at fugl nr 2 denne dag er identisk med fuglen 11-22/11.
Mvh Rune
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.